Road Trip – Fra Chicago til Denver, USA
Efter et par dejlige dage i Chicago, var det tid til at komme videre. Nu skulle vi ud på de amerikanske veje og køre den første etape, af vores road trip – fra Chicago til Denver. Vi havde lejet vores bil gennem Hertz, som meget belejligt har kontor i Downtown Chicago.
Afhentning af vores lejebil
Efter en del ventetid, fordi vores bil først skulle have benzin på? Noget vi troede den havde og noget som de plejer at have styr på hos Hertz, fik vi vores lejebil. Udlejningsbiler er som regel lækre og nye men…… Vi blev præsenteret for en bil, som var en gammel Nissan, der overhoved ikke levede op til hverken vores bestilling eller forventninger. Stort øv.
Skuffelsen var stor og hvad værre var, Tore som er 2 meter høj, ville overhoved ikke have nogen jordisk chance for, at kunne sidde ordentlig. Gode råd var dyre – vi var både frustreret, irriteret og skuffet. Den pågældende medarbejder hos Hertz, råbte af os og sagde det kunne hun ikke gøre noget ved og hvilken bil vi så ville have?
Hun viste os en kæmpe stor 7 personers SUV Chevrolet Traverse, men den kunne hun ikke leje til os. Hmm hvorfor så vise os den? Hun fortalte at hun ikke kunne tage stilling til noget, var sur og kastede håndklædet i ringen. Vi måtte vente på hendes chef. Det gjorde vi så, i meget laaaaang tid.
Problemet blev løst
Endelig kom chefen som heller ikke kunne tage stilling til noget, hun ringede rundt til andre kontorer i byen, men de havde ingen biler, så hendes forslag var, at vi kørte ud i lufthavnen og byttede den. Ja, det kunne vi da godt der var bare et problem, Tore kunne ikke være i bilen.
Efter mange debatter om penge, for at opgradere vores bil og masser af ventetid, fik vi endelig tilbudt den store Chevrolet uden ekstra beregning. Endelig kunne vi komme på landevejen og nu i en kæmpe bil med alt tænkeligt udsyr. Ret vildt! En bil hvor det eneste vi manglede var, at den også begyndte at tale til os.
Vi kunne nu endelig starte første etape på vores road trip – Fra Chicago til Denver. Et road trip som ville tage os tværs over USA og hvor vi til sidst ville ende i San Francisco.
Road Trip – Fra Chicago til Denver
- Dag 1: Chicago (IL) – Onalaska/La Crosse (WI), 444 km (5 timer)
- Dag 2: Onalaska/La Crosse (IL) – Oacoma (SD), 697 km (6.15 min)
- Dag 3: Oacoma (SD) – Via Badland National Park – Rapid City (SD), 342 km (3 timer)
- Dag 4: Rapid City (SD) – Via Devils Tower (WY) – Deadwood (SD), 260 km (2.5 timer)
- Dag 5: Deadwood – Igennem Black Hills (SD) (vej 385) – Custer State Park – Via Mount Rushmore (SD) – Keystone (SD), 155 km (2.35 timer)
- Dag 6: Keystone (SD) – Fort Collins (CO) 506 km (5 timer)
- Dag 7: Fort Collins (CO) – Denver (CO), 100 km (1 time)
Overnatninger var ikke bestilt
På forhånd havde vi ikke bestilt overnatning, så vi havde løbende mulighed for ændringer og tilpasninger. Sidst på eftermiddagen loggede vi på nettet og fandt et godt hotel i nærheden.
- Du kan her læse vores tips til billeje og kørsel i USA.
- Du kan her læse vores rejseforslag det nordlige USA..
- Rejsetidspunkt marts.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com