Road Trip fra Knysna til Montagu – Sydafrika

Vores road trip fra Knysna til Montagu  viste os masser af bjerge, dybe dale og vi fik mange smukke udsigter. Vi kørte igennem et bjergpas og vi besøgte en strudsefarm, hvor vi kom helt tæt på dyrene, på en safari Vi kørte på den berømte vinrute Route 62, boede et godt sted i bjergene, lige ved siden af vinmarken og fik en lækker middag i bjergbyen.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Vores morgen i Knysna

Vi vågnede til øsende regnvejr og det havde regnet hele natten. Desværre fik vi derfor ikke meget glæde af, vores lille altan med udsigt til vandet. Vi talte med vores vært som sagde:

Dette regnvejr i disse mængder på denne årstid, har vi aldrig oplevet før.

Han fik lavet noget lækkert morgenmad til os som vi nød, inden vi forlod dette lækre hotel.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Turen startede

Vi kørte ned af bjerget og da vi kom ned af det,  kunne vi godt se, at vejene nærmest var blevet til små floder og lyssignalerne var gået i selvsving. Vi forsatte vores tur på Garden Route, stoppede da også ved en fin strand men at køre langs med vandet, på denne smukke strækning, i øsende regnvejr gav ingen mening for os.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Vi tog en beslutning

Vi besluttede derfor, at vi ville køre ind i landet og op i bjergene med håbet om, at vi dermed kunne flygte fra regnvejret og så måtte vi vende tilbage til Garden Route senere. Derfor endte det med at blive et road trip fra Knysna til Montagu.

Turen i bjergene

Vejen begyndte hurtigt at gå op og op. Turen var smuk med klipperne som stod som mure og vandfaldene der piblede ned fra bjergvæggene. Vi lavede et par stop hvor vi bare stod og nød den storslåede natur, inden vi forsatte vores road trip fra Knysna til Montagu.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Safari på Ostrich Farm

Vi var nu kommet til byen Oudtshoorn og solen var begyndt at skinne. Byen er kendt for alle sine strudsefarme og vi valgte at besøge en af dem.

Ankomsten

Vi ankom til stedet, fandt en parkeringsplads og et sted hvor vi kunne købe en billet og lidt strudsemad, for nu skulle vi simpelthen på safari. Det ville nok ikke blive en Kruger oplevelse men alligevel. Vi fik besked på at sidde og vente indtil vi blev hentet. Vi ventede 10 minutter, så kom vores guide og hentede os.

Safari Transporten

Transporten som denne safari forgik i var en traktor hvor der var en ladvogn med siddepladser. Her blev vi rigtig turistagtig placeret og nu kunne turen starte.

Lidt fakta om den sydafrikanske struds

Den sydafrikanske regering og lokale strudsebønder fra Oudtshoorn lancerede et krydsningsprogram i begyndelsen af ​​1900-tallet og krydsede strudsene fra Nordafrika og Østafrika for at få det, der i dag er kendt som den sydafrikanske sorte struds.

Det gjorde de for at opnå fjerdragt af højere kvalitet til det internationale fjermarked og en struds med en føjelig natur.

Turen begynder

Traktoren starter, vores guide begynder at fortælle om strudsene og vi kommer ind i forskellige områder hvor strudsene opholdt sig. Vi blev opfordret af vores guide, til at give strudsene vores købte strudsemad og det udviklede sig hurtigt til en farce hvor alle strudsene kæmper for at få sin del. Der er bare strudsehoveder og halse overalt i vognen. En lidt grænseoverskridende oplevelse, at have tre strudsehalse på sin krop men også lidt sjovt.

Vi så også mindre strudse, hvide strudse, nogle æg og emuer.

Udstillingen

Vi endte med at gå et stykke vej hvor vi også kunne kigge på strudsene. Derefter var vi inde i et udstillingslokale, hvor vi så strudseskind, æg og nogle plancher.

Turen sluttede

Herefter var turen slut og den tog omkring 45 minutter. Den var selvfølgelig meget turistet men vi syntes faktisk det var underholdende og ret sjovt.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Frokost på Cafe Safari

Der var et cafe på stedet og her blev frokosten spist. Vi var indenfor og kigge på alle de former for strudse leverpate, det var muligt at købe og derefter bestilte vi selvfølgelig en strudse burger.

Burgeren smagte nu mest af dressing og var et kedelig. Efter denne frokost fortsatte vi vores road trip fra Knysna til Montagu.

Billetpris: DKK 60 OBS: Det er 20% billiger at booke en billet online.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Vinruten – Route 62

Lige efter Oudtshoorn startede vinruten som har vejnavnet route 62 og på denne forsatte vi med at køre vores  road trip fra Knysna til Montagu.

Lidt fakta om Vinruten

  • Route 62 strækker sig fra Paarl via Tulbagh, Robertson til Oudtshoorn.
  • Det er verdens længste vinrute.
  • Ruten er 400 km.
  • Ruten har flere solskinsdage end kystområdet.
  • På ruten er der over 70 vingårde hvor 11 af dem har specificeret sig i brandy.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Vores oplevelser på vinruten

Turen var smuk med masser af bjerge og flotte udsigter. Vi kørte igennem Huisrivierpasset i 662 meter højde og ellers kørte vi bare på de øde veje. VI nød den smukke natur og så også en del aber der “legede” på vejen.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Overnatning på The Vineyard Country House

Til sidst endte vi i Montagu som også var slutdestinationen på vores road trip fra Knysna til Montagu. Her skulle vi også overnatte overnattede. Vi kørte gennem den lille by og fandt porten til overnatningsstedet the Vineyard Country House og blev lukket ind.

Modtagelsen

Vi blev modtaget af vores værtinde og hotelhunden Bella. Hun fortalte os om stedet og byen. Herefter gik hun med os, ned til vores værelse og sagde:

Jeg har som velkomst sat en lille flaske sød vin og lidt småkager til jer.

Vores værelse

Vores værelse var ikke så stort men superhyggeligt. Der var en dobbeltseng, opbevaring, lænestol, TV, bord med elkedel, køleskab, Wi-Fi og gratis flaskevand. Der var toilet og badekar.

Det som var det allerbedste var vores udendørs overdækket og møblet veranda. Der var desuden også en udendørs bruser. Her sad vi direkte op og ned af vinmarken og kunne nyde udsigten til denne.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Faciliteterne

Der er kun 5 værelser på dette 4-stjernet sted men der var alligevel en stor pool med bjergudsigt, en bar, en cafe, en have og gratis parkering.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Morgenmaden på The Vineyard Country House

Der var inkluderet morgenmad i vores ophold. Det blev serveret i et hyggeligt lokale som resten af dagen også fungerede som cafe. Her fik vi juice og kaffe. Et skål med frugt og yoghurt og en tallerken med ristede brød, æg, svampe og bacon. Der var desuden kage som var en form for krydderkage. Det var virkelig lækker morgenmad som blev smukt serveret med blomster.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Frokost på cafeen

Vi spiste også frokost på cafeen en dag og fik en ret lækker toast og kaffe med lemon pie.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Hvad mener vi om the Vineyard Country House

Det var et helt perfekt sted for os. Vi trængte til lidt ferie i rejsen og stedet smukke omgivelser med have, vinmark og bjergene,  indbød til at vi kunne slappe af. Servicen var i top, vi havde glæde af hotel hunden som var sød og vi kunne snildt have brugt mange flere dage dette sted. Det eneste negative var, at der kun var brusebad udenfor.

  • Ophold 3 nætter
  • Vi giver 4 ud af 5 stjerner.

Du kan her bestille dit ophold på The Vineyard Country House [reklamelink]

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Middag på restaurant 22 i Montagu

Vi spurgte vores vært på the Vineyard Country House hvor der var en god restaurant i byen. Hun svarede:

På restaurant 22. Skal jeg bestille et bord?

Ja tak svarede vi.

Om aften gik op til restauranten, af de mørke gader men følte os tryg i den lille by. Restauranten lå næsten helt oppe ved den oplyste kirke.

Vores middag

Vi kom ind i et ret fyldt lokale. Godt der var bestilt bord. Vi bestilte en flaske lokal hvidvin og fik serveret lækkert frisk brød med smør til. Herefter fik vi serveret vores mad som var:

Forretter:

  • Tatar med mayo, en form for knækbrød og løg.
  • Asien krydret kyllingen slikkepind med mayo og agurk.

Hovedretten:

  • Oksefilet med broccoli, ristede kartofler, gulerødder og bearnaisesovs.

Hvad syntes vi middagen

Det var virkelig en lækker middag og en af de dyreste, vi spiste i Sydafrika men det var alle pengene værd. Stemningen og servicen var god og vi nød vores middag- Tak til vores vært som bestilte bord, for ellers havde vi ikke fået en plads.

  • Adresse: 22 Church Street

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

Hvad mener vi om Road Trip fra Knysna til Montagu

Vores Road Trip fra Knysna til Montagu var jo ikke planlagt men det endte med, at blive en helt utrolig god oplevelse. Vores morgen som startede i øsende regn og hvor humøret var lidt lavt, endte i højt humør med masser af uventede oplevelser. Vi var glade for, at vi lavede vores planer om og kørte op i bjergene. Her mødte vi solen, fik smukke udsigter og hilst på en masse strudse på vores safari.

Vi boede omgivet af bjergene, i en lille by på et hyggeligt værelse. Her brugte vi det meste af tiden, ude på den overdækket veranda med udsigt til vinmarkerne. Et sted med masser af ro, god service og lækker morgenmad.

 

Road Trip fra Knysna til Montagu - Sydafrika

  • Rejsetidspunkt april.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X