Road Trip – Sacramento via Nevada City til Reno – Nevada, USA
Road Trip – Sacramento via Nevada City til Reno, hvor vi ville opleve, de gamle guldgraverbyer. Guldfundene i byerne som har givet Californien sit kælenavn The Golden Stat. Vi kørte først til Grass Valley, der er en af de byer, der havde glæde af guldet i 100 år. Det var fordi der i området, ikke kun var guld i overfladen, men også i undergrunden.
Grass Valley – Californien
På vores road trip – Sacramento via Nevada City til Reno, ankom vi til Grass Valley og troede, at vi var kommet tilbage i tiden. Byen ligger i 760 meters højde ved foden af Sierra-Nevada bjergkæden og har ca. 12.000 indbyggere.
Grass Valley er placereret ved de to gamle miner Empire Mine og State Mine, som var nogle af de rigeste miner i Californien. I byen var mange af de gamle bygninger rigtig smukt bevaret og det virkede, som om vi bevægede os rundt i en kulisse fra en gammel westernfilm. Det var nu superhyggeligt, bare at gå rundt og kigge på de smukke bygninger og få en kop kaffe. En by der i dag lever af bl.a. af turisme, hvilket den bestemt også bærer præg af og generelt var byen en anelse kedelig.
Nevada City – Californien
Vi fortsatte vores road trip – Sacramento via Nevada City til Reno, for få kilometer fra Grass Valley ligger Nevada City. Den er på trods af navnet stadig beliggende i staten Californien. Det var minen The Gold Tunnel, som Nevada City er bygget op omkring, som i årene 1850-51 var den vigtigste mineby i staten.
Bygningerne var historiske, der var masser af forretninger, restauranter og cafeer. Der var da også rigtig butikker som prøvede at bibeholde den gamle stil i den kuperet by med de stejle gader. En by hvor der om aften, bliver tændt for de originale gamle gaslamper, så stemningen bliver som i de gode gamle dage.
I år 1856 var Nevada City den tredje største by i staten Californien med 10.000 indbyggere men i dag bor der kun ca. 3.000.
Nevada City var mere hyggelig og virkede mere autentisk end Grass Vally. Der var masser af smukt bevarede bygninger og mange af husene, var en oplevelse i sig selv. Hvis du virkelig vil skrue tiden tilbage og føle The Gold Rush, vil vi bestemt anbefale et besøg i Nevada City. Det var på alle måder en meget stemningsfyldt by.
Road Trip – Sacramento via Nevada City til Reno
Vi forlod Nevada City og havde de næste 50 km., den smukkeste og mest fantastiske køretur gennem Tahoe National Forest. Flere steder gik vejen igennem et fantastisk skovområde, hvor grantræerne nærmest kyssede hinanden ind over vejen. Vi oplevede, også steder som stadig var bevaret og hvor der tidligere var blevet vasket guld.
Vi kunne på vejen, finde noget af den gamle guldgraverånd imens vi kørte på kanten af bjergkæden. Vi fik muligheden for et par gange, at stoppe og kigge på de smukke bjergtinder, der stadig havde masser af sne. Da vi kom længere op blev sneen dog mere tiltagende, så fra at have forladt Nevada City i 25 graders solskin, befandt vi os nu i oppe højderne omgivet af sne.
Donner passet
Vi kørte fra denne smukke lille vej, ind på motorvejen. Vejen førte os videre op igennem Donner passet i 2.100 meters højde. Vejret blev gradvist mere barsk og det blev meget tydeligt, at der stadig ville kunne falde sne. Lastbilerne havde nemlig stadig, deres snekæderne monteret på deres lastbilerne, klar til brug.
Vi passerede nu statsgrænsen fra Californien og ind til Nevada og var fremme ved vores slutmål for dagen, Reno. Efter en dejlig dag, var vi mættede af den gammel guldgraver historie og masser af smuk natur.
- Læs også her vores rejseforslag Road Trip – The Golden State.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com