Skeleton Coast National Park og omegn bød på gamle skibsvrag, havgus, strid vind og kulde. Her bor verdens største koloni af pelssæler og der er en smuk tidligere tysk koloniby med masser af charme og historie. Vi så den største sandklit i Namibia og her på denne kyststrækning, oplevede vi at se hvordan ørkenen møder havet. 

Lidt info om Skeleton Coast

Skeleton Coast National Park ligger i den nordlige del af Atlanterhavskysten i Namibia. Kysten med det skræmmende navn, Skelet kysten er også blevet kaldt for:

”Landet Gud lavet i vrede og af sejlere: ”Indgangen til Helvede.

På kysten er der tætte havtåger det meste af året. Vinden blæser fra land til havs og der falder sjældent regn. Der er konstante store bølger og kysten er blødt sand og lidt klipper.

Den er 40 km. bred og 500 kilometer lang. Her kolliderer den kolde havstrøm med ørkenen i Namibia. Store dele af kystlinjen, er slet ikke tilgængelig og du kan se masser af skibsvrag og skeletter fra hvaler. De er her, fordi hvalfangeren brugte hvad de kunne, for derefter at dumpe resterne fra hvalerne i havet. Derfor har kystlinjen fået navet Skeleton Coast.

Heriey Bay

Efter en lang varm køredag, på de øde grusveje i Namibia var vi endelig ude ved havet. Vi kørte med det samme ud til havet og her var der havgus og sigtbarheden var dårlig. Det første der slog os, var det som vi havde læst om men slet ikke kunne forstille os hvordan så ud.

Ørkenen mødte havet

Det var ret underligt, fascinerende og en for os, ret unik oplevelse. En oplevelse som du kan få her ved Skeleton Coast National Park. Det næste var kulden. Vi havde i lang tid haft 25-30 grader og nu stod vi og frøs i 15 grader og en strid vind.

Byen er overvejende et turistmål for lystfiskere og 4×4 entusiaster. Det var da også her, vi første gang så, at kofangerne på bilerne, kunne bruges til at transportere fiskestænger. Der er i området, få begrænsninger for off-road kørsel på stranden og sletterne, så det lokker mange besøgende til byen. Vi syntes, den virkede søvnig og var lidt u-charmende men at gader og fortov bestod af sand, var lidt fascinerende.

Overnatning på Desert Rendezvous

Vi havde besluttet, at vi ville overnatte i byen, for dagen efter havde vi en meget spændende aftale og skulle tidligt op. Vi boede på Desert Rendezvous som er et B&B med kun fire værelser.

Vi havde en hel lille lejlighed med stort badeværelse, to soveværelser og et lille te-køkken. Der var udgang til en hyggelig gårdhave og morgenmaden dette sted, var super lækker. Servicen var i top og den franske ejer, havde kælet for detaljerne. Hun havde bl.a. pyntet værelserne op med påsketing og chokolade. Vores overnatning var bestemt en god oplevelse.

• Du kan her bestille dit ophold på Desert Rendezvous [reklamelink]

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Cape Cross Seal Reserve

Vi stod tidligt op, for vi havde en aftale med en masse sæler. Vi kiggede ud og vejret var som dagen forinden og som det nok altid er her – diset. Vi startede bilen, rystede lidt i kulden og startede vores 70 km. lange køretur langs med Skeleton Coast National Park.

Vi kørte i havgusen uden særlig meget sigtbarhed, på en vej som over årene er opstået af sammenkørt sand. Vi vidste, at vi kørte langs med havet men det så vi ikke meget til. Efter en times tid var vi fremme.

Lidt fakta om sælkolonien

Sælkolonien er et beskyttet område og ejes af Namibia regering. Det er den største koloni med pelssæler i verden og her bor der omkring 100.000 sæler. Hansælerne vejer fra 187 – 360 kg og er meget territoriale. De har harems på mellem 5-25 hunsæler som vejer 75 kg. Sælungerne er gennem årene, blevet jagtet for deres smukke sorte skind.

Vores oplevelse af sælkolonien

Vi ankom til stedet og stoppede ved et lille hus. Her skulle vi ind, registrere os og betale som jeg tidligere har skrevet om. Herefter kørte vi op til kolonien som ligger helt ude til havet. Vi åbnede bildøren og var nærmeste ved at gå omkuld.

Sikke en stank – puha!

Vi fik med det samme opkastningsfornemmelser, for prøv lige at forstille dig hvordan 100.000 sælers ekskrementer lugter! Efter det første chok og øvelsen med at trække vejret gennem munden, blev vi slået omkuld af larmen, blæsten og kulden. Det glemte vi dog hurtigt, for det var så fascinerende at se alle de sæler. De var i alle størrelser og især babysælerne var nuttede. Vi gik på anlagte gangbroer og så sæler der sov, sloges, var på vej i havet, i havet og på vej op af havet. De lå ovenpå hinanden, bed, advarede og ja, larmede var overdøvende men sikke et syn. Der var sæler, så langt øjet kunne række og vi var imponeret. Sikke en fed dyreoplevelse.

• Entre DKK 75

Swakopmund

Vi forsatte, efter vores besøg i sælkolonien med at kørte længere sydpå. Vi skulle nu udforske noget mere af Skeleton Coast National Park og omegn. Næste stop blev Swakopmund.

Lidt info om Swakopmund

Byen blev grundlagt i 1892 og planen var, at det skulle være den primære havneby for kolonien Tysk Sydvestafrika. Byen blev placeret lige nord for Swakopfloden, så man dermed havde adgang til ferskvand. Byen er omgivet af Namibiaørkenen og det kolde Atlanterhav. Temperaturen ligger mellem 15-25 grader og der falder næsten ingen regn. Tågen som kan strække dig op til 140 km. ind i landet bringer dog fugt til fauna og flora.

Byen er en ferie- og eller badeby og er især berømt for sin tyske koloniarkitektur.

Vores oplevelse af Swakopmund

Vi var heldige, for solen skinnede og den sædvanlige tåge var væk og der var lidt varme i luften. Det blev udnyttet til en gåtur rundt i byen. Her fik vi først kigget på det fine fyrtårn, for derefter at bevæge os ned mod havet. Her er der anlagt en fin havnepromenade og livet blev nydt af både os og de lokale. Børnene legede, gademusikanterne underholdte og vi nød friskbagte vafler med kaffe imens solen bagte på os.

Herefter gik vi til Wowemannhaus som er den ældste bygning i byen. Det historiske bindingsværkshus er fra 1894 og består af et hovedhus, en gårdhave og Damaraturn. Et tårn som blev brugt til at holde øje med indkommende skibe.

Herefter forsatte turen. Vi så en smuk gågade med velholdte huse, gik en tur ned til molen og endte med at finde et godt spisested.

The Secret Garden

Efter i mange dage, at have spist antilopekød, ris og udkogte grønsager, var tiden kommet til italiensk mad. Underligt, men det er et køkken som vi aldrig bliver trætte af. Der blev bestilt gin og tonic, pizza og pasta. Det nød vi i den hyggelige gårdhave med kold hvidvin til. Stedet serverede så god mad og gav en så god service, at vi endte med at spise her to gange.

Overnatning på Hotel A La Mer

Da vi planlagde vores oplevelser ved Skeleton Coast National Park og omegn, besluttede vi at i Swakopmund, skulle vi bo i 2 nætter. Valget til vores overnatning faldt på Hotel A La Mer, fordi det var rimelig i pris og vi kunne få et værelse med havudsigt.

Vores værelse var lækkert, stort og holdt i rene linjer. Det var simpelt men det virkede og så næsten helt skandinavisk ud i sin indretning. Det allerbedste var vores altan, hvor vi kunne sidde højt oppe og kigge ned og ud på molen og havet.

Der var inkluderet morgenmad i vores ophold som dog var middelmådig. Der var en stor tagterrasse og for os, var der en anledning til at få vasket tøj for få penge. Alt i alt en god oplevelse.

• Du kan her bestille dit ophold på A La Mer [reklamelink]

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Wallis Bay

Efter et par afslappende dage Swakopmund, kørte vi videre sydpå for at opleve noget mere af Skeleton Coast National Park og omegn. Det sydligste punkt på denne kyststrækning er desuden Wallis Bay. Det er havneby med stor havdybde og er en naturlig havn.

Vi kørte langs kysten og fik nu rigtig set, hvordan ørkenen møder havet. På den ene side var havet og på den anden siden enorme sandklitter som nærmeste var ved at vælte ned på den lille vej. En ret fascinerende køretur.

Grunden til vores besøg i Wallis Bay var pelikaner. Vi havde læst, at der i bugten ville være masser af pelikaner. Fremme ved stedet, blev vi dog skuffet, for vi så kun fem forkølede små pelikaner, laaaangt væk og 2 legesyge søløver, så vi var hurtigt videre.

Dune 7

Vores sidste oplevelse ved Skeleton Coast National Park og omegn var Dune 7. Det er den højeste klit i Namibia og den er 383 meter høj. Det var helt uvirkeligt at stå og kigge op ad denne enorme klit, det var lige før, at øjnene ikke kunne når hele vejen op til toppen.

Sandet var brandvarmt og hvis den skal bestiges, skal du regne med at gå tre skridt frem og to tilbage og det skal du hele vejen. En øvelse der hurtig kan udmatte selv den meste rutineret. Vi nøjes med, at nyde dette naturfænomen på afstand og indrømmet, vi var meget betaget.

Skeleton Coast National Park og omegn

Vi havde nogle gode dage ved Skeleton Coast National Park og omegn. VI havde mange varieret oplevelser, lige fra ørken til hav, fra sæler til smukke bindingsværkshuse og skibsvrag. For at afslutte vores oplevelser med en enorm sandklit. At se ørkenen møde havet, var en unik oplevelse og vi var heldige, vejret var med os.

• Rejsetidspunkt april.
• Du kan her læse vores rejseforslag road trip Sydafrika og Namibia. 

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.