Verdens næststørste kløft Fish River Canyon – Namibia
Verdens næststørste kløft Fish River Canyon ligger i Namibia. Det er den største kløft i Afrika og den er kun overgået af Grand Canyon i USA. Vi stiftede for alvor bekendtskab med grusvejene i Namibia og kørte igennem Ai-Ais National Park. Ved kløften fik vi storslåede udsigt, vind i håret og var fuldkommen betaget af naturen på dette sted.
Turen gennem Ai-Ais National Park
Vi havde lige kørt over grænsen mellem Sydafrika og Namibia. Det første stykke vi kørte efter grænsen, var på en rimelig god asfaltvej men så drejede vi fra og her begyndte grusvejene for alvor. Jeg ved egentlig ikke, hvad vi havde forventet men at der var så øde og at vi ikke så nogle mennesker og biler i flere timer. Det havde vi nok ikke forventet. Det var en af mange gange, på dette road trip hvor vi sagde til hinanden:
Nu håber vi ikke, der sker noget for hjælpen er langt væk.
Vi havde masser af vand, solen skinnede og vi nød de øde strækninger i den barske natur. Vi så frem til, at vi snart skulle opleve verdens næststørste kløft Fish River Canyon.
Lidt fakta om Ai-Ais National Park
Parken ligger på grænsen mellem Sydafrika og Namibia. Noget af parken på den sydafrikanske side, oplevede vi da havde passerede grænsen over Oranjefloden en pontonbåd. Ved denne grænseovergang, gives der nemlig mulighed for at rejse over landegrænsen i parken. Parken blev dannet i 2003 og området består af kløfter, ørken og høje bjerge. Det er også i denne park, at verdens næststørste kløft Fish River Canyon ligger. Vandet er knapt og parken får primært vand fra morgentågen, der kommer ind fra Atlanterhavet. Der ligger desuden varme kilder i parken som er et populært feriested.
Vores oplevelse af Ai-Ais National Park
Øde, varmt, bjergrigt med masser af sand. Det er vel det som betegner denne park bedst. Turen var rimelig lang, varm og støvet men landskabet fascinerede os. Det var anderledes, vi så enorme sandklitter og bjergene tårnede sig op, derude i horisonten. Farverne ændrede sig hele tiden og selv om der var goldt, skete der noget hele tiden. Vi kørte i 3 timer, gennem dette landskab inden vi ankom til indgangen til verdens næsthøjeste kløft Fish River Canyon.
Indgangen til Fish River Canyon
Ja, nu tror du at indgangen er en port med en bom og du betaler og herefter kører du ud til kløften. Nej sådan er det ikke i Namibia. Vi stoppede ca. 10 km. fra kløften ved et lille hus omgivet af en campingplads. En mand noterede vores navne og registreringsnummer på bilen. Herefter skulle vi gå indenfor og skrive i bogen. Ja, i Namibia er det et lovkrav om, at du skal skrive i en bog. Det gælder både ved attraktionerne og når du tjekker ind på et hotel. Det skal udfyldes med.
- Navne
- Ankomst
- Bilmærke
- Registreringsnummer
- På hotellerne skal der udfyldes næste destination.
- Underskrift
Herefter skal du betale og der er standardpris på attraktionerne i Namibia som er DKK 35 pr. person og DKK 5 pr. bil.
- Pris i alt for os DKK 75
Fakta om verdens næststørste kløft Fish River Canyon
Fish River Canyon er den største kløft i Afrika og den næststørste i verden. Den er kun overgået af Grand Canyon i USA. Den er desuden, den næstmest besøgte turistattraktion i Namibia. Den gigantiske kløft er 100 km. lang, op til 27 km. bred og nogle steder op til 550 meter dyb.
Fish River er den længste indre flod i Namibia. Den skærer sig ind i plateauer og den er normalt oversvømmet i sensommeren. Den består af øvre canyon, hvor erosionen er blevet forhindret af de hårde klipper og en nedre del hvor erosionen har slidt sig gennem klippestenene. Begge dele er blevet erklæret for nationalt monument i 1962.
Bonusinfo
Der er vandrestier i området ved Fish River Canyon men det kræver en del forarbejde. Der skal søges tilladelse, vandrene skal være over 12 år og du skal kunne fremvise et fitnessbevis, udfyldt af en læge som skal præsenteres på ministeriet for miljø og turisme på Hobas. På grund af oversvømmelse og ekstremt varme sommertemperaturer, der når 48 grader om dagen, udstedes der kun tilladelser mellem 1. maj og 15. september.
Vores oplevelse af verdens næststørste kløft Fish River Canyon
Vi havde egentlig ikke nogen forventninger, det var sent om eftermiddagen og vi havde haft en lang dag. Først talte vi om at springe denne attraktion over men vi blev hurtigt enige om at det ville vi fortryde.
Vejen til kløften
Vi havde betalt og kunne nu se den lange øde 10 km. lange grusvej forude. Der var kommet et par små turistbusser imens vi var inde og betale og vi tog en hurtig beslutning. Vi havde nemlig lige i dette øjeblik et vindue for det unikke.
Vi kunne opleve at have stedet for os selv uden andre.
Vi gav vores nye bedste ven vores SUV, noget bundgas og fik prøvet at køre stærkt på en grusvej. Det var lidt underligt, for egentlig virkede det som om rystelserne, blev mindre nu hurtigere vi kørte.
Alene ved den næststørste attraktion i Namibia
Vi nåede frem og rigtigt der var ingen andre bilen på stedet. Der er lavet et udsigtspunkt, som er en forhøjning, hvor du går op ad nogle trapper. Oppe på udsigtspunktet, er der selvfølgelig afskærmet ned mod kløften og stedet er overdækket med en slags tag, der lige tager den værste hidsige sol.
Udsigten til kløften
At stå her, ved en af de smukkeste naturscenerier i verden, helt alene uden andre mennesker. Det var unikt. Udsigten ned til verdens næststørste kløft Fish River Canyon var betagende, fascinerende, smuk og imponerende. Vi stod bare og nød stilheden, hinanden og den skønhed der var lige der. Et af de der øjeblikke i livet, hvor du lige må knibe dig selv i armen og spørge dig selv:
Er dette virkelig min oplevelse?
Hvad mener vi om Fish River Canyon
Ja, vi var jo lige ved at springe denne attraktion over og heldigvis gjorde vi det ikke. At se denne kløft var en stor oplevelse. Det var så lidt skuffende, at der kun var et udsigtspunkt og en platform, du kunne se den fra. Måske er det bare fordi vi er forkælet. For i Grand Canyon kan du køre rundt og der er masser af muligheder for at se kløften, fra forskellige udsigtspunkter. Om det var turen værd? Helt klart, vi ville gøre det igen.
Turen tilbage
Efter vi havde nydt udsigten, var det tilbage af samme grusvej. Vi kigge på alle de sjove sandhvirvler og efter en times kørsel var vi ved vores overnatningssted. Vi skulle bo på Canyon Roadhouse som vi havde store forventninger til.
- Rejsetidspunkt april/maj.
- Du kan her læse vores rejseforslag road trip Sydafrika og Namibia.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
For en herlig opplevelse i en mektig canyon. Gøy at det er verdens nest største. jeg ante ikke at det lå en canyon i dette området. Absolutt et sted jeg kunne tenke meg å besøke. Fint beskrevet og flotte bilder 🙂
Hej Laila, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Det var en rigtig god oplevelse og der var så smukt. Indrømmet, jeg vidste heller ikke at der var en så stor kløft i Afrika.
Tusind tak, Laila.
/Annette
Sikke en oplevelse, hvor var det godt I ikke sprang den over. Det er utroligt, at der ikke er flere der har fået øje på den canyon, men rigtig heldigt for jer, og så mange turister er der vel egentlig heller ikke i Namibia?
Jeg kan godt forstå, at tanke om at – hvad nu hvis – har strejfet jer, for med de lange øde strækninger ville det være uhyggeligt, hvis uheldet var ude.
Igen er det nogle fantastiske billeder I har taget, man føler næsten man selv har været med 🙂
Tak for et spændende indlæg 🙂
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Uhh ja, vi havde da ærgret os blå og gul hvis vi havde sprunget denne smukke kløft over.
Der var så lidt turister i Namibia. Jeg tror aldrig vi har været et sted hvor der var så få. Det var faktisk ret lækkert.
Ja, det var lidt at en gyser med de øde strækninger og jeg skulle bruge en del energi i starten på at lukke ned. Jeg måtte tvinge mig selv til ikke at tænkte på – hvad nu hvis…. Da det lykkes nød jeg de øde strækninger 🙂
Åhhh tusind tak, Kirsten 🙂
Fornøjelsen er da helt på vores side. Vi er bare glade for at du vil læse med 🙂
Hav en rigtig god weekend.
/Annette
Det var godt at dere ikke droppet å dra til Fish River Canyon, for den er et flott syn 🙂 Det var ingen utsiktsplattform der jeg så kløften, men det kan jo hende den er bygget etter 2009, eller så var jeg bare på et annet sted enn hva dere var.
Kan tenke meg at det er ganske mange færre folk ved Fish River Canyon enn ved Grand Canyon!
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Ja, det var godt vi ikke droppede det. Det ville vi havde fortrudt for hold da op hvor var det et smukt syn.
Jeg tror kun, at du kan kigge ned i kløften fra et sted, så platformen er nok blevet bygget indenfor de sidste 10 år.
HAHA ja da vi var ved Fish River Canyon, var der kun os. Ved Grand Canyon står folk i kø 😉
/Annette
Fish River Canyon er litt av et syn! Kommer mange gode minner tilbake av å lese dette. 🙂 Var ikke klar over at det var så mange reguleringer for å gå ned stiene der. Husker jeg så en av stiene for to år siden, men hadde ikke tid til å gå ned dit. Skulle gjerne dratt tilbake og utforsket området mer. 🙂
Hej Jørn, tak for dit besøg og kommentar 🙂
Enig, Fish River Canyon er lidt af et syn og et meget smukt syn. Vi syntes, det var en rigtig god oplevelse at se så smuk natur midt ude i ingenting uden andre turister.
Nej jeg var heller ikke klar over at der var så mange restriktioner for at vandre i kløften, men jeg kan forstille mig at der er svært fremkommeligt og ikke for uøvede. Der er sørme også langt til den nærmeste hjælp hvis uheldet skulle ske.
Vi tager bestemt også gerne tilbage til Fish River Canyon 😉
/Annette