24 timer i Kiel – Tyskland
Mine 24 timer i Kiel, viste mig mange spændende sider af byen. En rundtur på rådhuset med kig over byen fra rådhustårnet. En byrundtur og en fascinerende fortælling om Kielerkanalen. Et spændende besøg til et mikrobryggeri, to lækre frokoster og en overnatning på et dejligt hotel.
Rejsen til Kiel
En tidlig morgen i oktober, skulle jeg prøve noget jeg ikke havde prøvet i mange år. Jeg skulle ud at rejse med tog. Selvom DSB ikke lige gad at informere om, at mit tog gik fra en anden perron end den annonceret, kom jeg dog til Kiel. Det var en behagelig rejseform og selv med to skift gik det hurtigt. Fremme i Kiel, glædede jeg mig til at udforske byen som jeg ikke tidligere havde besøgt.
Frokost på Restaurant Lagom
Jeg startede mine 24 timer i Kiel med at spise frokost på restaurant Lagom. Restauranten ligger smukt med udsigt til Kielerfjorden. Frokosten bestod af en masser små retter og var en blanding af smørrebrød og tapas. Det var virkelig lækkert og hver lille ret, var en stor madoplevelse. Bagefter nød jeg min kaffe med udsigten til vandet, inden oplevelserne startede.
- Adresse: Düsternbrooker Weg 38, 24105 Kiel
- Priser: Retter kan købes for DKK 50-150 og tilbehør for DKK 25
Rundtur på rådhuset
Vejret var ikke lige med mig, for det var gråt og var begyndt at regne, da jeg kom til Rådhuspladsen. Her fik jeg kig til byen vartegn, rådhuset med sit 106 meter høje spir. Et tårn som klart på en lidt beskeden bygning, fortæller at byen må have haft en storhedstid.
Indenfor på rådhuset kunne jeg se den klassiske arkitektur, fra dengang det blev bygget i 1907-1911, de mange søjlerne og jeg gik lidt rundt på gangene. Derefter kørte jeg med en elevator helt op i tårnet og her kunne jeg komme udenfor. Der var en smal sti rundt om tårnet som jeg kunne gå på og herfra fik jeg en fin udsigt over Kiel. Desværre regnede det men en dag hvor der er solskin, må udsigten være helt fantastisk. Inden jeg forlod rådhuset, tog jeg lige en tur i paternosteren som er en åben elevator, der kører hele tiden, så du skal hoppe på og af.
Bonusinfo: Du kan to gange om ugen komme op i rådhustårnet, onsdag og lørdag. Pris EUR 3
Kielerkanalen
Mine 24 timer i Kiel fortsatte og turen gik nu til Kielkanalen. Her blev jeg mødt af min guide som herefter begyndte at fortælle om verdens travleste kanal for oceangående skibe, Kielerkanalen. Kanalen blev indviet i 1895 og forbinder Nordsøen med Østersøen. Den er 98 kilometer lang og sparer trafikken for hele 460 kilometer.
Det var fascinerende at se de enorme containerskibe, sejle igennem det smalle område og det så næsten ud som om, at skibende nogle gange var oppe på landjorden. Det er et imponerende puslespil som kræver enormt meget koordination, for her på kanalen, er der hele tiden skibe og det er hele døgnet, som der vil igennem kanalen. Hvis det ikke lige havde været for øsende regnvejr, tror jeg at jeg kunne have stået i timevis og gloede på dette puslespil og alle skibende.
Jeg forsatte med at gå ned langs med kanalen, til jeg stødte på en lille anløbsbro. Efter lidt ventetid kom der en lille båd. Den sejler på tværs af kanalen og er helt gratis. Det var nu helt mørkt, så desværre var det meste lys, det som kom fra de enorme skibe, der sejlede på kanalen.
Guiden ville gerne vise mig et mindesmærke og et fyrtårn, da jeg var kommet over på den anden side af kanalen. Jeg gik i bæl ravende mørke, på våde glatte stier langs med kanalen, i noget der føltes som uendeligt lang tid. Da jeg endelig kom frem, kunne jeg intet se for det var jo mørkt. En tur som ikke gav nogen som helst mening.
Øl og mad på mikrobryggeriet Lille-Brauerei
Det næste der skete, på mine 24 timer i Kiel var et besøg på et mikrobryggeri. Et start-up sted som kun har eksisteret i to år. De lokale er begejstret for stedet som de har taget godt imod og selv borgmestrene kommer der jævnligt. Der var da også stuvende fyldt den fredag, hvor jeg var der.
Jeg fik masser af viden om stedet og ølproduktionen, fra en af stedet ejere imens en iskold fadøl blev nydt.
Herefter sad jeg i et enorme lokale, på bænke ved et stort plankebord omgivet af øl-tanke. Der blev igen serveret fadøl og efterfølgende var der ølsmagning hvor jeg smagte 5 forskellige typer øl. Aftensmaden blev købt ved den food-truck som der var lige udenfor. Her blev der solgt pølser med diverse slags tilbehør. Jeg fik en carry-wurst som jeg efterfølgende spiste indenfor i bryggeriet.
Bonusinfo: Der er også en butik hvor det er muligt at købe stedet øl.
- Adresse: Eichkamp 9c, 24116 Kiel
Overnatning på Hotel Birke
Det havde været en lang dag og jeg havde allerede haft mange oplevelser i Kiel, så nu var jeg træt. Jeg overnattede på det familiedrevet 4-stjernet hotel Birke og havde et helt fantastisk værelse. Sengen var behagelig og jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg glædende mig til, at skulle fortsætte mine 24 timer i Kiel dagen efter.
Min morgen
Jeg fik lækker morgenmad på Hotel Birke og derefter var jeg klar til nye oplevelser. Jeg kørte den korte tur fra hotellet ind til Kiel.
Byrundtur i Kiel
Jeg tog herefter på byrundtur i Kiel som også kaldes Saling City. Jeg fik fortalt om skibstrafikken, de store skibsterminaler og jeg var sågar inde i en af dem. Her fik jeg igen udsyn til Kielkanalen og de enorme skibe. Jeg fik fortalt, at det var i Kiel, at verdens første ubåd blev bygget og at fabrikken den dag i dag, er den førende indenfor produktion af ubåde.
Herefter gik turen ind til centrum af byen. Byen blev næsten total ødelagt under 2. verdenskrig, så den blev ikke oplevet lige så charmende som mange af de andre byer i Slesvig-Holsten. Jeg gik rundt med min guide som lige med et syntes at han skulle indgå i en dialog med en mand der havde en fiske-truck.
Han spurgte: Hvilke fisk sælger i? Hvad sælger mest? Osv.
Efter meget informationen fra fiskemandens om hans varer, kunder og lignende, gik turen videre.
Byen er efter min menig lidt kedelig, der mangler charmen fra de gamle bygninger. Byen har dog forsøgt sig med at udnytte udendørs arealer og der findes også områder med cafeer og restauranter. Der var en gågade som indbød til shopping og om sommeren, er der masser af aktiviteter i byen. Selvom Kiel prøver med ny og anderledes arkitektur, syntes jeg ikke rigtig det er lykkes at gøre det fantastisk som så mange andre byer i Tyskland.
Frokost på restaurant Alter Mann
Inden jeg forlod Kiel og mine 24 timer var slut, fik jeg lige udsigt til vandet igen. Jeg spiste nemlig frokost på restaurant Alter Mann. Jeg fik en utrolig lækker fish and chips fortolkning med 3 forskellige slags dip. Stemningen var hyggelig, priserne rimelige og maden god.
Jeg nød lige en kop kaffe med udsigt til kielerfjorden inden mine 24 timer i Kiel var slut og jeg rejste videre.
- Adresse: Wall 65, 24103 Kiel
- Pris: En varm ret til frokost DKK 60-80
24 timer i Kiel – hvad mener jeg
Jeg havde dejlige 24 timer i Kiel. Vejret var ikke rigtig med mig. Der var regn, blæst og overskyet men på trods af vejet, var det gode oplevelser. Jeg var især fascineret af at se Kielerkanalen som kun kan imponere. Jeg havde et par gode madoplevelser og boede på et hotel som jeg kunne flytte ind i. Kiel er nok ikke lige en by som jeg kommer tilbage til, for der manglede noget. Der er så mange andre charmende og smukke byer i Tyskland med masser af gamle huse, som jeg meget hellere vil se eller gense.
Lidt fakta om Kiel
Kiel er en by med omkring 250.000 indbyggere og er hovedstad, i delstaten Slesvig-Holsten. Den ligger 80 kilometer fra den danske grænse og byen vækst kommer hovedsagelig fra sine skibsværfter og Kielerkanalen. Den blev næsten udslettet under 2. verdenskrig, på grund af sine værfter som i dag stadig er en vigtig økonomisk faktor for byen, især produktionen af ubådene. Sikkert også derfor denne havneby kaldes for:
Saling City
Hvordan kommer du til Kiel?
Bil
Du kan selvfølgelig tage din bil eller leje en og køre til Kiel.
- Fra Flensborg til Kiel – 1 time
- Fra København kan du enten køre over Storebæltsbroen eller vælge at tage færgen over Rødby Putgarden til Kiel – 4 timer
Tog
- Tog fra Flensborg til Kiel – 1 time og 15 minutter.
- Tog fra København til Kiel med en til to skift – 5 timer
- Rejsetidspunkt oktober.
Turen var arrangeret i samarbejde med Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Jeg er helt enig i, at der ikke er så meget at skrive hjem om fra Kiel. Min svoger bor i byen, vi kører normalt direkte ud til ham, men jeg har da været rundt nogle få gange, jeg synes dog ikke byen har så meget hygge og personlighed, hvis man kan sige det sådan.
Jeg synes du har fået et fint indlæg ud af det du har oplevet.
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Nej jeg må indrømme, at der er længe mellem snapsene i Kiel, hvis man kan bruge den formulering. Den var lidt kønsløs og u-charmerende. Jeg kan godt forstå, at du ikke bruger din tid inde i byen med tager direkte ud til din svoger. Jeg var dog imponeret over Kielerkanalen, den var spændende at se og høre om.
Tusind tak, Kirsten det er jeg glad for at læse.
Hav en skøn uge.
/Annette
Stakkars Kiel, det er jammen ikke lett for en gjenreist by å måtte konkurrere mot alle de fine og sjarmerende byene som finnes i Tyskland! Særlig ikke når byen attpåtil bare får vist seg fram i regnvær 😀 Jeg har bare tilbragt noen få timer i Kiel, og har ikke sett noe særlig av byen. Kanalen har jeg ikke en gang hørt om. Det er fascinerende med smale kanaler der svære skip nærmest ser ut til å bevege seg på land når de kommer forbi og fyller nesten hele kanalens bredde.
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Ja, stakkels Kiel og enig, det er en svær konkurrence med alle de smukke gamle byer, der ligger i Nordtyskland. En by sælger ikke sig selv særlig godt i regnvejr, desværre.
Du kan også sagtens må at se Kiel på et par timer. Der er desværre ikke så meget at opleve. Uhh Marianne har du ikke hørt om Kielerkanalen? Den er ellers vigtig også for søfarten til Skandinavien. Det var en super spændende oplevelse af se den og de enorme skibe som sejler igennem den. Den bedste oplevelse i Kiel.
/Annette