3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Samarbejde Tourismus-Agentur Schleswig-HolsteinHermed et bud på 3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten. Det er 3 meget forskellige oplevelser men alle nogle som ligger i grænselandet. En overnatning på en herregård, en slotoplevelse på slot Gottorf og gåture på voldgravene i Dannevirke. 

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten

Hvis du vil opleve en herregård med egen skov og sø, så kan en overnatning og et besøg på Gross Zecher anbefales. Ren idyl, lækker natur og lokal mad i restauranten. En helt anden oplevelse, er det smukke slot Gottorf som har været sæde for en dansk konge og som i dag kan besøges. Mere danskhed finder du i Dannevirke, hvor du virkelig kan mærke historiens vingesus.

Herregården Gross Zecher

Den første af 3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten er herregården Gross Zecher. Herregården har været i familiens eje i 600 år og var i mange år kun et landbrug. I dag kendetegnes stedet ved sin sø, skov, landbrugsområder og sin store ejendom.

Stedet har over tiden, gennemgået store forandringer og fokusområdet i dag, er turisme. I den gamle hestestald, er der en restaurant og noget af ejendommen bliver udlejet til overnattende gæster. Dette sammen med lidt landbrug og skovbrug giver Gross Zecher en indtægt, som får stedet til at løbe rundt.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Min oplevelser af Gross Zecher

Efter en dejlig morgen med fantastisk udsigt på Hotel Seehoff forsatte min rejse gennem Slesvig-Holsten. Jeg var først på en byrundtur i den historiske by Mölln inden jeg forsatte mod Gross Zecher.

Ankomsten og mit værelse på Gross Zecher

Jeg ankom til den gamle herregård og blev mødt af Bianca Castiglia. Hun viste mig med det samme, mit værelse. Jeg gik om på siden af herregården, et par etager op og her oppe på toppen af huset, lå mit værelse.

Værelset var stort, indrettet i tysk landidyl med sofa, seng, bord og et rimelig nyt badeværelse. Ud af de små sprossede vinduer, fik jeg et smukt udsyn til de landlige omgivelser.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Eftermiddagskaffe

Efter at tjekket mit værelse ud, gik jeg ned i restauranten. Den lå smukt med udsigt til søen og her nød jeg min kaffe med lækker kage. Kagerne bliver leveret til stedet, af de lokale borgere og udvalgte var stor. Sikke dog en dejlig eftermiddag.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Middag

Jeg spiste også middag på herregården. Det foregik i restauranten som tidligere har været en gammel hestestald. Middagen var tapas, udvalget stor og der var mange lækre smukke retter. Bianca deltog i denne middag og fortalte ivrigt om stedet.

Bianca fortalte: Det er en stor opgave, at få økonomien til at løbe rundt. Derfor er jeg hele tiden på jagt, efter ideer til nye indtjeningsområder.

Efter middagen var tiden kommet til at sove, i den tyske landidyl på mit værelse.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Hvad mener jeg om mit ophold på herregården Gross Zecher

Det var en sjov, spændende og anderledes oplevelse at bo på en herregård i Tyskland. Omgivelserne var smukke, lige midt i naturen med skov og sø. Mit værelse var udmærket og der var hvad jeg havde brug for. At kunne være i et med naturen, kigge på landbruget, dyrene og nyde lækker lokal mad i restauranten, var en fantastisk oplevelse. Jeg havde nok bare forventet, noget mere storslået og luksuøst, nu når det var på en herregård.

Bonusinfo: Stedet bliver oplyst med fakler og bål flere steder om aften. Når du overnatter, kan du gratis låne stedets kanoner og robåde. Der er køkken tilgængelig, så der er mulighed for selv at lave mad.

Priser

  • En overnatning på stedet koster EUR 75 – 100 alt afhængig af værelsestypen.
  • En kop kaffe med kage i restauranten EUR 7
  • En schnitzel EUR 14
  • En fadøl EUR 3

Adresse: Lindenallee 15, 23883 Gross Zecher

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Gottorp slot

Den anden af 3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten er Gottorp slot, som ligger lidt udenfor Slesvig by. I 1544 opstod det gottorpske fyrstehus, da den danske konge lod sin yngre bror Prins Adolf få slottet og dermed fik slottet, der i dag ligger i Tyskland, lige med et masser af danskhed.

Det var især under hertug Frederik 3. af Gottorp, at slottet blev kendt for sit enestående bibliotek og kunstkammer. Det var fra 1852-64 en dansk kaserne og derefter en tysk garnison. Gennem årene har slottet gennemgået omfattende restaureringsarbejder og fremstår i dag utrolig smukt.

På slottet er der et slotskapel, adskillige haver og globushuset med sin 3 meter høje globus. Siden 1945 har delstaten Schleswig-Holsteins museum for kunst og kulturhistorie, haft til huse på slottet.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Min oplevelse af Gottorp slot

Jeg ankom til slottet, en smuk solrig efterårsdag og kørte op ad alleen. Da jeg fik et kig til slottet, var jeg allerede imponeret. Der midt i parken, var det kridhvide slot i højbarok stil med det kulsorte tag og med søen i forgrunden. Jeg var imponeret og glædende mig allerede til at udforske det.

Frokost på restaurant Occo

Inden oplevelserne skulle starte, spiste jeg frokost i kælderrestauranten Occo, som ligger på slottet. Her fik jeg en udmærket buffet med masser af salater og lidt lune retter. Kaffen skulle selvfølgelig nydes udenfor i solskin og jeg tænkte:

Jeg skal da lige have et af mine sædvanlige billeder med kaffen i forgrunden og slottet i baggrunden.

Hvad skete der så? Ja, jeg spildte al den varme kaffe ned over mig selv. AV og øv, så måske er det ikke er en god ide med alle de kaffebilleder.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Rundvisning på Gottorp slot

Jeg blev mødt af min guide og min rundvisning på slottet startede. Først var jeg i inder gården og fik kig til det imponerende bygningsværk, for derefter at gå rundt på de lange gange, de mange etager og de mange rum, som der var på slottet.

Jeg så masser af malerier, skulpturer, porcelæn, hvor det ene smukke rum blev afløst af det andet. Tingene var smukt udstillet og der var mange imponerende ting og for dem som interesserer sig for middelalderlig kunst, ville slottet kunne give oplevelser i timevis.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Min mening om Gottorp slot

Det var en god oplevelse af besøge Gottorp slot. Solen skinnede, himlen var blå og bygningen var enorm og meget smuk. At se slottet omgivet af søen, den store inder gård og de omkringliggende haver var en god oplevelse. Jeg bliver selvfølgelig imponeret over at se alle de fine kunstskatte som der er samlet på slottet men…. Jeg bliver hurtig utålmodig og det begynder at kede mig, selvom min guide var passioneret og ”solgte” udstillingen godt. Jeg var heldig at få en god bonusoplevelse, for da jeg forlod slottet, mødte jeg lige uden foran, to smukke kvinder i kostumer som passede til omgivelserne.

Bonusinfo: Der er over året, forskellige udstillinger på slottet. Et besøg i Globushuset, med den 3 meter højde globus skulle også være interessant.

  • Entre: EUR 9
  • Åbningstider: mandag – lukket. Tirsdag-fredag 10-16 og lørdag- søndag 10-17
  • Adresse Schloßinsel 1, 24837 Schleswig

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Dannevirke

Det tredje af 3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten er Dannevirke. Det er et system af historiske danske befæstninger som ligger 40 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Jordvolden blev bygget over den jyske halvøs smalleste sted i 400-500-tallet og derefter blev det flere gange udbygget. Sidste gang det blev brugt som forsvarsformål var under den 2. slesvigske krig i 1864.

Dannevirke er Nordens største fortidsminde og er en kombination af volde, mure og vådområder. Det er i dag optaget på UNESCO- verdenskultursarvsliste.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Min oplevelse af Dannevirke

Jeg har længe gerne ville se Dannevirke. Et stykke danmarkshistorie som nu ligger i Tyskland og som jeg over årene har læst og hør så meget om.

En frostklar smuk morgen, skete det. Jeg var på vej til Dannevirke. Efter at have kørt et lille stykke fra centrum af Slesvig, var jeg midt ude på landet. Lige pludselig var jeg der, eller var jeg. Jov, lige derinde var der et beskedent hus, hvor der stod Dannevirke. Ingen skilte eller andet som gjorde mig opmærksom på, at jeg var fremme. Lidt underligt, for der var heller ingen skilte med UNESCO, som jeg nu nok vil mene, er værd at vise og prale af.

Rundvisning på Dannevirke

Jeg stod nu og ventede udenfor. Klokken var lidt i 10 men der var ingen mennesker. Efter at have ventet i noget, der føltes som lang tid, kom en ældre herre ud i sin islandske sweater og sagde;

Jeg hedder Nis, er museums-leder og skal vise dig rundt på Dannevirke.

Herefter gik jeg rundt og fik mærket historiens vingesus. Nis øste ud af al sin viden om stedet og de historier han fortalte, var superspændende. Jeg gik på stien i den gudesmukke natur, hørte på Nis historier, solen skinnede, himlen var blå og jeg var på dette historiske sted. Det var da helt uvirkeligt.

Jeg mødte også Sven som lignede en rigtig viking. Han var ved at vedligeholde nogle bænke og borde ellers var der ingen mennesker.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Museet på Dannevirke

Der er også et museum ved Dannevirke. Den ene udstilling viser dilemmaet omkring tilhørsforholdene. Er jeg tysk eller dansk? Om folks vilje til stadig at være danske i Slesvig, på trods af adskillelsen fra Danmark. Problemet ved at være et mindretal og stadig have et stærkt bånd til Danmark.

Den anden udstilling fortæller om Dannevirkes betydning i den 2. slesvigske krig i 1864

Nis sagde: Vil du ikke have lidt kaffe?

Jeg siger aldrig nej til kaffe og efter en dejlig varm kop kaffe og et stykke chokolade, sagde jeg farvel til Dannevirke.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Hvad mener jeg om Dannevirke

Det var superspændende at gå rundt og få viden om et stykke af Danmarkshistorien som ligger i Tyskland. At naturen så også var smuk, var en stor bonus. Jeg er glad for, at jeg endelig har besøgt Dannevirke nu når det i år 100-års jubilæum for genforeningen. Det kan da dog undre mig, at et UNESCO-sted og en af Nordens største fortidsminde, er så dårligt skiltet andet end et skilt i jorden. Jeg kunne jo nærmest være kørt forbi.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

Bonusinfo: Der er i området masser af vandrestier.

  • Entre: EUR 3
  • Åbningstider: Sommer 9-17 man-fredag. Lør-søndag 10- 16. Resten af året: mandag lukket. Tir-søn 10-16
  • Adresse 24867 Dannewerk,

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten

Jeg syntes, at alle 3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, var gode. De var meget forskellige og er et bud på hvor mange forskellige oplevelser, det er muligt at få i grænselandet. Her kan danskheden opleves både i kultur, historie og sprog, rigtig mange steder. F.eks. talte guiden på Gottorp slot og museums-lederen Nis ved Dannevirke, begge dansk.

3 unikke oplevelser i Slesvig-Holsten, Tyskland

  • Rejsetidspunkt oktober.

Turen var arrangeret i samarbejde med Tourismus-Agentur Schleswig-Holstein. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Sydafrika Roadtrip
– Blyde River Canyon, Kruger, Eswatini, Garden Route og meget mere

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center