3 gode restauranter i Chisinau – Moldova

3 gode restauranter i Chicinau, som vi gerne vil anbefale dig. Det er tre forskellige steder og dermed også tre meget forskellige oplevelser. Det er lige fra det hippe sted New York, den hyggelige restauranten med tjekkisk mad, til det autentiske konditor som både servere kaffe -og kager samt mad.

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Restaurant New York

Den første af 3 gode restauranter i Chisinau, er den hippe restaurant New York. Restauranten ligger på det hotel hvor vi boede, Radisson Blue Hotel Chisinau. Lokalet var hyggeligt indrettet og lignede mere en cafe – og eller bar end en restaurant. Temaet var gennemført, så her i Moldova blev vi lige med et henført til The Big Appel.

Menukortet var stort og kunne virke lidt uoverskueligt. Der var alt lige fra pizza, mexicansk og burgere til lokale retter.

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Vores besøg

Vi besøgte stedet en del gange imens vi opholdt os Chisinau. Dels pga. den udmærket mad, det store udvalg og på dage hvor vi havde været på farten til sen aften, var det behageligt lige at ”gå ned i New York” fra vores værelse.

Vores bestillinger af mad

De fleste gange vi spise middag her, bestilte vi en lokal fadøl og vores valg af retter var varieret.

Vi valgte bl.a.

Forretter

  • Nachos med os og kylling. Dertil var der salsa, cremefraiche og guacamole.
  • Chili tomat suppe som blev serveret med lunt brød.
  • Tapas efter køkkenchefens valg.

Hovedretter

  • Pizza med svampe og salami.
  • Schnitzel med kartofler.
  • Burger med pomme frites.

Hvordan var maden på New York

Det var ikke den store kulinariske oplevelse men maden var veltilberedt og smagte udmærket. At kalde det en restaurant, er nok lige i overkanten, for maden var mere cafe-agtig. Vores favorit var helt klart deres burgeren og suppen. Schnitzlerne var også udmærket med de vil aldrig kunne måle sig med en schnitzel i Tyskland. Prisniveauet var også i den lidt høje ende men servicen og stemningen var i top. Derfor er dette, en af 3 gode restauranter i Chisinau.

Bonusinfo: Restauranten har åbent 24 timer i døgnet. Desuden er der en stor udendørs terrasse.

  • Pris for 2 fadøl, 2 forretter og 2 hovedretter DKK 275
  • Adresse: Mitropolit Varlaam St 77

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Restaurant Kozlovna

Den anden af 3 gode restauranter i Chisinau, er restaurant Kozlova. Hvorfor det lige blev en tjekkisk restaurant, ved vi ikke men vi blev lidt draget af, at der så hyggeligt ud. Desuden så vi masser af lokale som gik derind og det plejer jo at være et godt tegn.

Indretningen

Vi gik derfor indenfor og en venlig tjener henviste os til et bord. Indretningen i lokalet var lidt rå med tykke plankeborde og træstole. For enden af rummet var der en pejs som var optændt. Heldigvis fik vi ret, der var superhyggeligt og stedet var velbesøgt af masser af lokale.

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Vores bestilling

Vi startede med at bestille 2 halve fadøl og derefter gik vi ombord i menukortet. Et af dem med billeder på – jubii så kan alle da være med. Derefter bestilte vi, appetizere, forretter og hovedretter.

  • Appetizere – Hjemmelavet chips med hvidløgs dip og svampe med ostefyld som var svøbt i bacon.
  • Forretter – Kartoffelsuppe med bacon i et brød og grønsagssuppe med strimler af pandekager
  • Hovedretter – Schnitzeler med pomme frites, hvidløgsdip og råsyltede grønsager.

Hvordan var maden på restaurant Kozlovna

Maden var udmærket og billig. Det var især de hjemmelavede chips og schnitzelen der var lækker. Vi nød vores middag i de hyggelige omgivelser imens vi på en råkold dag med snevejr, fik varmen ved den åbne pejs. Servicen var fin selvom det med engelsk var lidt af en udfordring. Derfor er Kozlovna en af 3 gode restauranter i Chisinau.

  • Pris for 2 halve fadøl, 2 appetizere, 2 forretter og 2 hovedretter DKK 250
  • Adresse: Lidická 20 – 150 00 Praha 5

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Creme de la Creme

Den tredje af 3 gode restauranter i Chisinau er Creme de la Creme. Det er egentlig ikke en restaurant med et konditori men de serverede også mad foruden deres store udvalg af kager, te og kaffe.

Ankomsten til Creme de la Creme

Vi havde længe ledt efter et hyggeligt kaffested, for det eneste vi havde set, var små kaffevogne. Der var frostgrader og efter en lang dag på gåben i byen, havde vi lyst til at sidde indenfor i varmen. Vi var nede at se statuerne af ”de elskende” og der fik vi øje på Creme de la Creme som lå lige derovre på hjørnet. Vi var ikke i tvivl. Der skulle vi over.

Indretningen på Creme de la Creme

At træde indenfor på Creme de la Creme var som at træde tilbage i tiden. Vi skulle først passere et stort tykt tæppe efter vi havde åbnet døren. Derefter åbnede der sig et smukt syn. Der var hyggelige borde med hvide duge, lysekroner i loftet og sort – hvidt gulv. Kagemontren som var det mest markante i rummet, var noget helt særlig og fristede med et stort udvalg af smukke lækre kager. Vi havde da virkelig fundet et dejligt skjult sted som virkede meget indbydende. Derfor er det blevet en af 3 gode restauranter i Chisinau.

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

Vores kaffebestilling

Vi startede med at bestille kaffe med Baileys og dertil to stykker kage og 3 macarons. Der er ikke så meget at sige til det, andet end det var superlækkert.

Vi blev på stedet

Efter at have siddet noget tid og brugt en del af den velfungerende gratis Wi-Fi, besluttede vi at vi også ville spise middag. Dette med håbet om, at det ville være lige så lækkert som kaffen og kagerne.

Vores middags bestilling

Til vores middag startede vi med at bestille to øl og derefter bestilte vi to retter.

  • Cæsarsalat med kylling
  • Kalvemedaljon med kryddersmør, kartoffelmos med persillepesto og en sauce.

Hvordan var kaffen, kagerne og maden på Creme de la Creme

Kaffen og kagerne var super lækre og meget velsmagende. Maden var også ok men det var ikke deres stærke side. Det var helt klart kaffe og kager. Vi nød at sidde i de gamle mondæne lokaler, surfe på internettet og nød at servicen var i top. Selvom de ikke talte engelsk, fik vi løst vores barirre og fik det bestilte.

Bonusinfo: I sommerhalvåret er det muligt at sidde udenfor.

  • Pris for 2 kaffer med Baileys, 2 kager, 3 macarons, 2 øl, cæsarsalat og kalvemedaljon DKK 240
  • Adresse: Strada Alexandru cel Bun 98A

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

3 gode restauranter i Chisinau - Moldova

  • Rejsetidspunkt december/januar.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center