3 gode schnitzler i Harzen – Tyskland
3 gode schnitzler i Harzen som er en ret, vi elsker at spise. Vi prøver forskellige steder og den evige jagt på den gode schnitzel, sætter altid ind når vi er i Tyskland. Det var også tilfældet, da vi besøgte Harzen. Vi giver dig, vores bud på 3 gode schnitzler i Harzen.
Typiske schnitzler i Tyskland
En typiske middag – og eller frokost med en schnitzel, består enten af et stykke kalvekød eller svinekød som er paneret og stegt på panden. Til denne serveres ofte brasede kartofler hvor der også er stegte løg og baconstykker tilsat. Ofte er der en skive citron ovenpå schnitzelen. Derudover kan der være tilbehør som f.eks. salat og kogte grønsager. Vi giver dig vores bud på 3 gode schnitzler i Harzen.
Hotel Zum Bar – Quedlingburg
På det historisk hotel fra 1748, finder du også en restaurant. Hotellet ligger på markedspladsen i Quedlingburg. En hyggelig restaurant som ligner en krostue med sine mørke træborde og stole. En løber der pyntede bordene, et stearinlys og ellers intet. Ret enkelt men stemningen var fantastisk og stedet var populært. Her bestilte vi god tysk fadøl, aperol spritz og deres schnitzel af svinekød.
Vi fik en rimelig stor schnitzel med den obligatoriske citronbåd på. Dertil brasede kartofler med løg samt bacon. Hvorfor var denne schnitzel så god? Den var tilpas stegt, ikke fedtet og meget velsmagende. De dertil hørende kartofler var desuden superlækre. Så en rigtig god schnitzel oplevelse.
- Pris Euro 17
- Adresse: Markt 8-9
Plumbohms Café & Restaurant – Bad Harzburg
Et hotel som har en restaurant og som ligger på toppen af Grossen Burgberg. Vi tog svævebanen op til restauranten, og herfra fik vi en smuk udsigt over Harzen. Stedet var populær og det eneste spisested på bjerget. Du kan sidde indenfor i de hyggelige lokaler eller vælge som vi gjorde, at sidde udenfor i den smukke natur.
Vi bestilte en almindelig schnitzel med tilbehør af pomme frites, persillesmør og salat. Det var en kæmpe schnitzel af svinekød, som vi fik serveret med den obligatoriske citronskive på. En af dem som man selv på en meget sulten dag aldrig vil komme igennem. De dertilhørende pomme frites, persillesmøren og salaten var egentlig ligegyldige men schnitzelen var sindssyg lækker og tilpas stegt.
- Pris Euro 15
- Adresse: Herzog-Wilhelm-Straße 97
Prinz Heinrich – Quedlinburg
En hyggelig gåtur i Quedlinburg, ad snørklede små gader og lige pludselig, endte vi på et hyggeligt torv med en restaurant. Der så da meget hyggeligt ud, så vi besluttede at her skulle vi prøve deres schnitzel. Vi kiggede indenfor på stedet, som nærmeste lignede et værtshus og besluttede med det sammen, at vi ville sidde udenfor.
Udenfor på det lille torv var der hyggeligt med maser af blomster og planter. Små borde med lys, blomster og der virkede ret hyggeligt.
Vi bestilte en aperol spritz og en tysk fadøl som drikkevarer og vi blev fristet af deres schnitzel med kantareller. Schnitzelen var en svineschnitzel som kun var lidt paneret og pyntet med den obligatoriske citronbåd. Dertil var det stegte kantareller og steget kartofler. En lækker schnitzel som var stegt perfekt og vi nød den, i de smukke omgivelser imens solen gik ned. Dette var absolut den bedste af 3 gode schnitzler i Harzen.
- Pris: EURO 20
- Adresse Pölle 29
3 gode schnitzler i Harzen
Dette er vores bud på 3 gode schnitzler i Harzen. Næsten enhver restaurant i Tyskland tilbyder schnitzler og rejser du til Harzen, kan vi kun anbefale at prøver at smage det mindst en gang evt. på en af ovennævnte restauranter.
- Du kan her læse vores rejseforslag road trip – Harzen.
- Rejsetidspunkt august/september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
2 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Uhhh…. jeg får helt lyst til schnitzler, når jeg læser dit indlæg 😀
Jeg er helt enig, – schnitzler skal der til, når man er i Tyskland.
Dejligt med nogle fif til, hvor man får nogle gode nogen. Har du prøvet en Jägerschnitzel? De fleste steder er der en blanding af peberfrugtstrimler, champignon og løg ovenpå, og så med de obligatoriske bratkartoffln mit speck (bacon) til.
Tak for fiffet 😀
/Kirsten
Hej Kirsten, tak for dit besøg og din kommentar 😉
Uhh det er en gudespise, vi er ret vildt med schnitzler og det skal man da prøve i Tyskland 🙂
Ja, jeg har prøvet Jägerschnitzel og det smager også virklig lækkert. Især Tore er ret vild med Jägerschnitzel 😉
Uhh de kartofler når de er lavet godt er så lækre så jeg næsten er ligeglad med kødet, haha.
Fornøjelsen er helt på min side, Kirsten.
Hav en dejlig søndag.
/Annette