Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel – Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel som er et 5- stjernet hotel, der ligger i Moldovas hovedstad Chisinau. Hotellet lå supercentralt, havde lækre værelser og tilbød desuden forskellige restauranter. Der var inkluderet lækkert morgenmad og hotellet er et godt valg til overnatning i Chisinau.

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Begrundelsen for vores valg af Radisson Blu Leogrand Hotel

Vi valgte dette 143-værelses hotel, primært på grund af den centrale beliggenhed og vi blev overhoved ikke skuffet. Det ligger lige i smørhullet i Chicinau ved en park, Triumph buen og andre attraktioner. På få minutter, var vi ved den store Boulevard, med alle kabelbusserne som kunne fragte os rundt i byen.

Der var desuden i nabolaget, masser af mulighed for at finde restauranter, butikker og supermarkeder.

Check- in

Allerede ved ankomsten fik vi den 5-stjernede oplevelse. Hele indgangspartiet og lobbyen var enorm, smukt indrettet og i anledningen af jul-og nytår var den pyntet med juletræer og dekorationer.

Vi fik god service ved check-in men vi var dog en anelse forundret over at få at vide, at alle restauranter var lukket Nytårsaften. Eller det vil sige, der var en kæmpefest på hotellet som vi ville kunne deltage i med mad- og vin. Det takkede vi dog nej tak til og glædede os i stedet til at se vores værelse og om dermed vurdere om det ville blive en god anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel.

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova
Vores junior suite

Vi havde på denne nytårsferie valgt at forkæle os selv og havde bestilt en junior suite. Den var på 60 kvadratmeter, lå på 7 sal og var inddelt i et opholdsrum (stue), soveværelse og badeværelse.

Opholds-rummet

Opholdsrummet indehold et skrivebord med stol. Det var en sofa, 3 stole og sofaborde. Desuden var der masser af plads til opbevaring, en kaffemaskine til kapsler, aircon og safe. Der var et stort fladskærms-tv og gratis vand samt Wi-Fi som var velfungerende på hele hotellet.

Soveværelset

Soveværelset var enormt med en king size seng med premium sengetøj. Der var i rummet, natborde og en stol. Der var også i dette rum et stort fladskærms-tv.

Badeværelset

Det med den megen plads var også gældende på badeværelset. Her var der et badekar, et stort bruseområde med bl.a. rainshower bruser og to håndvaske. Der var badekåber og tøfler.

Indretningen

Indretningen var lidt kedelig, syntes vi. Der var ikke rigtig noget på væggene, andet en et par ret kedelige billeder. De brune og beige farver som der var i værelserne, gjorde heller ikke noget godt for udseende. Der var dog et vindue i hvert værelse med udsigt over byen som er et stort plus, for vores anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel. Desuden trækker det også gevaldigt op, at der var trægulve i opholds- rummet.

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Faciliteterne på Radisson Blu Leogrand Hotel

Der var på hotellet 3 restauranter, bar, fitnessrum og spa-faciliteter. Der var til hotellet tilknyttet et kasino og om sommeren er der en åben tagterrasse. Der var desuden en terrasse lige ved siden af indgangen, som om vinteren var opvarmet med varmeblæsere.

Det eneste vi brugte af disse faciliteter, var den ene restaurant – New York.

Der var desuden gratis parkering.

Morgenmaden på Radisson Blu Leogrand Hotel

Hvis der er noget der virkelig kan trække op i vores anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel, så er det morgenmaden. Den var overdådigt. Vi boede på hotellet i en uge og vi fik kun smagt en brøkdel af det udvalg som der var. Der var simpelthen alt hvad vi kunne ønske os og mere til. Selv juicen var lavet af friskpresset appelsiner.

Ud over den overdådige buffet, var det også muligt at bestille retter som derefter blev serveret for os. Det kunne f.eks. være æg-benedict eller pandekager med frugtkompot. Vi havde selvfølgelig også mulighed for at bestille forskellige typer æg enten ved æg-stationen eller til tjeneren som så herefter serverede det ved vores bord.

Desuden var servicen helt i top i morgenmadsrestauranten og vi oplevede også en del morgener med harpe musik.

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel

Vi nød vores ophold, så derfor giver vi også en god anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel. Det store værelse, den lækre morgenmad, servicen og den super centrale beliggenhed, er ting som trækker gevaldig op i vores anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel. Om det var en 5-stjernet oplevelse? Nej, ikke helt. Så skulle værelset havde været lige en tand mere lækkert og opdateret.

Men vi kommer bestemt gerne igen, for på dette hotel fik vi fornemmelsen af luksus. At træde indenfor på dette hotel efter at have være på oplevelser rundt i Moldova var en stor kontrastfyldt oplevelse.

Vi giver 4 stjerner ud af 5.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af Radisson Blu Leogrand Hotel - Chisinau, Moldova

  • Ophold 7 nætter
  • Rejsetidspunkt december/januar.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejse:

Det store Polen roadtrip

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center