Anmeldelse af Orchard Hotel – San Francisco, USA
Anmeldelse af Orchard Hotel, som er et 4-stjernet hotel som vi har besøgt et par gange. Hotellet ligger i området Nob Hill og Union Square, så du er omgivet af gader med store stigninger og fald. Cabel Cars kører lige udenfor døren og hotellet ligger supercentralt, uanset hvad har lydt til at opleve i byen.
Værelset
Efter vi havde udfyldt formularen med blandt andet “skal du have hjælp til at komme ud af værelset, i tilfælde af brand eller kan du klare dig selv”, fik vi udleveret nøglerne, til vores værelse på 9. etage.
Værelset bestod af 2 queen size senge, skrivebord, opbevaring, bord og stole. En reol og “gemt” bag lågerne var der et kæmpe fladskærms-TV. Der var et dejligt stort lækkert badeværelse, dog med badekar og dermed øvelse op i karet for at bruse sig.
Værelset var enormt stort, i forhold til de normalt små værelser som storbys hotellerne ellers leverer i USA. Der var desuden en safe og velfungerende Wi-Fi.
Faciliteterne
Hotellet havde en restaurant, bar, fitnesscenter og parkering imod betaling. Restauranten tilbød køb af morgenmad.
Anmeldelse af Orchard Hotel
Der var meget rent på hotellet og servicen var helt i top. Der blev gjort klar til natten, ved at tæppet blev taget af sengen og der blev lagt chokolade frem til os. I lobbyen var der gratis isvand og kaffe til rådighed.
Vi var rigtig glade for vores ophold og kommer gerne tilbage en tredje gang. Hotellets beliggenhed og værelset størrelse samt indretning var lækkert. Vi har svært ved at finde noget negativ men hvis vi skal, må det være, at vi havde udsigt til en baggård.
Samlet var vi tæt på topkarakter, men det blev 4 stjerner ud af 5 mulige.
Du kan her bestille dit ophold på Orchard [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Læs her om alle vores oplevelser i San Francisco.
- Ophold 3 nætter 2013 og 4 nætter i 2008.
- Rejsetidspunkt juni og juli.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com