Anmeldelse af Restaurant & Cafe Schwedenwache – Wismar, Tyskland
Anmeldelse af Restaurant & Cafe Schwedenwache, som var placeret i en smuk gammel renoveret bygning. Udover at vi på forhånd havde læst positive anmeldelser af maden, ville det hyggelige lys og de blyindfattede vinduer nok have draget os til stedet alligevel. Vi kunne slet ikke lade være med at have lyst til, at ville derind og spise middag.
Vi var heldige
Vi var heldige ved vores ankomst, for vi havde ikke bestilt bord men handlede impulsivt. Der var stuvende fyldt med gæster, men vi fik et bord med det samme. Imens vi sad og spiste, oplevede vi at flere blev afvist fordi der ikke var flere ledige borde, så vi havde bestemt været heldige.
Lokalet
Restaurant & Cafe Schwedenwache var også lige så hyggelig indenfor, som det så ud til udefra. Stilen indvendig var lige så gammel som bygningen med masser af mørkt træ og i anledningen af julen, var der pyntet hyggeligt op, både på bordene og i resten af lokalet.
Forretter
Vi bestilte tre forskellige forretter:
- En kartoffelsuppe.
- En ragout med kalkun.
- Nogle bruschetta.
Forretterne blev serveret med lynet hast og vi var i tvivl om, hvordan de overhoved havde kunne nå at lave dem.
Suppen var dejlig varm, fyldig og yderste velsmagende. Ragouten var i en lille form gratineret med ost, den smagte ikke af så meget, men stadig en god ret. De serverede bruschetta var også gode, men desværre var der hældt for meget balsamico over, så den samlede smagsoplevelse blev alt for sød.
Lidt irriterende
Inden vi nærmeste havde fået nået at fordøje vores forret, blev hovedretterne serveret. Vi ville nu nok have ønsket, at der var gået bare 10 minutter inden, så vi lige havde kunne nå at slappe lidt af imellem retterne. Ret irriterende!
Hovedretter
Vi havde bestilt tre forskellige hovedretter:
- En schnitzel af gris.
- En schnitzel af kalve med masser at stegte løg.
- En gril tallerken med tre forskellige slags kød.
Der var det samme tilbehør til alle vores hovedretter. Schnitzelen var ok uden at være noget særligt, men kartoflerne smagte dejligt. Gril tallerkenen var et orgie af kød og alt sammen virkelig lækkert tilberedt men nok lige i overkanten for en person. Kalveschnitzlen var super lækker, saftig, mør og de stegte løg var desuden medvirkende til, at give denne ret maser af smag.
Anmeldelse af Restaurant & Cafe Schwedenwache
Den samlede oplevelse på Restaurant & Cafe Schwedenwache var rimelig god. Stemningen og lokalet gjorde også sit til, den gode oplevelse og servicen var i top. Maden var ikke den store kulinariske oplevelse, men til den bedre side. Vi kunne bare godt have ønsket at der var lidt luft imellem retterne. Det var vores bedste middag i Wismar, hvilket også afspejles i vores anmeldelse af Restaurant & Cafe Schwedenwache.
- Adresse: Am Markt 9
- Du finder her alle vores oplevelser i Tyskland.
- Rejsetidspunkt december.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com