Anmeldelse af Restaurant Marienlyst – Helsingør, Danmark
Anmeldelse af Restaurant Marienlyst, som blev besøgt under vores ophold på Hotel Marienlyst. Vi havde i vores ophold bestilt, en all inklusive pakke, der udover værelse med udsigt, også indeholdte en drink i baren. Efterfølgende en 3-retters middag med diverse vine og til afslutning kaffe.
Cocktails i baren
Vi startede i baren på Hotel Marienlyst med vores drink, der blev serveret med lidt chips. Vores udmærket mojito blev nydt med skøn udsigt til havet, men selve barområdet var et kæmpe lokale og ikke særlig hyggeligt. Men bordene omkring vinduerne var rimelige og trak oplevelsen op.
Lokalet i restauranten og menuen
Vi havde bestilt bord på restaurant Marienlyst og fik efter vores ønske, et bord med udsigt. Lokalet var meget trist med højt til loftet og lidt uhyggelig belysning. Men bordet var fint dækket med hvid dug, levende lys og masser af glas.
Det var også positivt, at der stod en hvidvin på køl ved vores bordet, så det ikke var en tjener der skulle løbe rundt og skænke op hele tiden. Tjeneren kom med en seddel, hvor vi kunne læse hvad vores menu denne aften, ville indeholde. Der blev strakt serveret frisk lækkert brød med kryddersmør til. Det var en god start som trækker op i vores anmeldelse af Restaurant Hotel Marienlyst.
Middagen
Middagen var en 3-retters menu med diverse vine til ad libitum. En middag som blev afsluttet med kaffe.
Forretten
Første ret var creviche af torsk. Det blev serveret med purløgs emulsion, agurk og eddike dertil små kartofler som var var stegt helt sprøde. Tallerken var smukt anrettet, men det hele var alt for salt og det var næsten, den eneste smag vi fik. Torsken var i for store stykker og ikke små lækre tynde skiver. Det gav en lidt gummi agtig oplevelse og var ikke særlig lækkert. Men vi fik serveret en udmærket hvidvin til som kompenserende lidt for forretten.
Hovedretten
Til hovedret fik vi ”kalv i det grønne”. Det var marineret kalveculotte, der blev serveret på en bund af ærtecreme med radiser og blomkål. Hertil fik vi nye kartofler, brombær og skysauce som blev hældt på tallerken ved vores bord.
En rimelig smuk tallerken og kødet var meget mørt. Det var en sjov og anderledes kombination, af grønsager og frugt der gjorde retten meget frisk og velsmagende. Til denne ret, fik vi serveret en rigtig god rødvin.
Dessert
Til dessert fik vi serveret estragon creme chibust, som blev serveret med saltet maltjord, syltede æbler og hindbær med karamel fyld. Udseende fejlede ikke noget og især de fyldte hindbær, var meget lækre. Resten af retten var mere speciel end god. Til gengæld var den medfølgende portvin usødvanlig lækker.
Middagen afsluttede med overraskende god kaffe.
Anmeldelse af Restaurant Marienlyst
Selve middagen var udmærket, men ikke den store kulinariske oplevelse. Det som overraskede os meget positivt var, at der ikke var noget nærighed omkring den fri vin. Der blev lystigt serveret vin, så snart vores glas var tomme.
Servicen var generelt god, med information om de enkelte retter og tjenerne var opmærksomme overfor deres gæster. Synd at lokalet var så kønsløs og at der ikke var brugt lidt energi på, at stedet var hyggeligt. Det var rum med masser af potentiale, især med den udsigt direkte til vandet.
- Rejsetidspunkt august.
- Læs her om alle vores oplevelser i Helsingør.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com