Oplevelser i Sacramento – Californien, USA
Vores oplevelser i Calornien hovedstad Sacramento. En by som vi ofte har kørt forbi, men denne gang udforskede vi den. Vi var i et shoppingområde, besøgte California State Capitol med den omkringliggende park og skruede tiden tilbage, i det levende museum Old Sacramento.
Historien bag Sacramento
Under Californiens Gold Rush var byen et knudepunkt, for handel og et forsyningscenter. Det var også i denne by at diligencer, flodbåde, Pony Expressen og First Transkontinentale jernbane havde endestation. En by med masser af historie og hvor du i dag, kan besøge den gamle by, som er et levende museum. Her får du et billede af, hvordan byen så ud, dengang guldalderen var på dit højeste.
Fakta om Sacramento
Byen er delstaten Californiens hovedstad og den sjette største, i Californien med omkring en halv million indbyggere. Byen blev grundlagt i 1848, af John Sutter og det samme år, blev der opdaget guld. Det gjorde, at mange mennesker strømmede til byen.
Sacramento er den ældste by, som blev indlemmet i staten Californien, og i 1854 blev det ved lov vedtaget, at byen skulle være delstatshovedstad. Floderne omkring byen, var med til at bringe velstand i form af transportveje for handel og landbrug. Mange af bystyrets egne byggeprojekter blev finansieret ved skatteopkrævning for sejlads på floderne.
Vores første indtryk af Sacramento
Det første som overraskede os, ved ankomsten til Sacramento,, var stilheden. Der var næsten igen mennesker eller trafik. En by hvor der virkede meget ordentligt og fredfyldt. Da vi gik rundt og ville have vores oplevelser i Sacramento, mødte vi heller ikke særlig mange mennesker. De offentlige transportmidler kørte med næste tomme vogne. Vi oplevede også rigtig mange restauranter, cafeer og butikker som havde sorte vinduer. Ejerne havde opgivet, gået konkurs og dermed var de lukket.
Det føltes som en by, hvor der engang havde været meget liv men nu var menneskerne flygtet. Det var dog rart at gå rundt, i en storby med så lidt støj. Men få mennesker er jo ikke særlig sjovt, for det er jo menneskerne der skaber byen og dem som giver karakter og charme.
Downtown Plaza
En af vores første oplevelser i Sacramento, var byens centrale del, hvor Downtown Plaza er placeret. Som de selv skriver, er det byens førende shoppingområde. Der var en del butikker, restauranter og en stor Macy`s som er et stormagasin og vel USA´s svar på Magasin. Men der var ikke særlig mange butikker i området, når man tænker på at det er en storby. Downtown Plaza var en gågade, så det var rimelig afslappet, bare at gå rundt og kigge. Men som vi tidligere skrev, virkede også dette område en anelse dødt. Der var masser af tomme butikker, cafeer og det der igen med de manglende mennesker.
California Capitol State
Efter en dejlig nat på vores hotel Sheraton Grand, var vi veludhvilet og klar til nye oplevelser i Sacramento. Vi havde set den markante smukke regeringsbygning, fra 1874 med sine smukke kupler, fra vores hotel og nu ville vi opleve den helt tæt på.
Området udenfor bygningen
Vi startede med først at gå gennem parken. California State Capitol bygningen var nemlig omgivet af en park, som var meget smuk og utrolig velholdt. I parken var der masser af træer, buske og blomster. Selvfølgelig var der også appelsintræer, nu da vi er i Californien. Der var masser af muligheder for at sidde, på en af de mange bænke, slappe af og nyde bare stilheden. Vi havde også muligheden for at gå rundt om bygningen, i parken men bygningen indenfor skulle vi selvfølgelig også besøg.
Indenfor i California State
Vi gik indefor i California State Capitol, hvor bygningen var lige så smuk som udenfor, især dens imponerende store kuppelloft. Der var indenfor i bygningen, en masse udstillet rum. De var fint indrettet, som de var for mange årtier siden og tog os en tur med tilbage i tiden. I de udstillede rum, kunne vi se, hvordan de mange forskellige kontoer så ud dengang. Det var lidt kedeligt men det gav os et indblik i tidlige tider og vi syntes faktisk, det var en ok oplevelse.
Der var et museum som kunne besøges og vi kunne se Californiens vartegn som er en grizzly bjørn og som også pryder delstatens flag.
Hvad mener vi om vores besøg
Det var en god gratis oplevelse og en meget smuk bygning, hvor vi rigtig kunne fornemme historiens vindesus. Vi nød den omkringliggende park, den smukke bygning både ude – og indenfor. Desuden fik lidt historieviden, så alt i alt en god gratis oplevelse.
- Billetpris: Gratis
- Åbningstider 9 – 17
Old Sacramento
Den næste af vores oplevelser i Sacramento, var byen store attraktion, Old Sacramento. Et stort udendørs levende museum, som tog os med, på en rejse tilbage i tiden. Vi blev først mødt af, den gyldne bro Tower Bridge som prydede indgangen til Old Sacrament. Den indikerer og er vartegnet for Californien, som har sit kælenavn Den Gyldne Stat, opkaldt efter alle guldfundene.
Fakta om Old Sacramento
Ti gadeblokke som var et slumområde i 1960èrne, er nu ombygget til Old Sacramento og dermed blevet til et levende museum. Et kvarter med plankefortov, gaslamper, diligencer, hjuldamper på floden, masser af forretninger og restauranter.
Stedet ligger ned til floden Sacramento og i sommermånederne, er der mulighed for at sejle på floden. I området ligger der et jernbanemuseum som fortæller historien om de 12.000 kinesere, der kæmpede med at byggede jernbanen i USA. Der er desuden 21 flotte lokomotiver og togvogne som vi kunne kigge på.
Vores oplevelse af Old Sacramento
Old Sacramento var et meget hyggeligt område at gå rundt i. Vi syntes nu, at det var lidt af en turistfælde. Det virkede ikke specielt autentisk og det bar tydeligvis præg af at være lavet i nyere tid. Den omkringliggende motorvejs larm, bidrog heller ikke særlig positivt til, at der var en hyggelig stemning
Butikkerne var også typiske souvenirbutikker som efter vores mening, mest har ubrugelig ting. Det er sikker også fordi vi ikke selv køber souvenirers. Der var selvfølgelig også masser af is – og eller slikbutikker, så vi havde da masser af muligheder for at købe noget, til den søde tand. Vi valgte at bruge lidt tid på at sidde og nyde en kop kaffe. Vi kiggede på stedet og menneskerne, hvilket jo altid i sig selv, altid er en hyggelig beskæftigelse.
At en by gør noget, er jo positivt. Kvarteret er også blevet populært og turisterne valgfarer da til stedet. En rimelig godt alternativ, i stedet for det slumkvarter som der lå før i tiden. Men at kalde det Old Sacramento, må siges at være en tilsnigelse.
Hvad vi mener om Sacramento
Vi mener at Sacramento var en kedelig by og vi kunne få så særlig mange oplevelser i Sacramento. Vores ene døgn i byen, var mere end rigeligt og vi fik set det vigtigste. Sidste gang vi havde samme følelse var efter, at vi havde besøgt en anden amerikansk storby Salt Lake City. Her var også mennesketomt og attraktionerne, kunne vi overstå i løbet af ingen tid.
Måske er det en by som kræver flere besøg, for at vi ville kunne finde den interessant. Vores umiddelbare mening er, at hvis rejsetiden er knap, vil Sacramento godt kunne springes over. USA byder på så mange andre spændende og meget mere livlige storbyer.
Hvor boede vi henne
Vi boede på det 4-stjernede Sheraton Grand på 14 etager med en fin udsigt over byen. Hotellet lå centralt, værelserne var lækre og vi nød vores overnatning på stedet. Det er bestemt et godt valgt, hvis byen skal besøges, da de fleste oplevelser lå i gåafstand fra Sheraton.
- Du kan her læse vores anmeldelse af stedet.
- Du kan her bestille dit ophold på Sheraton [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Rejsetidpunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com