Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby eller er det en westernby, en spilleby, en tv-serie eller bare et turiststunt. Vi oplevede Deadwood og fandt egentligt aldrig ud af det. Deadwood var bestemt både en meget anderledes og sjov oplevelse. 

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby

At ankomme til Deadwood var en smuk oplevelse, den lille by ligger omgivet af bjerge i de fascinerende Black Hills. Turen til byen, foregik ad smukke små veje. Vi havde bestemt, at vi ville have en overnatning i Deadwood. Dermed kunne vi opleve byen, når den er på sit højdepunkt, hvilket er efter mørkets frembrud. Det troede vi i hvert fald men vi blev klogere.

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Grundlæggelsen af Deadwood den gamle mineby

Deadwood blev grundlagt tilbage i 1876 og har i dag et indbyggertal på kun 1.300 mennesker. En by der i dag summer af liv med utallige barer, restauranter og kasinoer. Byen besøges dagligt af masser af mennesker primært amerikaner, som vil have stillet deres spillelyst. Deadwood tillader nemlig hasardspil.

Byen opstod under guldfundene i Black Hills, og det dengang lovløse samfund. Navne som den berømte og berygtede Wild Bill Hickok var stadig markant i byen. Han var en amerikansk revolvermand, som blev skudt i Deadwood.

I dag profilerede mange af barerne – og eller saloner sig med, at deres sted nu er blevet historisk, fordi det var lige præcis her den berømte revolvermand blev skudt. Vi er nu ikke helt sikre på hvor det skete, andet end det var i byen Deadwood.

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Opblomstringen af byen

Byen fik en opblomstring, da den blev lidt genopfundet igennem TV-serien Deadwood som var meget populær og løb over tvskærmen i et par år fra 2004-2006. Serien tager udgangspunktet i Deadwood den gamle mineby og historien blev udspillet tilbage til 1870èrne.

Deadwood i dag

Byen sælger sig i dag på at være historisk og at det er den vildeste by i vesten. Du kan komme på historiske vandreture og se de steder, hvor historien blev udspillet dengang. Byen har en stor hovedgade med gamle bygninger i bedste westernstil. Det var egentlig meget hyggeligt men som dansker, opvokset med masser af gamle historiske bygninger, virkede Deadwood lidt som en kulisse by og en turistfælde uden sjæl.

Der som der helt klart manglede i Deadwood var neon. Neonlys som blinkede i hele farveskalaen og ellers er et markant indslag i alle andre spillebyer i USA. Vores umiddelbare glæde over at skulle opleve byen om aften i fuld flor, blev derfor en stor skuffelse.

Byen er i dag et fristed hvor spillelystne amerikanere tager på weekend og hygger sig med god mad og spil.

Som en amerikaner vi talte med sagde: Der er langt til Las Vegas fra South Dakota, så hvis vi vil spille og hygge os i en weekend, er Deadwood et rimelig godt alternativ.

Vi er glade for at have oplevet Deadwood, som var meget anderledes, lidt kikset og en underlig blanding af western, fest og spil. Stemningen i byen var løssluppen og afslappet. Det var bestemt en anderledes oplevelse, midt i Black Hills fantastisk natur.

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

Her boede vi

Vi boede på Holiday Inn Express Hotel & Suites Deadwood-Gold Dust Casino.  Hotellet lå centralt på hovedgaden. Der var gratis parkering, Wi-Fi og morgenmad inkluderet i vores ophold. Hotellet som var et kasinohotel havde en indendørs swimmingpool og på værelset var der, hvad vi havde brug for. Det var dog en anelse slidt og vinduerne var ud til en lobby.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Deadwood den gamle mineby – South Dakota, USA

  • Rejsetidspunkt marts.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER