Denver er den højeste beliggende storby i USA – Colorado, USA
Denver er den højeste beliggende storby i USA. Den ligger 1,600 meter (1 mile) over havet overflade, hvilket også har givet den tilnavnet ”The Mile-High City”. Byen er hovedstaden i delstaten Colorado og den ligger smukt ved foden af Rocky Mountains.
Denver er den højeste beliggende storby i USA
Denver er den højeste beliggende storby i USA og er kåret som den bedste by at bo og leve i. Der er måske fordi det er lovligt, for alle over 21 år at dyrke og ryge hash. Denver er en passioneret sportsby, repræsenteret i flere store professionelle sportsligaer og har en meget lav gennemsnitsalder, på kun 33 år.
Vi glædede os til at opleve Denver. Så selvom vi kun havde en halv dag, inden vi skulle videre på vores rejse, fik vi da oplevet lidt af byen. Vi fik mærket den gode stemning og fik set et par af byens aktaktionerne.
Byen vælter sig ikke umiddelbart i gammel historie og oplevelserne, står ikke ligefrem i kø i Denver. Men byen er under udvikling og skyskraberne ravede også op som en mur, da vi nærmede os byen. En by som er administrativt knudepunkt og hvor økonomien bestemt virker til at være i orden.
Larimar Square
Vi startede vores besøg i Larimar Square. Et af de få steder hvor Denver, hvor man har valgt at bevare de gamle bygninger fra 1800-tallet. Kvarteret er byen historiske kvarter med en del gamle victorianske huse. Mange af husene er indrettet med cafeer og restauranter. Et sted med masser af god stemning og kaffen blev da også nydt, udenfor en hyggelig gammel café, inden vi skulle udforskes byen noget mere.
Denver Union Station
Denvers jernbanestation er det centrale knudepunkt i Denver. Det er en meget smuk bygning som åbnede første gang i 1881 og har sin nuværende struktur fra 1914. Fra 2012 påbegyndte bygningen en nænsom men stor renovering. Ved sin genåbning et par år efter, var den blevet tilføjet Crawford hotel, restauranter og forretninger.
Bygningen udefra, var en smukt syn og vi nød at studere alle de mange detaljer på bygningen. Bagefter gik vi indenfor, hvor den var lige så gennemført med samme storhed som den havde udenfor. Det var bestemt en god oplevelse, af mærke lidt af historiens vingesus.
Colorado State Capitol
Colorado State Capitol er en pompøs, stor og imponerende bygning med sine 18 etager og en smuk beliggenhed. Det mest markante ved bygningen, var den imponerende kuppel som skinnede med sin gyldne farve. Den gyldne farve på kuplen, er fordi den simpelthen er belagt med ægte guld.
Det siges at bygningen indenfor, skulle være lige så imponerende som udenfor. Vi valgte at blive udenfor og nyde det gode vejr, i det tidlige forår, i det parklignende område omkring Colorado State Capital.
Her nød vi solen, varmen, kiggede på alle de søde egern og det sjove parkskilt men der var lidt skår i nydelsen. Denver var som mange andre storbyer i USA, fyldt med hjemløse som boede i parkområderne og lignende steder. Vi fandt dog en bænk, hvor vi kunne nyde de nyudsprungne træer i det tidlige forår.
- Entre: Der er gratis historiske ture, alle hverdage fra 10-15
Denver Art Museum
Efter at have passeret det smukke bibliotek, var vi nu kommet til Denver Art museum. Et smukt, modigt og meget anderledes byggeri. Det siges at arkitekten Daniel Lieveskind skulle være blevet inspireret af bjergkæden Rocky Mountains.
Bjergene som vi hele tiden, kunne skimte imens vi opholdt os i Denver. Stålet og de mange spidse vinkler, gjorde denne bygning til noget særligt. Vi nød den smukke bygningen udefra og var bestemt imponeret.
16th Street Mall
16th Street Mall er en 2 km. lang shoppinggade som er hjemsted for 300 butikker, restauranter, barer og cafeer. På denne gade kørte der en gratis shuttle bus MallRide op og ned ad 16th Street Mall som vi frit kunne benytte. Vi prøvede et lille stykke men den alt for mange stop. Det var meget nemmere og hurtigere at gå.
En god oplevelse
Denver er den højeste beliggende storby i USA og i den havde vi en dejlig formiddag i det dejlige forårsvejr. Stemningen i byen var afslappet og byen virkede hyggelig og ikke så storbyagtig, som mange andre amerikanske byer gør. Den var hyggelig, charmende og sin helt egen. Bestemt en by der var værd at bruge lidt tid på. Vi kommer helt sikkert tilbage, en anden gang på et road trip.
- Læs her vores rejseforslag Road Trip – Naturoplevelser i Colorado og Utah.
- Rejsetidspunkt april.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com