Hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse – South Dakota, USA
Et livsværk, en drøm og en hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse. Det oplever du når du ser den enorme, men ufærdige og meget ambitiøs skulptur, hugget i granit ved Crazy Hore Memorial. Et livsværk som kun kan imponere dig.
Historien bag projektet
Korczak Ziolkowski startede i 1948, verdenshistoriens vel nok største skulptur projekt med sprængningen af de første klipper, i et bjerg i Black Hills. Et projekt der skal ende med, at blive en skulptur af indianerhøvdingen Crazy Horse. Han vil sidde på sin hest, skuede ud over det land, som de nordamerikanske indianerstammer herskede over, inden den hvide mand satte fod på kontinentet.
Crazy Horse tilhørte selv Sioux-stammen og står for de fleste nordamerikanske indianere, som en af deres største helte, da han i 1860’erne og 1870’erne kæmpede for sit folk og deres ret til have deres eget territorium. Det menes, at Crazy Horse aldrig blev fotograferet og derfor er det beskrivelser og skitser fra andre indianere fra hans samtid, der har været brugt til at portrættere hans ansigt.
En hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horses og færdiggørelsen af projektet lever stadig. Efter at Ziolkowski døde i 1982 forsatte hans kone Ruth, som i dag er den daglige leder af Crazy Hores Memorial, sammen med mange af deres i alt 10 børn færdiggørelsen.
Hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse
Projektet går i dag desværre langsomt, for menneskerne bag Crazy Horse har frabedt sig at modtage offentlige midler, men kun private donationer. Staten USA har dog flere gange tilbudt økonomisk hjælp, men svaret har hver gang været – Nej Tak.
Crazy Horse er et meget ambitiøst projekt og kan virke urealistisk med gastronomiske tal for skulpturen på 210 m. i bredden og 170 m. høj. På 50-årsdagen den i 1998 indviedes skulpturens ansigt og arbejdet forsætter stadig.
Dette citat er meget sigende for projektet:
Spirende fra granit og jern er ligheden efter en legendarisk leder. Mere end et udskåret sted, Crazy Horse drømmen peger mod engagement, en glødende arv og en stolt fremtid.
Vores oplevelse af Crazy Horse Memorial
Vi ankom forventningsfulde og glædede os til at se skulpturen, som er en hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse. Vi skulle igennem betalingsdelen inden vi kunne forsætte op til besøgscentret. Vi startede med at se en 20 minutters dokumentarfilm Carving a Mountain, som fortalte historien bag projektet.
Vi så hvordan Korczak Ziolkowski dagligt kæmpede alene, i starten af projektet og så den efterfølgende fremdrift. Vi fik fortalt hvordan det meste af Ziolkowski familien er involveret og hvordan de bruger alt deres energi på indianersamfundet.
De har bl.a. startet Indian University of North America som gennem sommerskole, hjælper indianerne til at være forberedt til universiteterne, rundt om i USA. En interessant og meget informativ film.
Bagefter gik vi lidt rundt i besøgscentret og så udstillingen, for til sidst, at enden ved ”The Wall of Windows”. Her så vi den et imponerende og et ret vildt syn til skulpturen som var smukt, selvom projektet stadig er ufærdig.
Vi kunne selvfølgelig også se skulpturen udenfor bygningen, hvor vi kunne komme lidt tættere på.
Vi var skuffede
Når vi lige var kommet os over det imponerende syn, må vi også indrømme, at vi var en anelse skuffede. Vi havde glædet os meget, til at opleve figuren som er en hyldest til indianerhøvdingen Crazy Horse.
Men der var langt, rigtig langt ned til Crazy Horse fra besøgscentret, omkring en kilometer. Vejen var spærret, så vi kunne ikke kommet tættere på og med en pris for at komme ind på Dollars 22, syntes vi måske ikke at det var pengene værd. Vi kunne sagtes have holdt nede ved indgangen, set skulpturen og undværet udstillingen og filmen.
Praktisk info om Crazy Horse Memorial
- Åbningstider ultimo maj – medio oktober: Dagligt kl. 7-19.
- Åbningstider ultimo oktober – medio maj: Dagligt kl. 8-17.
- Entré: UDS 35 dollars for en familie i samme bil maj-september. Fra oktober-maj USD 30.
- Der vises en dokumentarfilm – “Carvin a Mountain” i besøgscenter på 20 minutter, der fortæller historien om projektet.
- Der er i besøgscentret forskellige udstillinger om indianere og deres historie.
- Dimensionerne på skulpturen er 210 m. i bredden og 170 m. i højden.
- Crazy Horse Memorial ligger i det vestlige Dakota.
Tips til Crazy Horse
- Hvis du ikke er interesseret i udstillingen, får du et fint syn fra vejen op til betalingsanlægget og kan dermed spare entréudgiften.
- Du kan mod ekstra betaling – meget dyrt op til Dollars 100 – komme meget tæt på Crazy Horse på særlige ture.
- I september er der speciale vandreture på 10 km. hvor du får lov til at gå på armen.
- Læs her vores rejseforslag Road Trip – Det ukendte nord.
- Rejsetidspunkt marts.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 71 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Det ser godt nok lidt vildt ud i den størrelse, men lidt ærgerligt at man ikke kan komme tættere på (dog forståeligt, hvis der sprænges). Det er altid lidt ærgerligt når man bliver skuffet på sine rejser, men så kan I i det mindste sige at I har været forbi og fortryder ikke at I ikke så det 🙂
Tak for dit besøg og din kommentar, Tine 🙂
Det er et ret vildt projekt og i starten var det kun en mand, som huggede ud i granitten men nu 70 år efter er de da ikke kommet særligt langt og tror aldrig de bliver færdige.
Ja vi blev lidt skuffede, havde nok forventet at vi kom lidt tættere på og synes at 23 dollars så var en dyr fornøjelse 😉
Så bragte I mig lige en tur ned af Memory Lane 🙂 Jeg besøgte stedet i 2003 og har et billede der ligner jeres ufattelig meget. Det siger noget om hvor hurtigt (eller rettere langsomt) projektet går. Men det er der jo ikke noget at sige til, når de ikke ønsker økonomisk hjælp til projektet.
VH.
Henrik
Hej Henrik, tak for dit besøg og din kommentar:-)
Vi er da rigtig glade for at kunne tage dig en tur ned af Memory Lane 🙂
Hold da op, hvis der ikke er sket mere siden 2003, så sker der ikke særligt meget på det projekt.
Man kan da kun blive imponeret over tanken bag og hvor ambitiøst projektet er men…..
Tror desværre ikke at det nogensinde bliver færdigt uden økonomisk hjælp, det ville sikkert kunne ende med at blive smukt:-)
VH.
Annette
Det er noget af en imponerende størrelse, de bygger den i. Det er lidt ærgerligt at de ikke vil takke ja til noget økonomisk hjælp, så den rent faktisk kan blive færdig. Den kan uden tvivl tjene sig selv hjem, når det er sådan et historisk mesterværk de laver! Det er en skam at den, som I skriver, sandsynligvis aldrig bliver færdig med det tempo. 🙂
Hej Camilla og Mads, tak for jeres besøg og kommentar 🙂
Ja, det er typisk amerikansk og meget ambitiøst. Man kan jo kun bliver imponeret over at der findes mennesker med sådanne drømme men…. som i også skriver, hvorfor ikke tage imod støtten, så der kunne komme lidt fremdrift. Imens vi var der, skete der intet på byggeriet og familien har travlt med så meget andet. Selvfølgelig dejligt at familien vil støtte indianersamfundet, som i den grad har brug for hjælp men hvis projekt blev færdigt ville det nemlig blive et historisk mesterværk hvor de efterfølgende ville kunne skovle penge ind fra de besøgende.
Synd det ikke bliver færdigt for tror det ville ende med at blive utrolig smukt.