Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Motorcykel byen Sturgis skulle selvfølgelig besøges, nu når vi kørte lige forbi den. Byen som er kendt for at afholde den største årlige motorcykel begivenhed i verden. Den holdes første fulde uge i august.

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Motorcykel byen Sturgis

Da vi kørte forbi byen på vejen til Devils Tower gjorde vi et lille stop i denne søvnige by som kun har lidt over 6.000 indbyggere. Hvert år i august, strømmer tusindvis af motorcykel entusiaster til fra hele verden til Sturgis Motorcycle Rally.

Det hele begyndte i 1938 og startede som stunts og racer, men har senere udviklet sig til et møde for motorcykel entusiaster fra hele verden. Disse årlige møder bringer også betydelige indtægter til den søvnige lille by.

Vi har set billeder og film fra de årlige Motorcycle Rally, hvor byen er proppet med mennesker. Vi var spændt på, hvordan byen ville se ud på en helt almindelig hverdag i det tidlige forår. Det første der mødte os var byens navn Sturgis malet på bjerget, som ligger ved vejen ind til byen.

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Spøgelsesby

Vi kørte lidt rundt, så ingen mennesker, men et motorcykel museum. Da vi drejede ned af motorcykel byen Sturgis hovedgade, så vi masser af butikker, overvældende mange for en by med kun 6.000 indbyggere.

Det er dog nærmest en spøgelsesby for gaden var øde. Butikkerne, restauranterne og barerne var lukket eller havde fået en midlertidigt status af tøjbutik, lagerudsalg eller lignende, så der var ikke meget liv.

Underligt og meget langt fra de billeder vi ellers har set, hvor gaderne er spækket med mennesker og motorcykler i alle afskygninger. Det var ved at være frokosttid, så mon vi overhoved ville kunne finde et sted som havde åbnet?

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Frokost i Sturgis

Efter at have kørt lidt rundt fandt vi en bar og spisested der havde et skilt med: Vi er åben. Vi gik indenfor og der var rigtig hyggeligt selvom det var et meget stort lokale. Et sted der er skabt til at rumme flere hundrede mennesker.

Der var enkelte andre mennesker i lokalet og vi fandt et bord og den venlige tjener fortalte at deres signatur retter var burgers. Ok det lød da meget godt, så vi bestilte to burgere. Den ene var en burger med svampe og ost samt masser af salat til i en bolle der var varmet, hvilket er unormalt i USA, så dejligt. Den anden var med bacon og løgringe. Til begge burgere var der en slags kartoffel chips.

De var overraskende gode, velsmagende, friske og vi nød vores frokost i den søvnige by Sturgis.

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Er Sturgis værd at besøge?

Om det er værd at besøge motorcykel byen Sturgis, en ganske almindelig hverdag? Nej, egentlig ikke. Byen er søvnig, gaderne øde, de fleste ting lukket og det er en by der kun vågner en gang om året. Men vi synes det var sjovt, at se rammen for verdens største motorcykel begivenhed.

Motorcykel byen Sturgis – South Dakota, USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.