Kør-selv safari i Addo Elephant National Park – Sydafrika

Vores kør-selv safari i Addo Elephant National Park, viste os smuk natur og et spændende dyreliv. Vi kørte på de øde grusveje, hilste på de forskellige dyr og alt forgik i vores eget tempo.  Vi boede i nærheden af parken, på det eksklusive 5-stjernet Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve i en stor hytte med egen pool og fik en fantastisk service.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Lidt om Addo Elephant National Park

Addo Elephant National Park er den tredje største i Sydafrika og efter adskillige udvidelser gennem årene, går den i dag helt ud til kysten. Den er statsejet og blev oprettet i 1931, for at redde den specielle Cape-elefant fra udryddelse. Dengang var der kun 11 elefanter tilbage – nu er der over 600 elefanter. Parken indeholder en lang række andre pattedyr, øer med store fuglekolonier og en varieret vegetation. En kør-selv safari i Addo Elephant National Park, er perfekt fordi vegetationen er lav og dermed giver et godt udsyn til dyrene.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Priser

Du kan bestille din billet online eller købe den i receptionen/besøgscentret.

  • Prisen for en dagsbillet er DKK 151

Vi anbefaler at du også køber et tids-slot. Det kan købes online. Det giver dig en garanti for, at kunne komme ind i parken, for der er begrænsninger på antallet af besøgende.

  • Prisen for et tids-slot f.eks.7.30-9.30 DKK 8

Wildcard

Du kan også købe et wildcard online, det gælder til over 80 nationalparker og andre attraktioner i Sydafrika. Det gælder desuden også til parkerne i Eswatini. Det valgte vi selv at gøre og det kunne godt betale sig for os.

  • Pris for wildcard: DKK 1.115

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Indgangen

Du kommer til en første port. Her skal du vise dine papirer og her bliver du første gang registreret. Bilen kan også godt blive undersøgt. Du bliver desuden spurgt om, hvilken udgang du vil køre ud af. Du får herefter et stykke papir – udgangstilladelsen som du skal gemme, for den skal afleveres, ved den udgang som du har valgt at kører ud af.

Herefter skal du køre til receptionen/besøgscentret. Udfylde en masse papirer og evt. klare betalingen, hvis du ikke har gjort det online eller har et wildcard.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Vores kør-selv safari i Addo Elephant National Park

Ankomsten til parken

Vi havde kørt en halv time fra vores overnatningssted, før vi var fremme ved hovedindgangen som lå i den nordlige del af parken. Her kørte vi til indgangen og fik klaret de første formaliteter. Bagefter kørte vi til besøgscentret, fik klaret de sidste formaliteter, fik et kort over parken og nu var vi klar til vores kør-selv safari i Addo Elephant National Park. Forventninger var store, efter vi havde kørt rundt i Kruger National Park og på trods af den silende regn glædede vi os.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Turen starter

Vi kom ikke særlig langt ind i parken, før vi mødte vores første dyr en smuk han Kudu og med det samme blev øjnene helt stresset, for skiltet fortalte at vi ikke må køre over dyreekskrementerne, på grund af billerne som lever i det, så nu blev det zig-zag kørsel. På vejen syntes en lille abefamilie at de skal være og den smukke han-kudu mødte nu sin hun-kudu så det skulle vi også følge med i. Puha sikke nogle vilde oplevelser, det tegnede jo allerede godt.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Grusvejen

Nu blev asfalten afløst af grus og nu gik jagten ind på at finde de elefanter. Vi kører til et stort vandhul hvor der overhoved ingen dyr var. Vi fortsatte, så et par fugle og kom til næste vandhul. Stadig ingen dyr. Hmmm det regnvejr var ikke vores ven i dag. Vi så nogle hjorte og en vandbøffel langt oppe på en skråning som lå og sov. Vi kom ned til noget lavere beplantning og så her en sjakal som er på jagt. Den er spændende at kigge på og vi nyder dens fart og sjove hop.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Gensynet med gamle bekendte

Her på den flade del af parken, mødte vi vores gamle bekendte som vi har set både i Kruger og Eswantini nemlig

Vortesvinet

Der sker det samme denne gang som de andre gange. Vi spørger hinanden:

Er det et sejt dyr, grimt eller bare lidt sjovt.

Vi genser også nogle hjorte, zebraer, masser af perlehøns, en struds og derude midt i ingenting stod den jo.

Elefanten

Det var også den eneste elefant som vi så på vores kør-selv safari i Addo Elephant National Park.

Udgangen

Herefter kørte vi ud af den sydlige udgang som hed Matyholweni og kørte til vores overnatningssted langs med alle citrus plantagerne.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Hvad mener vi om kør-selv safari i Addo Elephant National Park

Vi var nok ret uheldige på grund af vejret. Det havde væltet ned med regn hele natten og det forsatte derefter hele dagen. Dyrene gad ikke være ude i det vejr og gemte sig, hvilket jo gjorde at vi ikke fik set særlig mange. De mange elefanter må have gemt sig meget langt væk-desværre. Vi fik dog set nogle dyr, parken havde virkelig smuk natur og vejene var fine at køre på. Det var alt i alt en god oplevelse.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Fakta om Addo Elephant National Park

  • Parken blev grundlagt i 1931
  • Parken ligger i Eastern Cap – den sydlige del af Sydafrika.
  • Parkens areal er 1.640 km2
  • Parken varierer i højden fra 250 – 970 meter over havoverfladen.
  • Der er to indgange til parken.
  • Parken er statsejet.
  • Parken er den tredje største i Sydafrika.
  • Der er to asfalterede veje resten er grusveje.
  • Parken blev etableret for at beskytte Cap-elefanten.
  • Parken har i dag bl.a. 600 elefanter, 400 kapbøfler og 48 af det truede sorte næsehorn.
  • Den har den største bestand af flyveløse møgbiller.
  • Der er et besøgscenter.
  • Der er vandrestier i parken.
  • Der er en hovedlejr med restaurant og forskellige overnatningssteder.
  • Parken er åben mellem kl. 7-18.00

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Tips til kør-selv safari i Addo Elephant National Park

  • Husk at tanke bilen inden du kører ind i parken.
  • Overhold hastighedsbegrænsningerne.
  • Lad vær med at køre over dyreekskrementerne.
  • Bliv på stierne hvis du skal vandre.
  • Husk at købe et tidsslot. Der er begrænset adgang til parken.
  • Husk at få et detaljeret kort over park i receptionen.
  • Husk at købe snack og drikkevarer.
  • Parken kan besøges hele året.
  • Der er vejvisninger i parken.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Vi boede på Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve

Vi boede en halv times kørsel fra nationalparken, på det 5-stjernede Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve som kun havde 11 værelser. Det var nemt at komme til parken derfra men stedet arrangerede også selv ture til parken.

Ankomsten til Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve

Vi ankom efter en lang køretur om aften til Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve. En dag hvor vi også havde besøgt Mountain Zebra National Park. Vi kørte på en lang grusvej til stedet derefter gennem porten, så endnu en grusvej og så var vi endelig fremme. De venlige mennesker i receptionen, viste os vejen til vores hytte. Vi skulle gå et stykke gennem de kuperede stier men endelig var vi fremme.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Vores hytte indeholdt

Vores enorme hytte var på 60m2 og havde  et enormt rum med en dobbelt seng med myggenet, to store lænestole, et bord med den obligatoriske sherry, opbevaring, aircon, muligheden for at lave kaffe – og eller te, Wi-Fi, gratis vand, skrivebord og et enormt badeværelse med både stort bruseområde og kar med tilhørende badekåber.

Udendørsområdet var dog det som var helt vildt. Der var en udendørs bruser med udkig til dalen og en overdækket terrasse som var møbleret og det mest vilde, vi havde vores egen pool. Herfra havde vi en helt fantastisk udsigt over dalen.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Faciliteterne

På stedet var der gratis overdækket parkering, bar, restaurant, to pools, have og bibliotek.

Morgenmaden

Der var inkluderet morgenmad i vores ophold. Den blev indtaget på terrassen med udsigt til dalen og de små fugle som besøgte fuglebrættet. Der var en buffet med yoghurt, mysli og frugt ellers bestilte vi morgenmad fra en tavle. På vores bord stod der hver morgen, to slags juice og kaffe. Bestillingen kunne evt. være egg benedicts, fuld engelsk morgenmad eller pandekager. Der var virkelig en lækker morgenmad som der her blev indtaget i smukke omgivelser.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Middag på Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve

På stedet blev der hver aften serveret en 4-rettes menu. Vi spiste middag der et par gange og det var god mad for rimelige penge.

Vi fik bl.a.

  • Forretter: courgettesuppe og svampesuppe.
  • Anden forret: Rejer med mangosalat og blandet salat
  • Hovedret: Kylling roulade og springbuk
  • Dessert: Ostetallerken og fromage

Til vores måltider fik vi god sydafrikansk vin.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Hvad mener vi om Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve

Vi havde et rigtig dejligt luksus ophold på Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve. Vores enorme bolig var lækker, vi nød at kunne sidde udenfor og kigge på dalen. Vi havde det for os selv og ingen kunne kigge ind. Servicen var i top som f.eks. når vi ankom til morgenmaden, gav tjenerne et tegn og rengøring gik straks ned til vores hytte og klarede rengøringen. Området var smukt, vi nød udsigten over dalen fra spiseområdet og selvom der var langt til alt, gjorde det ikke os noget. Vi kunne dog godt have ønsket os andet en overskyet og regnvejr, så poolen som var virkelig kold blev ikke rigtig brugt.

Det var også her vi prøvede noget vi aldrig har prøvet. Da vi tjekkede ud spurgte vi, hvor vi mon kunne finde en bilvask i nærheden. Her fik vi svaret:

Jeres bil er vasket.

Hmm svarede vi, nej ved du hvor der er en bilvask.

Han svarede igen: Jeres bil er vasket – kom så skal jeg vise jer det.

WOW han havde simpelthen vasket vores bil. Den service havde vi aldrig prøvet før. Ret vildt.

Vi giver 5 ud af 5 stjerner.

Du kan her bestille dit ophold på Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve [reklamelink]

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

Kør-selv safari i Addo Elephant National Park - Sydafrika

  • Ophold 3 nætter.
  • Rejsetidspunkt april.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X