Nytår i Las Vegas er den ultimative fest – USA

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest. Vi havde i mange år drømt om at opleve det, så nu skulle drømmen gå i opfyldelse. Vi var heldige at få flybilletter til en rimelig pris, men da det kom til prisen på hotelværelser, måtte vi bare lukke øjnene og trykke på knappen. Priserne var i anledningen af nytåret, skruet op til over 300 % over den normale pris.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Ankomsten til Las Vegas og check-in

Vi ankom meget sent aften før Nytårsaften den 30. december og allerede ved check-in på vores hotel Treasure Island Hotel and Casino, var der fyldt op med mennesker og total kaos. Vi havde bestilt to værelser med The Strip udsigt, men de havde kun et ledigt værelse. De ville give os et ”almindeligt” værelse en nat og dagen efter, det andet af de bestilte værelser.

At bo på et dårligere værelse og så skulle skifte værelse Nytårsaften, var ikke en del af vores plan. Slet ikke, når vi havde bestilt værelserne i god tid. Så det måtte kunne gøres bedre.

Efter langt tids debat endte det med, at de ville give os en suite i stedet for, denne ene nat. Bedre, men vi ville så stadig skulle skifte værelse. Det var Ikke optimalt. Vi talte med mange mennesker og fortalte, at vi havde rejst langt og at vi ikke havde lyst til at flytte rundt fra det ene værelse til det andet. Til sidste endte det med, at de gav os ret. Vi kunne beholde suiten under hele vores ophold uden ekstra omkostninger. Så efter lange debatter, kunne vi nu pakke ud i en suite og bare nyde vores ophold i Las Vegas.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Suiten på Tresure Island and Casino

Suiten var kæmpestor med sofagruppe, to enorm store badeværelser, et soveværelse og en entre på størrelse med et normalt hotelværelse. Det bedste var dog udsigten fra de kæmpestore vinduer især om aften med alle lysene.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Nytårsaften

Allerede om dagen den 31. december, blev vi klar over at der skulle ske noget særligt. Nytår i Las Vegas er den ultimative fest og meget af The Strip blev afspærret og lavet om til en stor gågade. Vi begyndte, efter vores middag at bevæge os udenfor hotellet.

Hvis vi normalt syntes at Las Vegas er en festby, så var det vi oplevede denne aften en kæmpestor vild fest. Folk var glade, mange udklædt eller bar hatte og ja, alle havde et eller andet drikkelig alkohol i den ene hånd. Stemningen var vild, løssluppet, glad og rigtig god. Så ingen tvivl, Nytår i Las Vegas er den ultimative fest. Det var en meget anderledes oplevelse at se den enorme mængde af mennesker på The Strip, som normalt er fyldt op med biler.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Show foran TI

Da klokken begyndte at nærme sig midnat opførte TI deres piratshow, som de lige nåede at blive færdige med inden det blev midnat. Der var skuet lidt ekstra op for musikken og fyrværkeriet til showet i anledningen af Nytåret. Det var medvirkende til en rigtig god stemning, sammen med alle de festlige mennesker.

Med få minutter tilbage inden midnat, havde mange af hotellerne opført nedtællings ure så vi alle kunne følge med i, hvor lang tid der var tilbage til midnat.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Klokken slog 12

Endeligt blev det midnat og alle steder så vi lysskilte der ønskede os godt nytår, samtidig med at menneskemængde råbte og skreg. Alle kyssede og krammede for at ønske hinanden Godt Nytår. Vildt med en så stor gadefest, med alle de mennesker fra hele verden.

Da fyrværkeriet startede, var der en øredøvende larm. En larm fra de enorme mængder af fyrværkeri og himlen blev helt oplyst. Det virkede et øjeblik som om det var blevet dag. Nu var vi slet ikke i tvivl, det var blevet Nytår. Det virkede som om alle hotellerne i det område hvor vi opholdte os, konkurrerede om det flotteste, mest imponerende og vildeste fyrværkeri. Super flot og intet billede kan retfærdiggøre det.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Festen ebbede ud

Efter fyrværkeriet ebbede festen lidt ud og menneskemængden begyndte at blive opløst, for at tage tilbage til der hvor de nu kom fra. Stemningen var dog stadig god men langsomt trak folk indenfor, for at fortsætte festen.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest

Det var bestemt en fantastisk oplevelse at være i Las Vegas, mens uret slog midnat nytårsaften. Det kan kun anbefales at feste med en hel by, med mennesker fra hele verden. Nytårsaften i Las Vegas er den vildeste gadefest, vi har nogensinde har oplevet.

Nytår i Las Vegas er den ultimative fest - USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 63 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på kommende rejser:
Roadtrip destination unknown

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center