Oplevelser i hovedstaden Chisinau – Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau, byder på en blanding af ortodokse kirker, grimme sovjetiske boligblokke og brede boulevarder. Moldovas hovedstad er bestemt ikke smuk men charmende, anderledes og værd at udforske. Denne uberørte storby, emmer stadig af sovjettiden og er en overset perle i Østeuropa.  

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Vores rejse til Chisinau

Med en nyåbnet flyrute, direkte fra København til Moldovas hovedstad Chisinau i december, blev vi fristet. Vi kendte intet til landet, havde kun hørt om det i forbindelse med Melodi Gran Prix og vidste, at det er Europas fattigste land.

Vi søgte desuden på nettet men også her var informationerne begrænset. Vi besluttede dog at tage på et ukendt eventyr og købte et par flybilletter og ville hermed opleve landet i en uge over Nytåret.

Så en december dag, satte vi os i et propfyldt Wizz Air fly og fløj de lidt over 2 timer som der er til Moldova. Turen gik fint, vi var hurtigt igennem paskontrollen, nu med et nyt stempel i passet og fandt vores chauffør. Han stod og ventede på os, i den moderne lufthavn med et skilt med vores navne på. Efter en halv times kørsel, var vi fremme ved vores hotel, Radisson Blue Hotel Chisinau og vores oplevelser i hovedstaden Chisinau kunne nu begynde.

Det var dog ikke afsked med vores chauffør, men på gensyn for det skulle senere vise sig, at han kom til at vise os rigtig meget af ukendte Moldova den næste uges tid.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Hvor ligger Moldova?

Moldova er et lille land med ca. 3,5 millioner indbyggere og ligger i Østeuropa mellem Ukraine og Rumænien. Landet hovedstad Chisinau har omkring 700.000 indbyggere.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Lidt fakta om Moldova

Inden vi kommer til oplevelser i hovedstaden Chisinau er her, lige lidt fakta om landet. Republikken Moldova udgjorde fra 1945-1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen, være præet af konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien. Indbyggerne i landet kaldes moldovere og flertallet er etniske rumænere.

Der tales rumænsk i landet og de fleste taler også russisk. Da landet er det fattigste i Europa, arbejder over halvdelen af befolkningen i udlandet. Landet har ingen kystlinje, eller nævneværdige ressourcer ud over eksporten af vin og frugt til Rusland. Da Moldova i 2013 gjorde tilnærmelser til EU, forbød Ruslands præsident importen af frugt og vin til Rusland.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Vejret i Moldova

Landet har fastlandsklima og har en lang og meget varm sommer med masser af solskinstimer. Vinteren er kold ofte med meget lave temperaturer og sne. Da vi besøgte landet i december-januar, var temperaturen omkring frysepunktet og vi havde både snevejr og solskin.

Hvordan kommer du rundt i Chisinau?

Når du skal have oplevelser i hovedstaden Chisinau skal du jo rundt i byen. Hvordan kommer du så det? Ja, der er ud over det mest oplagte at gå også andre muligheder.

Det fortrukne transportmiddel i hovedstaden er kabelvogne. De kører overalt i byen og en billet koster 0,75 øre. Du stiger bare på og betaler kontant i vognen.

Desuden var der skilte overalt i byen som viser os vejen til attraktionerne. Vi scannede bare QRkoden som der var på skiltet og herefter kunne vi åbne Google map og dermed få vist vejen til vores destination.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau

Indrømmet, det er ikke en hovedstad der bugner af attraktioner. Der var dog masser af grønne områder, imponerende brede boulevarder som bliver flankeret af kønsløse kedelige gamle russiske boligblokke – og eller imponerende kæmpestore bygninger. Indimellem opdagede vi så, en kuppel som stak op fra en af de mange ortodokse kirker.

Triumfbuen

Triumfbuen som blev bygget i 1840, er et af byen vartegn. Den er bygget i hvide sten, er 10 meter bred og 13 meter høj.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Katedralen af Kristus fødsel

Katedralen er den vigtigste i Chisinau og ligger smukt i et park-lignende område. Den blev bygget i 1830 men blev bombet under Anden verdenskrig. Den er nu blevet restaureret, har 6 søjler til indgangen, en zinkkuppel og et imponerende klokketårn.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Skulpturerne af de elskende

Lige bag ved Katedralen af Kristus fødsel, var der en gågade. Her var der maser af restauranter og cafeer og her kunne skulpturerne af de elskende oplevelses.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Ciuflea klostret

Dette kloster blev bygget fra 1854-58 af brødrene Teodor og Anastasie. Det er for Moldova, et kloster af national historisk betydning og var også fra begyndelsen af 1960 til slut 80èrne, den eneste ortodokse kirke hvor der blev afholdt gudstjenester. Klosteret var smukt med sin turkisblå farve og de 9 gyldne kupler. Da vi besøgte stedet, var vi desuden så heldige at overvære en barnedåb.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Marked ved teateret

Lige ved teateret som også var en imponerende og smuk bygning, især når den var oplyst om aften, lå der et lille marked. Det var en blanding af souvenirs, broderet ting og billeder. Der var ikke det store udvalg men stemning og de omkringliggende bygninger, gjorde det til en god oplevelse.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Trækirken Biserica de lemn

Et lille stykke udenfor porten til Chisinau – som er to enorme takkede boligkarreer, lå denne smukke trækirke fra 1642 omgivet af smuk natur. Den blev oprindelig bygget i Hirjauca klosteret men ved starten af det 21. århundrede, var den i en sørgelig stand. Derfor begyndte man i 2009 at restauranten kirken som derefter stykke for stykke blev flyttet til Chisinau. I dag er 75 % af kirken fra den oprindelige bygning og kun taget er ændret. Den er det ældste kirkelige bygning i Moldova og den største trækirke i landet.

Der var selvfølgelig masser af andre oplevelser i hovedstaden Chisinau, en de ovennævnte. Der er et bl.a. et utal af museer, en botanisk have og hvis skulle have lyst til det, et cirkus.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova
Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

Vores oplevelse af Chisinau

Byen var på mange måder som så mange andre storbyer i verden. Den var dog typisk Østeuropæisk med de brede boulevarder, imponerende bygninger og grimme boligkvarterer. Men der var også ved at ske en udvikling i byen, for nye byggerier dukker op og vi så en Mc. Donalds, så mon ikke byen over tid, bliver mere moderne.

De bedste oplevelser i hovedstaden Chisinau, var helt klart de lokale som var venlige, nysgerrige og imødekommende selvom det med sproget, var en barriere. Vi nød vores ophold i byen som også gav os muligheden for masser af spændende oplevelser i kort afstand fra byen. Dette sammen med de få turister og dermed det uberørte, gjorde vores oplevelse til noget unikt. Moldova er bestemt et overset land som vi kun kan anbefale dig at besøge, inden alle andre opdager dette skønne land.

Oplevelser i hovedstaden Chisinau - Moldova

  • Rejsetidspunkt december/januar.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center