Vores oplevelser langs med Militærvejen i Georgien, viste os sammenløbet af den hvide og sorte flod. Vi så UNESCO-steder, en inddæmmet flod, en skulptur park, tusindvis af lastbiler og muren af bjerge ind til Rusland. Vi boede på et hotel med smuk udsigt og spiste dumpings i deres fødeby Pasanauri. Vores rejse på Militærvejen, var også en meget skræmmende køretur gennem et bjergpas, hvor vi både havde hullede veje, regn og snevejr.

Turen til Militærvejen

Vi havde haft en masse gode oplevelser i Gori og nu glædede vi os til, vores oplevelser langs med Militærvejen. Vi kørte gennem hyggelige små landsbyer, nød den smukke natur og de ensomme veje, indtil vi nåede til vores første stop, på denne rejse.

Fakta om Militærvejen

• Den er 212 km. lang.
• Den løber fra Tbilisi i Georgien til Vladikavkaz i Rusland.
• Den når maks. højde ved Jvari-passet, hvor højden er 2.379 meter.
• Ruten er blevet brugt siden antikken.
• Det er den eneste vej der forbinder Georgien med Rusland.
• Hele 60-70% af alt transit af varer til og fra Armenien forgår via Militærvejen.
• Vejen er ofte spærret pga. af snefald og jordskred.
• Langs hele Militærvejen holder tusindvis af lastbilen i kø til grænseovergangen.
• Tolderne i Rusland kan kun håndtere 400 lastbiler om dagen men ofte er tilgangen 800-1.000 om dagen.
• Georgien modtager USD 60 pr. lastbil der kører ruten.
• Vejen har masser af hårnålesving, tunneller og har kun et spor i hver retning.
• Vejen  hedder E 117
• En del af vejen går langs med grænsen Ossetia som er en af, de russisk besatte dele af Georgien.

Jvari klostret – UNESCO

Vi kørte til den tidligere hovedstad i Georgien Mtskheta og herfra drejede vi fra og vores kravletur op af bjerget begyndte. Efter lidt tid var vi oppe på toppen af bjerget, vi parkerede bilen og fik allerede herfra et smukt kig til Jvari klostret.

Fakta om Jvari klostret

• Det er et ortodoks kloster.
• Det er fra den sjette århundrede.
• Det blev bygget ved begyndelsen af vedtagelsen og udbredelsen at kristendommen i Georgien.
• Jvari betyder oversat fra georgisk kors.
• Klostret er et af de mest ikoniske i Georgien.
• Det blev grundlæggeren (korsformen) for Jvari-typen af kirkearkitektur, som er udbredt i Georgien og Armenien.
• Det ligger på toppen af det 656 meter høje Jvari bjerg.
• Det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Vores oplevelse af Jvari klostret

Vi startede med at nye udsigten til det smukke kloster fra parkeringspladsen. Derefter gik vi op af stien til det. Det gjorde bestemt ikke bygningen mindre smuk, at vi kom helt tæt på. Vi gik indenfor, kikkede på alteret, de enorme smukke buer og de levende lys, der var blevet tændt af de besøgende.

Bagefter gik vi udenfor og fik et imponerende syn over til Mtskheta hvor vi også kunne se Svetitskhoveli-katedralen som også er på UNESCOs verdensarvsliste. Det som var den vildeste oplevelse, var at se de to floder Aragvi og Kura møde hinanden, hvor den ene var blå og den anden mælkehvid.

Vi syntes det var et meget smukt kloster som desuden havde imponerende udsigter. Det var en rigtig god oplevelse.

• Entre: gratis

Frokost

Vi stoppede et helt tilfældigt sted, hvor der lå et spisested ud til vejen. Det så ikke ud af noget særligt men vi kunne sidde udenfor. Vi bestilte et typisk georgisk brød Khachapuri med ost og smør, kylling kebab og estragon sodavand. Maden var middelmådig men billig.

Turen gennem Jvari-passet

Vi forsatte vores tur på Militærvejen og jo tætter vi kom på Rusland, des flere lastbiler var der i rabatten. På et tidspunkt var der ikke så meget plads i rabatten, så de holdt halvt ude på vejen. Det var ikke særligt sjovt at dele halvanden af vejbane med en parkeret lastbil på den ene side og en kørende i den modsatte side.

Efter noget tid begyndte opstigningen til passet som lå 2.379 meter over havets overflade. Vejen begyndte nu at have masser af hårnålesving og det gik bare op og op. Det var begyndt at regne, hvilet ikke gjorde kørsel nemmere. Lastbilerne kørte i en rask tempo, der var nogle steder halvåbne tunneller og da vi nåede op på toppen, begyndte det også at sne.

Vi har kørt på mange skræmmende veje rundt om i verden, bl.a. op at Mt. Washington som er en smal bjergvej uden afspærringer men dette stykke vej slår den. Vejene var hullet, de modkørende lastbiler, tog ikke meget hensyn og sigtbarheden pga.. regn og sne var meget ringe.

På et tidspunkt skulle vi gennem en tunnel og en modkørende lastbil med anhænger, drejede pludselig over i vores vejbane – GYS – nu havde den fronten mod os. Vi bremsede op og det viste sig, at i hans kørebane, var der et 1,5 meter dybt hul i vejen som han forsøgte at køre udenom. Vi tror at hvis han var landet nede i det, havde han enten siddet fast eller lastbilen var væltet.

Dette stykke vej, var en køretur i Helvede.

Endelig kom vi igennem passet og nu gik det nedad. Vi kom ned i dalen og var endt i Stepantsminda som tidligere hed Kazbegi som ligger 1.740 meter over havet overflade. Byen var omgivet af en mur af bjerge hvor det højeste er 4.451 meter og byen ligger kun 12 km. fra den russiske grænse.

Overnatning på Capra Hotel Kazbegi

Efter at have kørt lidt frem og tilbage i byen, fandt vi endelig vores hotel. Vi parkerede langs med hotellet på vejen og gik ind i receptionen. Her mødte vi en venlig kvinde som viste os vejen til vores værelse med bjergudsigt.

Hotellet var ret nyt hvilket også værelset afspejlede. Der var trægulve, to senge, skrivebord med stol, opbevaring, Wi-Fi, muligheden for at lave kaffe- og eller te, opvarmning og et badeværelse med stort bruseområde.

Det allerbedste var den direkte bjergudsigt. Vi kunne ligge i sengen og kigge ud på dalen og bjergene. Vi kunne også sidde på balkonen, hvor der var stole og bord og bare nyde livet imens vi drak kaffe.

Middag på Capra Hotel Kazbegi

Vi valgte at spise middag på hotellets restaurant. Tore havde flere gange talt i telefon med ejeren af hotellet, fordi han ville være sikker på, at der var en parkeringsplads. Han havde desuden sagt, at vi også gerne ville spise på hotellet. Hans anbefaling var, at vi skulle vælge deres spaghetti carbonára.

Restauranten var hyggelig og lækkert indrettet med store vinduer med udsigt til bjergene. Vi blev mødt af en venlig kvinde, der overhoved ikke forstod engelsk. Heldigvis var der en venlig mand ved nabobordet som hjalp med oversættelsen.

Vi fik et par øl og vores middag endte med at blive:

• Forret: Suppe med brød
• Hovedretterne: Spaghetti carbonára og stegte kartofler med kylling.

Maden var udmærket og servicen var god på trods af sprogudfordringerne.

Kaffen blev selvfølgelig nydt på balkonen. Hvor vi indpakket i tæpper og med udsigt til de mørke bjerge sad overdækket, i den silende regn.

Morgenmad på Capra Hotel Kazbegi

Vi vågnede til den vildeste udsigt til bjergene med en lidt blå himmel. Der var ikke inkluderet morgenmad i vores ophold men vi valgte at købe det på hotellet. Det var en buffet med et godt og varieret udvalg. Det sad vi og nød imens vi kiggede på bjergene. Sikke en skøn måde at starte vores dag på.

Hvad mener vi om vores ophold på Capra Hotel Kazbegi

Vi havde et skønt ophold. Hotellet var rimelig nyt, det var ikke så stort, der var god service selvom de ikke talte engelsk. Det måtte vi så klare med telefonopkald til ejeren. Vores værelse var rent, fint indrettet og balkonen højnede vores ophold. Restauranten havde en god placering med fin udsigt og maden vi spiste var udmærket. Vi kommer gerne igen.

Byen Sno med de gigantiske skulpturer

Inden vi startede med at køre og dermed få flere oplevelser langs med Militærvejen, stoppede vi lige op og kiggede. Her midt i Stepantsminda var muren med de over 4 kilometer højde bjerge meget markant. En mur som er ind til Rusland som vi kunne se lå lige derover.

Vi forsatte vores rejse, hilste på nogle køer på vejen og endte i byen Sno. For her ved foden af de store Kaukasus bjerge bliver gigantiske stenhovedsskulpturer fremvist af kunstneren Merab Piranishvili. Han har en vision om at lave 500 skulpturer i dalen og er inspireret af georgisk kultur og kristendom. Hvert hoved er udskåret af en granitblok og stedet kaldes derfor også for Georgiens Påskeø.

Vores oplevelse af Sno

Bare det at køre ind i dalen med det bølgende græs, var en smuk oplevelse. Efter lidt tid fik vi øje på skulpturerne hvor den seneste han har lavet, er en af Jesus. Det var helt klart imponerende kunstværk og vi var betaget. En rigtig fin oplevelse.

• Bonusinfo: Der er en lille kasse på stedet, hvor man kan donere penge til projektet.

Tilbageturen gennem Jvari-passet

Efter det fine besøg i Sno, kunne vi ikke vente længere. Vi var simpelthen nød til det.

Vi skulle tilbage til dødsruten og dermed turen gennem bjergpasset.

Jeg må indrømme, at vi efterhånden har prøvet meget og mange dårlige veje især i Namibia men turen gennem dette pas, den frygtede især jeg.

Vi hilste på alle lastbilerne som holdt langs vejen og kiggede på den mur, vi skulle over og så begyndte opstigningen. Vi var heldige denne dag, for grænseovergangen måtte stadig være lukket, for vi mødte ingen lastbilen på vejen, hvilket gjorde turen lidt mere overskuelig.

Til gengæld var der også mere lyst, vi kunne bedre se alle hullerne i vejen og dermed fik vi også nydt udsigterne. Den regn der var faldet om aften, var blevet til sne heroppe på toppen, så vi så masser af sne.

Frokost i Pasanauri – dumpingers hjem

Vi stoppede i Pasanauri, for her på Militærvejen, langs med floden, lå restaurant Korbuda. Dumpings er en stor ting i Georgien og vi havde læst os til, at på restaurant Korbuda skulle de være autentiske og gode.

Stedet i sig selv var lidt underligt med små huse i haven som var bygget rundt om de borde der stod. Vi valgte at sidde udenfor selvom der var en anelse koldt.

En venlig kvinde kom med et menukort og spurgte:

Hvad ønsker i at drikke?

Vi bestilte en kande af deres hjemmelavet lemonade.

Derefter bestilte vi en salat og nogle forskellige dumpings med svampe, kartoffelfyld og svinekød. Maden smagte fint men efter lidt tid, havde vi fået nok af dumpings som nok aldrig bliver vores ynglings spise. Dejen som er klæg, når hurtig kvalmestadiet.

Hvad mener vi om restaurant Korbuda

Stedet var lidt underligt men på en eller anden underlig måde også hyggelig. Servicen var god, vores tjener talte fint engelsk og deres lemonade var fantastisk. Deres dumpings var helt sikkert lavet som de nu skal laves men…. Vi er ikke vilde med dem så derfor er vores vurdering ikke helt fair. Det var et utrolig billigt måltid som for os begge med 15 dumpings, salat, brød og lemonade kostede DKK 125.

Floderne løber sammen

På et bestemt ikke afmærket sted, så vi de to floder som løber samme. Her kunne vi tydelig se den hvide Aragvi flod som løb sammen med den sorte Aragvi flod. En ret fin oplevelse.

Ananuri slotskompleks

Vi havde et lille stop ved Ananuri slottet. Det ligger smukt ned til Aragvi floden og er fra det 17. århundrede. Vi kiggede bare på det udefra, inden vi kørte videre.

Aragvi dæmningen

Den sidste af vores oplevelser langs med Militærvejen var Aragvi dæmningen som er 102 meter høj, generere 130 MW elektricitet og så er der lavet et 36,7 kilometer langt rør, for at kunne levere drikkevand til hovedstaden Tbilisi og vande markerne.

Vi lavede et stop, kiggede på alle boderne der var ved parkeringspladsen og fik smukke udsigter over det opdæmmet vand.

Derefter forsatte vores road trip de sidste kilometer ind til Tbilisi, hvor vi afleverede vores lejebil og nød de sidste dage af vores ferie i byen.

Hvad mener vi om vores oplevelser langs med Militærvejen

Vi havde nogle gode og meget anderledes oplevelser langs med Militærvejen i Georgien. En lille vej som har stor betydning for transport af varer mellem Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og ikke mindst Armenien. En vej som er meget udsat pga. de mange tunge køretøjer, temperaturer, sne og regn vejret og derfor bliver slidt og hullet.

Vi havde mange gode oplevelser langs med Militærvejen. Det var alt fra UNESCO-steder til en skulpturpark midt i en lille landsby. En rejse det tog os så tæt på Rusland at vi næste kunne lugte landet, et hotelophold med en gudesmuk udsigt og en vej med masser af floder. Det var spændende, hårdt og anderledes.

En vej som var lidt at en gyser og som kræver nerver at stål at køre men det  var det hele værd.

• Rejsetidspunkt april.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.