Rejsetanker om Hong Kong

Vi er meget positive i vores rejsetanker om Hong Kong. Der er superlet at være gæst i Hong Kong og meget anderledes end det er på fastlandet Kina. Hong Kong er stadig meget præget af, at have været under engelsk indflydelse og det påvirker hele stemningen positivt i denne imponerende metropol.

Rejsetanker om Hong Kong

Østen men stadig europæisk

I Hong Kong bliver der talt engelsk, vi kunne bruge vores kreditkort og dem vi mødte på vores vej, var alle venlige og meget hjælpsomme. Bare det at være i Hong Kong, var spændende især når vi bevægede os rundt i en by med så mange og høje skyskrabere. Vi føler os helt bitte lille blandt disse kæmper, som står klos op og ned af hinanden.

De fantastiske skyskrabere

I Hong Kong var der, det ene mere fantastiske bygningsværk efter det andet og de stod tæt, meget tæt, side om side med hinanden. Det virkede som om der næsten ikke var plads til, at endnu en bygning kunne, vokse sig op fra den sparsomme plads der var tilbage, men det gør der stadig. Der bliver bygget op, op, op, op alle steder og ikke hen.

Rejsetanker om Hong Kong

Hong Kong har et stort problem

I vores rejsetanker om Hong Kong har vi dog en bekymring. De mange mennesker, nedkøling af bygninger og trafikken giver problemer med smog. Det er sikkert også derfor, mange af de lokale bærer en maske, fordi de vil beskytte sig mod den megen forurening.

Gennemsnit temperaturen stiger til stadighed i Hong Kong, da der ikke kan komme nok luft og køling til cirkulation imellem de tætte bygninger. Så Hong Kong har desværre et stort problem som vi håber de finder en løsning på.

De lokale bliver også presset ind i enorme boligblokke, som ikke levner meget fantasi til personlig boligform. Men priserne for en bolig i Hong Kong er umenneskelige høje, så de lokale bor tæt, meget tæt, på ganske få kvadratmeter.

Rejsetanker om Hong Kong 2015

Byen er i flere niveauer

Hong Kong fungerede i mange forskellige niveauer og ikke kun i gadeplan. Togene kørte folk rundt under jorden, bilerne var i gadeplan, færgerne på vandet, masser af busser og sporvogne i to etager. Hertil kom gangbroer der forbandt bygningerne i 4-5 meters højde over gadeplan, tilsat rulletrapperne der bestiger bjergene. En myretue af liv og energi, der kunne mærkes og som var med til at gøre Hong Kong helt speciel.

Rejsetanker om Hong Kong

Rejsetanker om Hong Kong

Vejret

Men Hong Kong er også en by, der havde indrettet sig på de mange tropiske regnskyl. Mange bygninger har udhæng, så du delvis kan gå tørskoet på fortovet. I de fleste butikker og restauranter var der opsat “paraply indpaknings maskiner” så den våde paraply ikke drypper på gulvet. Super smart og nødvendigt!

Vi oplevede desværre også en del regn, men de lokale har lært at leve med det. De tager bare deres paraply frem og på et øjeblik ændrede bybillede sig. Vi oplevede en skov af paraplyer, i alle regnbuens farver.

Mange mennesker, penge og orden

Selvom over 90 % af indbyggerne er kinesere, er det ikke nødvendigvis den kinesiske kultur der dominerede i Hong Kong. Det var måske mere en vestlig kultur og det du vel i dag vil kalde en international kultur.

I vores rejsetanker om Hong Kong, kan vi ikke undgå at nævne, at byen lugtede af mange penge. De store biler fyldte godt op i gadebilledet, sideløbende med de dyre mærkevarebutikker i de forskellige shoppingcentre.

I Hong Kong var der rigtig mange mennesker, på meget lidt plads. Vi tænkte at tingene ville være kaotiske og at vi skulle være tålmodige, men sådan var det ikke i Hong Kong, tingene var meget velordnede.

Hong var et dyrt besøg, meget dyrt selv for en dansker. Hotelpriserne var nærmest u-betalige, attraktioner som vi skulle betale for, var også meget dyre. Det samme gjorde sig gældende for mad og drikke. Vi kunne dog med en del søgen, finde tilbud på hoteller til en nogenlunde pris og madoplevelser især i SOHO, var bestemt rimelige. Heldigvis havde Hong Kong også rigtig mange gratis oplevelser og grønne områder med smukke parker.

Rejsetanker om Hong Kong 2015

Transport i Hong Kong

Hong Kong har også et af de mest velfungerende transportsystem i verden. I denne millionby var der en evig og enorm menneskestrøm der skulle frem og tilbage, men det fungerede bare. Der var små byer i byen, hvor vi kunne tilgå alle togene under jorden og tage de skift vi skulle. Der var lange gange med rullende fortove, som fragtede os rundt, blandet med shoppings muligheder af enhver slags. Vi har aldrig oplevet en by, som benyttede så mange rulletrapper og rullefortov til at transporter mennesker.

Priserne på en togbillet var også behagelig billige. De kostede mellem DKK 6-10.

Hillside Escalator som fragter dig op ad bjerget - Hong Kong

Skyskraberen ICC drillede igen

I vores rejsetanker om Hong Kong, må vi konstatere at vi bliver nødt til at besøge byen igen. For vejret spillede os et pus i 2013. Vi stod ved indgangen til den fantastiske skyskraber ICC (International Commerce Centre), som vi også havde udkig til, fra vores hotelværelse. Lige som vi ankom, forventningsfulde om en udsigtsplatform på 100. etage, brød uvejret ud og sigtbarheden faldt til 100 meter, så det var virkelig ærgerligt.

Under vores besøg til denne bygning i 2015 blev vi igen mødt af en udfordring. Den østlige del af udsigtsplatformen var lukket pga. et privat arrangement!!! Det betød at hele det område, med udsigt over Victoria Bay var lukket. Nu var det jo det område der var mest spændende at se, så vi fravalgte et besøg som de dog tilbød til en reduceret pris.

Bank of China har også en gratis udsigtsplatform, som desværre var under renovering. Desværre kunne vi ikke komme op i denne høje bygning og nyde udsigten. Positivt betyder det jo, at vi bliver nødt til at vende tilbage til Hong Kong. Der er jo stadig to høje bygninger som vi endnu ikke har været oppe i.

Hong Kong

Rejsetanker om Hong Kong 2015

Transporten til lufthavnen

Da vi skulle til og fra lufthavnen, foregik det fra “Hong Kong Station”, hvorfra der kører et Express tog. Typisk for Hong Kong, kørte der selvfølgelig en gratis shuttle bus rundt som samlede folk op. Den kører dem til stationen, hvor toget til lufthavnen afgår fra. På togstationen tjekkede vi bare ind til vores fly og afleverede vores bagage.

Effektivt og dejlig behageligt. Efter 24 min. i tog ankom vi til lufthavnen, som var endnu et smukt bygningsværk, tegnet af Norman Foster. Lufthavnen havde en lethed og var bygget, så der kom naturlig dagslys ind i bygningen. Et genialt og utrolig graciøst bygningsværk.

Hong Kong

Rejsetanker om Hong Kong

I vores rejsetanker om Hong Kong er vi enige om, at selv efter to besøg, syntes vi stadig at Hong Kong er fascinerende og en meget spændende by. En by som vi er helt vilde med og ikke kan få nok af. Vi vil glæde os til vores næste besøg. Vi er nemlig ikke i tvivl – Vi kommer igen!

Rejsetanker om Hong Kong

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.