Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna – Sydafrika

Vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna, var fyldt med varierede oplevelser. En bilvask sammen med de lokale som var ud over det sædvanlige. Vi så et smukt fyrtårn, en regnfyldt nationalpark og starten på Garden Route. Et ophold på et lækkert værelse med udsigt, et sjovt vejrfænomen, en god middag og en sød overraskelse.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Vores morgen

Vi vågnede på On The Beach Guesthouse, lå og kiggede på havet fra sengen, inden vi fik morgenmad. Morgenmaden på stedet var lækker og den blev nydt med udsigt til havet. Kaffen blev drukket imens vi talte om de kommende oplevelser på vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Bilvasken

Vores bil var virkelig beskidt indvendig og udvendig. De mange nationalparker og jordveje havde sat sine spor og bilen var mere gul/rød end sølvfarvet også selv om den havde fået en skyller på Hitgeheim Country Lodge & Eco Reserve. Politiet syntes så åbenbart, de skulle køre lige bag ved os og det gad vi ikke. Da vi så et skilt med bilvask, drejede vi fra med det samme. Herefter startede en af de bedste oplevelser med de lokale.

Ejeren kom hen til os og vi spurgte: Kan I vaske og støvsuge vores bil?

Han svarede: Ja da og jeres bil vil være som ny bagefter.

På stedet var der en food truck og nogle bænke og borde. Ejeren tilbød os kaffe.

Bilvasken startede

Nu gik 4 mennesker så i gang med vores bil. Der blev spulet i alle hjulkasserne som havde store klumper af rødt jord. Den blev herefter vasket med sæbe og alt blev tørret af med klude. Den fik vinylrens, selv på dækkende og indvendig blev den også tørret af for støv og støvsuget.

Regningen

Rengøringen tog halvanden time som fløj afsted. Så kom regningen DKK 34. Ja du læste rigtig.

Tore sagde: Det er alt for lidt.

Tore gav ejeren væsentlig mere og bagefter råbte han til sine ansatte:

Venner vi har fået rigtig gode drikkepenge i dag.

Hvorfor var det en god oplevelse

Vi blev taget godt imod. Det var et lille familieforetagende hvor konen stod i deres food truck og sønnerne gik til hånde. Vi fik talt med dem og de andre kunder som kom og stemningen var i top. En bilvask med masser af snak og grin som var superhyggelig.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Vores road trip fortsatte

Vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna forsatte og vi havde lige kørt i 5 minutter, så stødte vi på en jordvej. XZX&?# så meget for den bilvask. Vejen forsatte over en dæmning og forbi et stort slumområde og derefter var vi fremme ved vores næste destination.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Seal Point fyrtårnet

Vi havde inden kørt et stykke langs med havet og var nu fremme ved fyrtårnet som lå utrolig smukt, ned til de forrevne klipper. Fyrtårnet åbnede i 1878 og hjælper skibende som sejler ind i Algoa Bays farlige farvand. Fyrtårnet er 27 meter højt, det er muligt at overnatte der og der er en restaurant.

Vi sad på en bænk i solen, drak vores kaffe og kiggede på fyrtårnet, de forrevne klipper og havet, inden vi forsatte vores rejse.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Turen fortsatte

Vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna forsatte. Vi kørte på de lidt øde veje indtil vi mødte en flok bavianer som legede på vejen. Dem kiggede vi lidt på og fortsatte. Der var faktisk også en del skilte på vejen som advarede mod bavianerne.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Tsitsikamma National Park

Vi drejede fra og kørt ned mod Tsitsikamma National Park. Vi kom igennem de sædvanlige formaliteter, fik vores udkørselsbevis og forsatte med at køre. Nu småregnede det ikke, nej det væltede ned med vand herinde i parken. Vi så et par udsigtspunkter og eller kørte vi igen. Heldigvis holdt regnen op, da vi kom ud af parken og vi forsatte til endestationen på vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna nemlig byen Knysna.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Fakta om Tsitsikamma National Park

  • Parken blev etableret i 2009.
  • Parkens kyststrækning er 80 km.
  • Parken ligger i Western – og Eastern Cap i den sydlige del af Sydafrika.
  • Garden Route starter ved Storm River som ligger i parken.
  • Parken er også en del af Garden Route National Park.
  • Parken er et beskyttet kystområde.
  • Der er adskillige vandrestier bl.a. nogle med hængebroer.
  • Der er et informationscenter, butik, restaurant og campingplads.
  • Entre DKK 112 men gratis mod fremvisning af e wildcard.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Garden Route

Vi var nu på vores road trip fra Jeffreys Bay til Knysna begyndt at køre på den berømte Garden Route.

Lidt fakta om ruten

  • Ruten starter ved Storm River.
  • Ruten slutter ved Mosel Bay.
  • Ruten er på 300 km.
  • Ruten er kendt for sine smukke udsigter til havet, de hyggelige byer, skovene, strandene og bjergene.

Overnatning på Roseroc Boutique Guest House

Vi kørte igennem Knysna by, drejede fra og kørte op af bjerget. Heroppe mødte vi en port. Vi ringede på en del gange og endelig blev porten åben.

V blev modtaget af vores vært som viste os vejen til vores værelse.

Vores værelse

Værelset var indrettet lige efter vores smag lidt nordisk. Der var en grålig farve på væggene, en stor dejlig seng med masser af puder og sengegavl, en reol med TV ovenpå, en lille bord med spejl og en lænestol. Der var en stor sofa, hylder på væggene og det eneste afrikanske var  billederne. alle med zebraer.

Badeværelset var stort med både kar, bidet og stort bruseområde. Der var desuden badekåber.

Det bedste var dog en altan med møbler som havde udsigt til vandet.

Vi var ret vilde med dette store lækre værelse og stedet som på trods af sine kun 6 værelser også havde en swimmingpool.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Et underligt vejrfænomen

Der var lidt ophold i regnvejret og vi satte os udenfor og nød udsigten. Vi så et underligt vejrfænomen hvor tunge regnvejr skyer kom direkte imod os.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Middag på Caffe Mario

Vi spurgte vores vært: Hvor spiser man godt i byen?

Han svarede: Caffe Mario.

Vi kørte ned til stedet og var heldige at få et bord. Vi fik

  • Forretter: En pasta ret og bruschetta
  • Hovedretter: To forskellige slags pizzaer.

Maden var velsmagende og den blev nydt sammen med kølig hvidvin.

  • Adresse: 17 Hedge St, Knysna Central

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

En overraskelse fra vores vært

Da vi kom hjem fra middag havde vores vært overrasket os. Han havde stillet et fad til os med sherry, noget sødt og frugt. Han havde gjort sengen klar for natten og tændt fanen i loftet. Sikke en dejlig overraskelse.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Morgenmad på Roseroc Boutique Guest House

Der var også inkluderet morgenmad i vores ophold. De blev indtaget i et hyggeligt lokale med udsigt til vandet. Selvom det øsede ned, kunne vi stadig lige skimte vandet derude. Vi fik en lækker morgenmad bestående af kaffe, juice, yoghurt med mysli og derefter en stor tallerken med fuld engelsk morgenmad og toast. Det var ret lækkert.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

Hvad mener vi om Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna

Vi mener at vores  road trip fra Jeffreys Bay til Knysna var spændende og vi havde mange gode oplevelser. Det lige fra en lækker morgenmad til en bilvask sammen med de lokale. Et smukt fyrtårn som lå ud til de forrevne klipper, en fin men meget regnfuldt nationalpark og en overnatning på et super lækkert sted med et fantastisk værelse og service.

Road Trip fra Jeffreys Bay til Knysna - Sydafrika

  • Rejsetidspunkt april.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X