Road Trip fra Jerevan til Haghpat – Armenien

Vores road trip fra Jerevan til Haghpat viste os gudesmuk natur. Vi kørte på de ensomme veje med udsigt til alle bjergene. Vi spiste frokost, i en lille landsby, oppe i bjergene, på et meget moderne sted. Vi besøgte to UNESCO-steder og havde en lokal og meget autentisk overnatning hjemme hos Mary.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Rejsen startede

Vi startede vores road trip fra Jerevan til Haghpat tidligt om morgen. Vi sagde farvel til vores hotel i Jerevan og begyndte at køre ud af byen. Vi stoppede og fik benzin på bilen, hvilet ud over benzinen også udløste to flasker gratis vand. Vi fik på turen det sidste syn til de imponerende og smukke sneklædte Ararat. bjerge. Vejen denne dag var god, solen skinnede og himlen var blå. Alt hvad vi kunne ønske os på et road trip.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Frokost i Aparan

Vi stoppede i den lille bjergby Aparan som lå to kilometer over havets overflade. Ved et tilfælde var der parkeringspladser, lige udenfor et sted som vi ikke vidste hvad var. Det skulle vise sig at være et sted som overraskede os. Det var et topmoderne madmarked. Her stod de og bagte armenske brød, der var en bager, en pizzamand og en frugt samt en kagebod. Der var utrolig mange lækre og fristede ting. Vi endte med at købe et par nybagte brød, noget at drikke og et par sandwich, til den rørende pris af DKK 40 for det alt sammen.

Frokosten blev nydt udenfor, i de dertil placerede møbler imens vi kiggede på det liv der var i byen.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Turen forsatte

Vores road trip fra Jerevan til Haghpat fortsatte. Vi kørte i smuk natur, på de snoede veje med hårnålesving og tunneller. Vi havde mange stop på strækningen, for udsigterne var så betagende. Vi kørte også langs med nogle af de kirkegårde som lå langs med vejen i Armenien. Vi endte til sidst ved vores frakørsel til Sanahin klostret.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Sanahin klostret

Vejen op til klostret var noget af en prøvelse. Vi startede med, at der var vejarbejde på den lille bjergvej og da vi kom frem til byen Sanahin, var der et nyt vejarbejde. Vi blev ledt på en omvej, af små smalle og meget hullede veje. Vi kørte ind i et beboelses område, ind i det hængende vasketøj men kom dog til sidst op til den lille parkeringsplads ved klosteret.

Fakta om Sanahin klostret

  • Klostret er grundlagt i 10. århundrede af Kong Ashot III Voghormats.
  • Det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
  • Det er ikke en kirke men mere en samling af 5 kirker.
  • Stedet er omgivet af en fæstningsmur.
  • St. Astvatsatsin kirken er den ældste af bygningerne med en imponerende forhal.
  • Katoghike kirken er den vigtigste og største bygning i komplekset.
  • Der er et akademi.
  • Der er en boghandel.
  • Der er et kapel.
  • Der er et klokketårn.

Sanahin betyder: Denne er ældre end den.

Vores oplevelse af Sanahin klostret

Vi gik op til klosteret og på trappen på vejen derop, langs med fæstningsmuren, blev vi mødt af en del boder som solgte souvenirs. Da vi kom op til klostret, var vi de eneste besøgende på stedet. Så skønt!

Vi gik rundt på stedet, blev fascineret af den enorme forhal, var indenfor i en af kirkerne, et smut over på kirkegården og ellers nød vi bare de gamle bygninger udefra. Vejret var ikke lige med os, der var overskyet men på en dag med klar himmel, er udsigten sikkert smuk. Efter vi havde gået rundt noget tid, tog vi videre. Oplevelsen var god men også lidt uhyggelig. At gå rundt indenfor i de gamle bygninger, uden der var andre mennesker, var lidt skræmmende.

  • Entre: Gratis

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Turen til Haghpat

Vi forsatte vores road trip fra Jerevan til Haghpat som var vores næste og sidste destination. Turen gik igen gennem Sanahin by og dens vejarbejde. Vi blev ledt rundt og rundt i den omkørsel, der ikke var særlig godt markeret. En sød lokal må have set vores tøven, for han gjorde tegn til, at vi skulle følge efter ham. Det gjorde vi og han førte os rundt gennem byens små gader og efter lidt tid, var vi fremme ved vejen der ville føre os til Haghpat. Vi kravlede op af bjerget og efter lidt tid var vi fremme.

Tak for hjælpen!

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Haghpat klostret

Vores sidste oplevelse var Haphpat klosteret som lå midt inde i byen. Ligesom Sanahin var Haphpat klostret steder vi ville have besøgt på vejen til Jerevan men vores lange og besværlige grænseovergang, gjorde at vi ikke havde tiden til det. Nu var vi her og så frem til at opleve det.

Lidt fakta om Haghpat klostret

  • Klostret er bygget mellem det 10 og 13 århundrede.
  • Det er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
  • Det ligger med udsigt til Debed floden.
  • Det er bygget på en bjergskråning, for at give beskyttelse for nysgerrige øjne.
  • Det ligger midt i en landsby.
  • Den største kirke i komplekset er Surb Nshan katedralen.
  • Der er den lille kuplede kirke Sourb Grigor fra 1005
  • I 1245 blev det 3 etagers klokketårn opført.
  • Der er på stedet også en del korssten.
  • Klostret ligger 1.000 meter over havets overflade.

Vores oplevelse af Haghpat klostret

Vi ankom lidt sent på dagen til klostret, så der var masser af parkeringspladser. Vi var også på dette sted helt alene. Vi gik gennem lågen med et UNESCO skilt på og op i det skrånende område. Vi kiggede på de smukke gamle bygninger og vi kunne komme ind i et par af dem. Vi sad på en bænk i det kølige gråvejr. Vi nød synet og de enormt smukke omgivelser med bjerge overalt.  Sikke dog en skøn måde at afslutte vores road trip fra Jerevan til Haghpat på.

  • Entre: Gratis.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Overnatning på Guest House Mary

Vi havde valgt at overnatte i byen på Guest House Mary havde. Vi kørte lidt tid og havde svært ved at finde det. Vi mødte en bonde med hans køer og spurgte:

Ved du hvor Guest House Mary ligger?
Han pegede ned af en vej, hvor vi tænkte: Der bor da ingen dernede.

Tore gik derned og efter lidt tid kom han op og sagde:

De siger vi skal køre ned af denne lille hullede jordvej.

Ok det gjorde vi og parkerede med nød og næppe, den store bil på meget lidt plads.

Vi blev mødt at Mary, hendes svigerinde, bror og en fætter som var blevet kaldt til, fordi han kunne tale engelsk. Alle virkede utrolig venlige.

Vores værelse

Vi fik anvist et lille værelse med et par senge og der var også, et nogenlunde badeværelse. Indretningen var ikke særlig smagfuld men der var rent med masser af håndklæder og tæpper. Det allerbedste var balkonen lige udenfor vores værelse. Den var enorm med stole og en stor sofa. Herfra havde vi udsigt til byen som lå op af bjergskråningen og vi kunne også skimte Haghpat klostret derfra.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Eftermiddagskaffe

Den unge fætter kom efter lidt tid og spurgte os:
Et i tilfredse med værelset og kunne I tænke jer noget kaffe?

Ja tak sagde vi.

Efter kort tid kom han med kaffe og hjemmebagte horn til os. Det var ret lækkert og kaffen blev nydt imens vi kiggede på den imponerende udsigt.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Middag hos Mary

Vi valgte at spise middag hos Mary. Det forgik i hendes dagligstue hvor der var fint dækket op til os. Vi fik serveret armenske specialister som var:

  • De obligatoriske fladbrød.
  • En suppe.
  • Rødbeder
  • En salat.
  • Stegte kartofler.
  • Maden var lækker, lokal og meget autentisk.

Bonus: Vi bestilte kun lidt til middag men det er muligt, at få en fuld menu med masser af retter. Der skal betales kontant for overnatningen.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Morgenmaden hos Mary

Næste morgen blev der serveret morgenmad for os. Det var så lækkert med alt muligt armensk. Der var fladbrød, oste fra landsbyen, marmelader fra frugter i deres have, en slags pandekager og noget andet sødt. Nok den bedste morgenmad vi fik i Armenien.

Desuden havde vi selskab, af huset hund som hele tiden sad med sine hundeøjne og gloede på os.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Hvad mener vi om vores overnatning hos Mary

Det var for os meget grænseoverskridende, at bo så lokalt hos en familie. Vi har prøvet det en del gange bl.a. i Skotland men vi har lidt svært ved, at det er så privat. Når det så er sagt, var det en oplevelse som vi ikke ville have været foruden. Vi kom tæt på en armensk familie hvor Mary, udover at have gæster i sit hus også er skolelærer på skolen i landsbyen. Værelset opfyldte vores behov, selvom der var frysende koldt om natten.
Vi havde en fantastisk udsigt over bjergene og vi fik rigtig lækker lokal armensk mad.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

Hvad mener vi om vores road trip fra Jerevan til Haghpat

Turen var en rigtig god oplevelse, hvor vi fik oplevelet mere af den gudesmukke natur som der er i Armenien. At køre på en bjergkam med sneklædte bjerge på hver side, det kan altså noget. Vi nød de små hyggelige landsbyer, vi næsten havde de udmærkede veje for os selv og at vi ikke så ikke særlig mange andre turister.

De to UNESCO klostre var imponerende, lå smukt og var bestemt en god oplevelse men den oplevelse som vi nok kommer til at huske mest tilbage på, var vores overnatning hos Mary og hendes familie. At komme tæt på en armensk familie, se deres hjem og få indblik i deres hverdag var en overraskende god gave.

Road Trip fra Jerevan til Haghpat - Armenien

  • Rejsetidspunkt april.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center