Road Trip gennem staten Vermont – USA
På et road trip gennem staten Vermont, vil du opleve smuk natur, bjerge og hyggelige landsbyer. Det er også staten der er kendt for sin ahorns sirup, overdækkede broer og røde huse. Vi havde en masse gode oplevelse på vores tur gennem Vermont.
Montpelier – Vermonts hovedstad
Montpelier er hovedstaden i delstaten Vermont. Den har faktisk kun lidt over 8.000 indbyggere og den er, den mindste delstatshovedstad i USA. Den største by i staten Vermont er Burlington, som vi har besøgt. Vi gjorde et lille stop i Montpelier, for der var en bygning som havde fanget vores opmærksomhed – State House med sin forgyldte kuppel og en arkitektur, der kunne lede vores tanker, hen på Grækenland.
En sjov ting om Montpelier – Det er den eneste delstatshovedstad som ikke har en Mac Donalds filial.
Morse Farm – Sirupsgård
Når du er i Vermont, er et besøg på en sirupsgård et must-do. Vermont er kendt over hele verden, for at producere den bedste ahorn sirup i verden og der var masser af muligheder for at opleve det i Vermont. Ofte har disse sirupsgårde et gårdsalg, hvor de sælger deres produkter fra. Her kan du kan ofte også gå på stier i området og se de mange ahorntræer.
Vi gjorde et stop ved Morse Farm – et hyggeligt sted, hvor de viste hvordan de producerede sirup og her var der også mulighed for at gå på stier, rundt i området, hvis vi ville opleve det. Vi nød nu bare den smukke omkringliggende natur, de farverige græskar og kiggede indenfor i gårdbutikken. Herinde havde de alverdens produkter som vi kunne købe, med en hovedingrediens: Sirup.
Vi kiggede lidt – købte lidt sirup og jeg blev fristet. Jeg har altså en svaghed for softice og her tilbød de softice tilsat sirup. Ikke lige noget jeg havde smagt før, så det skulle prøves. Hold da op! Det er den bedste softice jeg nogensinde har smagt – blød, cremet med lidt smag af ahorns sirup. Godt vi skulle videre, for den kunne jeg hurtigt blive afhængig af.
Naturen i Vermont
Naturen dette tidlige efterår i Vermont, var betagende og vi måtte stoppe adskillige gange, selvom vejret desværre var regnfuldt og gråt. Vi kørte ad Highway 100 som er udnævnt til scenic route langs med Green Mountains National Forest. Det var bestemt en smuk vej hvor vi mødte smuk natur, overdækkede broer, de typiske rødmalede huse, vandløb og skoven i sine begyndende efterårsfarver.
De små landsbyer
Hele staten Vermont var fyldt med små hyggelige landsbyer, som vi oplevede masser af på vores road trip gennem staten Vermont. I en af byerne opdagede vi et fredagsmarked og vi lavede et stop. Først en kop kaffe på den hyggelige cafe Sandy`s Books and Bakery og bagefter var vi en tur, på det lokale fredagsmarked.
Her på marked var de lokale mødt op med delikatesser fra hele området, som blev solgt denne fredag. Vi endte med at købe et par hjemmelavet muffins og en quiche. Bestemt et hyggeligt besøg hvor de lokale var nysgerrige, snaksaglige og venlige.
Frokost i Vermont
Vi stoppede på vores road trip gennem Vermont, ved en lille cafe i en af de små landsbyer, da vi så et skilt. Ja, at gå indenfor var som at træde tilbage i tiden. De gamle træborde som var dækket med blomstret voksduge og træstolene som var moderne for årtier siden.
Der var rimelig tomt, da vi kom ind men den venlige servitrice var snaksaglig og ja, hvor underligt det end lyder, kendte hun godt Danmark. Hun havde været på udveksling og havde derfor i en periode, boet i Danmark.
Hun fortalte: Ja, det var en stor omvæltning at komme tilbage til Vermont igen, efter at have boet i Danmark. Her i Vermont, er der så stille og der sker ikke rigtig noget.
Frokosten var rigtig diner frokost. Den ene af os, fik en sandwich men pomme frites og den anden en wrap også med pomme frites. Dertil cola i plastik krus. Maden var rimelig men servicen var fantastisk.
Road Trip gennem staten Vermont
Road trip gennem staten Vermont var en god oplevelse. Staten var smuk, hyggelig og så meget anderledes, end mange andre amerikanske stater. Denne stat havde små byer – ja, selv en hovedstad på under 10.000 indbyggere. Vi kørte igennem den ene lille landsby efter den anden som lå spredt over det store arealer. En stat som vi godt kunne have ønsket, at opleve med lidt solskin men det er bestemt en stat, vi gerne vender tilbage til for den var så fredfyldt.
- Rejsetidspunkt oktober.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Det høres ganske annerledes ut enn de fleste andre stater, ja, med så små byer og bare 10 000 innbyggere i hovedstaden.
Hej Marianne, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Ja, Vermont er meget anderledes end andre stater i USA. Den er næsten helt nordisk 😉
/Annette
Var på rundrejse i USA i 2015. Næste gang står Vermont på listen!
Hej Johannes, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Vermont skal i bestemt glæde jer til. En meget smuk og anderledes stat men masser af imponerende natur.
God tur når den tid kommer.
/Annette