Burlington Queen City i Vermont – USA
Burlington Queen City i Vermont, lokkede denne morgen til et besøg. En by der har den perfekte blanding af gammel New Englands charme, en smuk sø og en gågade. En gågade hvor navnet Strøget i København, endda dukkede op.
Burlington Queen City i Vermont
Burlington er lille men alligevel den største by i Vermont og har derfor kælenavnet Queen City og er en levende “collegeby”. Byen ligger ved af bredden af den enorme ferskvandssø Lake Champlains. Her har du også har muligheden, for at tage en tur, med en af de mange forskellige færgeruter.
Byen som kun har lidt over 38.000 indbygger og den ligger kun 72 km, fra den canadiske grænse og 150 km. fra Montreal. Det var nu også det franske sprog, som vi hørte mest af i byen og ikke det amerikanske.
Søen ved Burlignton
Vi startede vores formiddag nede ved søen Champlains. Vi nød det gode vejr, som der var denne lune septemberdag. Vi kiggede på søen, skibene og gik en tur ud på molen. Det var fascinerende at opleve, en så stort indlandssø som er 200 km. lang og på sit bredeste sted 23 km. Efter vi havde gået lidt rundt nede ved søen, var det blevet tid til lidt frokost.
Frokost på Skinny Pancake
Vi gik lidt rundt og ledte efter et sted, hvor vi kunne spise frokost. Vi ville jo gerne side udenfor, i det dejlige vejr. Valget blev Skinny Pancake, for her havde de borde udenfor og der virkede hyggeligt. Vi bestilte et par madpandekage og drikkevarer.
Den ene pandekage var med æble og brieost dertil en salat. Lækker, let og velsmagende ret. Den anden var med ost og skinke. Den havde mere smag og var uden tvivl, det bedste valg. Efter vi havde nydt vores frokost, var det tid til at udforske det der med Danmark og København.
Church Street Marketplace
I 1962 så Bill Truex, som var arkitektstuderende, den forvandling der var sket i København, efter anlæggelsen af Strøget i København. Han var fascineret at gågaden og ønskede at bringe det sammen liv til Burlignton. Det lykkes i 1981 hvor byen åbnede, Chruch Street som gågade.
Vi oplevede gågaden Churtch Street som en gade med liv, restauranter, cafeer og masser af butikker. En gade som bliver nydt, af både de lokale og de besøgende i byen. Vi hyggede os, kiggede lidt på kampagnerne, til det forestående præsidentvalg og nød musikken fra de mange gademusikanter.
Vi syntes dog ikke den mindede så meget om Strøget. Vi savnede alle de gamle smukke bygninger og alle torvene som Strøget har men gaden var da bestemt hyggelig. Det er en by som prøvede at gøre noget andet som f.eks. en helt husmur som var malet og gengav den amerikanske historie.
Vi nød vores dag i Burligton Queen City i Vermont
Vi nød vores dag i Burlington Queen City i Vermont. Det var dejligt at have en hel dag i en by. Det er ikke så ofte, det er tilfældet når vi er på road trip. Det var bestemt en hyggelig by som var værd at køre efter. Stemningen var behagelig, der var masser af muligheder for oplevelser og smuk var den. Vi forstår nu, hvorfor byen hedder: Burligton Queen City i Vermont.
Hvor boede vi?
Vi boede på Hampton Inn & Suites Burlington som er et kædehotel og som vi ofte bruger på vores road trip i USA. Værelserne er som regel lækre, der gratis parkering og Wi-Fi og morgenmad. Det havde en udmærket placering, der var swimmingpool, køleskab og muligheden for at lave kaffe – og eller te. Vi boede her i to nætter.
- Du kan her bestille dit ophold på Hampton [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Læs her vores rejseforslag, Road Trip – The Ultimative New England.
- Rejsetidspunkt september.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com