Road Trip – Kaikoura til Picton, New Zealand
Road Trip – Kaikoura til Picton var en meget smuk køretur, hvor vejen følger havet det meste af turen. Vejret denne dag var med os, så vi nød vidderne, den smukke natur med de grønne bjerge og det smukke hav. Vi havde kun ca. 150 km kørsel foran os denne dag. Senere skulle vi med færgen til Nordøen, så vi havde lige lidt tid til den sidste nydelse af Sydøen.
En koloni med pelssæler
Efter vi ikke havde kørt særlig længe, opdagede vi en del sæler ude i vandet. Efter kort tids kørsel var vi heldige, at der var lavet en rasteplads så vi havde mulighed for at nærstudere de søde legesyge sælerne. Der var rigtig mange af dem som lå på klipperne, var i havet eller hyggede sig i de små naturlige swimmingpools.
Det var pelssæler, øresæler eller Kekeno som de kaldes, som boede her i kolonien. Øresæler adskiller sig ved at have er lille ydre øre og de lever i – og eller ved havet omkring New Zealand. Deres føde består hovedsagelig af fisk, blæksprutter, krebsdyr og kril. De er nogle udholdende små dyr, for de kan lede efter føde op til 200 km. væk og kan dykke ned til en dybe på 200 meter.
Deres yndlingsbosteder, er på stejle kampestens strande med masser af sprækker og tidevand, så denne koloni var et helt perfekt sted for dem at leve.
Road Trip – Kaikoura til Picton
Det var en rigtig god bonus oplevelse, vi fik på dette road trip. At se de mange sæler som legede i vandet og boltrede sig i de naturlige swimmingpools. Det kunne kun bringe et smil frem på læberne. Vi havde da også svært ved at løsrive os, men vi havde en færge vi skulle nå. Det var en oplevelse, som vi slet ikke havde planlagt. En af dem som vi længe vil huske. New Zealand overrasker bare hele tiden.
- Læs her vores rejseforslag road trip – Sydøen.
- Rejsetidspunkt juni.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com