Road Trip – Las Vegas til Page, USA

Road Trip – Las Vegas til Page var vores første etape på vores road trip i det røde land. Vi forlod Las Vegas og tog vi et sidste kig på den enorme skovbrand, som var opstået ved et lynnedslag kun 50 km. fra byen. Branden kunne de desværre ikke få under kontrol, så der var en tyk sort, røg som tydeligt sås inde i byen og himlen så meget faretruende ud. Godt vi skulle væk!

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Zion National Park

Road trip – Las Vegas til Page var omkring 500 km. så vi havde vi en rimelig lang tur. Undervejs kunne vi dog nyde den fantastiske natur, blandet andet med et genbesøg i Zion National Park. Nationalparken ligger i staten Utah med et areal på 593 km2 og det laveste punkt er på 1.128 meter og det højeste på 2.660 meter.

Zion er mest kendt for sin 24 km. lange og 800 m. dybe kløft. Vi valgte denne gang, kun at køre gennem parken med dens tunneller og mange sving, men det var stadig en fantastisk smuk tur. Her begyndte vi for alvor, at se de røde klipper, der også har givet kælenavnet til denne del af USA som kaldes “Det røde land”.

Det var også i Zion National Park at vi oplevede, en helt anden måde at slikke sol på. I en bil med airconen tændt, kulde i sædet og soltaget slået åben. Sædet var selvfølgelig behageligt lagt ned, så det kunne nydes fuldt ud.

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Lake Powel

Videre på vejen mod Page, kørte vi også ved siden af Lake Powell. Det er det næststørste menneskeskabte reservoir og ligger mellem staterne Utah og Arizona. Vi gjorde et stop og nød søen, som smukt omgives af de røde klipper inden vi forsatte vores tur. Vi havde desværre ikke tid til at udforske området, da det var sent på dagen og vi skulle nå vores overnatningssted. Men vi stoppede ved den enorme Glen Canyon dæmning og kørte over den imponerende Hile Crossing Bridge.

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Road Trip – Las Vegas til Page

Road trip – Las Vegas til Page var en smuk køretur. Dagen sluttede i Arizona og vi befandt os i et område, hvor befolkningen mest består af indianere. Der er rigtig mange indianerreservater i Arizona med hele 14 forskellige stammer.

Når du befinder dig i indianerreservaterne, gælder de love og regler ikke som der ellers er gældende for Arizona. Her er det de enkelte stammers love som er gældende, f.eks. er alkohol forbudt. Og ja, det er rigtigt. Mange af de mandlige indianere vi så her i Arizona, havde langt sort/blåt hår. Virkelig smukt! Nu glædede vi os til at vi næste dag skulle opleve smukke Antelope Canyon.

Road Trip Las Vegas til Page, USA

Hvor boede vi

Vi boede på Comfort Inn & Suites Page at Lake Powell som var et udmærket motel som også inkluderede morgenmad. Det lå i kort afstand til Antelope Canyon og kan bestemt anbefales.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Anmeldelse af Comfort Inn & Suites Page at Lake Powell - USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.