Smukke Antelope Canyon – Arizona, USA

Smukke Antelope Canyon blev besøgt, efter vi en meget tidlig morgen forlod vores hotel og kørte lidt udenfor Page by. Vi så frem til et besøg i Antelope Canyon. Vi har gennem årene, set de smukkeste billeder fra dette sted og i dag skulle det blive vores oplevelse. 

Antelope Canyon

Fakta om smukke Antelope Canyon 

Smukke Antelope Canyon er en smal og dyb kløft i de smukke røde bjerge, hvor erosion og oversvømmelser gennem årerne har formet smukke formationer. Antelope Canyon er delt i en “Upper” og en “Lower”, begge et must-see for fotografer.

Område er Navajo reservat og ejet af Navajo stammen, så det er reglerne i reservatet der er gældende og du kan kun besøge Antelope Canyon via en guidet tur. Vores tur, var til Upper Canyon og startede på ladet af en truck, med en meget bumpet tur i tykt rødt sand.

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Vores oplevelse i smukke Antelope Canyon 

Efter vi havde kørt et stykke tid, var vi fremme og kunne på afstand se en lille sprække, hvor kløften startede. Vores guidede tur, tog os herefter til fods ind igennem den 400 meter lange kløft. Vores kvindelige indianerguide fortalte om de forskellige klipper, hvordan de er dannet og kom løbende med tips til, hvor gode billeder med den rigtige vinkel kunne tages.

Og ja, Antelope Canyon er meget smuk, med de mange forskellige lysindfald og de mange mønstre der er dannet i klipperne. Flere steder er kløften så smal, at vi skulle kante os igennem. På den anden side af kløften ventede vi lige, imens to indianere fik fanget en slange som var derinde. Ventetiden benyttede vores guide til at fortælle.

Hun fortalte, hvordan det var hendes egen bedstemor der i sin tid opdagede kløften. Hun passede får i området, da hun så kløften og siden besøgte hun den ofte. Hun fortalte også at hun selv har været ved at drukne inde i kløften. Uden varsel kom der nogle kæmpe vandmasser igennem kløften og fangede hende. Hun blev heldigvis redet.

For et par år siden døde der desværre 5 turister, da de imod indianernes advarsel ville besøge Lower Canyon. Dette på trods af risikoen for regn.

Samlet en meget smuk oplevelse, med over 40 grader var vi glade for at turen inden i kløften var i skyggen og vi havde valgt en tidlig morgentur.

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Antelope Canyon

Praktisk info om Antelope Canyon 

130712 Antelope Canyon (8)

Tips til i Antelope Canyon 

  • Der kan være ekstremt varmt så medbring vand.
  • Bestil din tur i god tid, der er rift om pladserne.
  • Det bedste lys i kløften er midt på dagen.
  • Tag gode sko på. I Upper Canyon går du i tykt sand og i Lower skal du klatre på stiger.
  • Rejsetidspunkt juli.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 58 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på de kommende rejser:
– Ukranie, Kiev skal besøges for første gang
– Østrig, Tyrol med Alperne og Innsbruck

OnTrip.dk
CVR: 37901598
© 2018 OnTrip.dk All rights reserved

Translate »