Storbyguide Sofia – Bulgarien
Vores storbyguide Sofia, hvor vi vil give dig vores anbefalinger. En storby som er fyldt med gammel historie, imponerende byggeri, smukke kirker og brede boulevarder. En meget grøn by med mange smukke parker, hyggelige cafeer og charmende gårdhaver. Vi giver i denne guide anbefalinger, råd og tips til seværdigheder, overnatning og spisesteder.
Lidt fakta om Bulgarien og Sofia
Bulgarien er et land i det sydøstlige Europa. Det grænser op til landene Rumænien, Serbien, Makedonien, Grækenland og Tyrkiet. Bulgarien er Europas 16. -største land og har en befolkning på næsten 7 millioner. Bulgarien blev efter anden verdenskrig en del af den sovjet-ledede Østblok. I 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket førte til overgangen til et demokrati og en markedsøkonomi.
Bulgarien benytter det kyrillisk alfabet, hvilket er helt umuligt for os at læse. Landet har en stor arbejdsløshed, den laveste indkomstskat i EU og er medlem af EU, Nato og Europarådet.
Landet hovedstad hedder Sofia som ligger i den vestlige del af landet, omgivet af bjerge. Sofia er en af de ældste hovedstæder i Europa med en historie der går helt tilbage til det 8. århundrede f.Kr. En by hvor den tusindårige historie, kan opleves overalt i byen, da de gamle udgravninger ligger spredt overalt.
En smuk by med masser af grønne oaser, brede boulevarder, imponerende kirker og hvor der altid bliver fundet en plads, til en udendørs servering. En meget stille, ordentlig og ren storby som har masser af charme og som stadig er u-opdaget af massetursimen og dermed en skjult perle.
Praktiske informationer
Vi vil i vores storbyguide Sofia, give dig information om de praktiske ting, giver vores råd, tips og anbefalinger. Det er alle ting, som forhåbentlig vil gøre din rejse, til byen meget nemmere.
Visum
- Det kræver ikke visum for danske statsborgere at besøge Bulgarien.
- Det er visumfrit i 90 dage.
- Passet skal være gyldigt under hele opholdet.
Hvordan kommer du til Sofia?
Vi fløj med Wizz Air, fordi de havde en direkte rute fra København. De har desuden også en direkte rute fra Billund lufthavn.
- Flytiden er fra København 2.35 timer og fra Billund 2.45 timer.
- Returbilletter kan købes fra DKK 500 men kun med håndbagage.
Bonusinfo: Wizz Air har ofte tilbud på flybilletter helt ned til DKK 100.
Transport fra lufthavnen til Sofia
Lufthavnen ligger omkring 10 km. fra centrum og der er forskellige transport muligheder ind til byen.
- Bus nr.84 – DKK 2,8
- Metro med skift – DKK 6
- Taxa – DKK 60
Vi valgte selv at bestille en taxa hjemmefra. Han stod med et skilt udenfor ankomsthallen med vores navne på og han kørte os til vores hotel. Turen tog omkring 20 minutter.
- Vi brugte firmaet Kiwitaxa og var godt tilfredse DKK 150.
Vejret i Sofia
Bulgarien har fastlandsklima og derfor har landet en lang og varm sommer med masser af solskinstimer. Middelhavet og Sortehavet gør at landet ofte har milde vintre. Det vil derfor være optimalt at besøge landet i for- og eller efterårs månederne. Vi besøgte selv Sofia i juni måned og det var steghedt men sol fra en skyfri blå himmel og temperaturer mellem 30 og 36 grader.
Veksling af penge
Du kan på forhånd købe Bulgarske Lev hjemmefra. Kursen er (august 2021) 1 bulgarske lev = 3,80 danske kroner.
Det er også muligt at bruge dit kort men mange steder modtager de kun kontanter. Du kan selvfølgelig også hæve Lev på dit kort i Sofia.
Bonusinfo: Veksel kun i hæveautomater og i banken.
Forsikring
Bulgarien er medlem af EU, så det blå sygesikringskort dækker. Der er dog en begrænset dækning og nogen egenbetaling ved hospitalsophold. Det dækker heller ikke hjemtransport. Det vil derfor være en god ide, at købe en rejseforsikring.
Data
Vi havde begge to, fra forskellige teleselskaber, abonnementer som inkluderede gratis data i Bulgarien. Det var fordi det er et EU land og de fleste udbydere tilbyder da også dette, dog ofte med en begrænset mængde data.
Hvordan kommer du rundt i Sofia
I denne storbyguide Sofia fortæller vi lidt om transport mulighederne i byen. Det fortrukne transportmiddel i byen, er gåben men ellers er der også andre muligheder.
Metro
- Der er fire metrolinjer i Sofia.
- Pris: Enkeltbillet DKK 6 og en dagsbillet DKK 15.
Sporvogne og busser
Sofia er velforsynes med både busser og sporvogne.
- Pris: Enkeltbillet DKK 6
Bonusinfo: Det er muligt at købe et kort til offentlig transport som indeholder 10 rejser DKK 45.
Taxa
Der er selvfølgelig også mulighed for at tage en taxa.
- Startgebyret er DKK 3,80 og det koster DKK 3 pr. kørte kilometer.
El-løbehjul
Hvis du vil opleve byen på en anden måde, kan der i Sofia lejes el-løbehjul. Det kræver at du installere en app.
- Pris: DKK 5 i opstart og derefter DKK 1 i minuttet.
Prisniveauet i Sofia
Prisniveauet i Sofia er lavt og du får derfor rigtig meget for dine penge.
Her er et par eksempler:
- 1 ½ liter vand DKK 3,5.
- Kaffe med kage på cafe DKK 28.
- 0.5 liter lokal øl på restaurant DKK11
- 3-retters middag for 2 personer med drikkevarer på en restaurant DKK 300.
- Frokost for 2 personer med drikkevarer DKK 150.
- En liter benzin DKK 8.
- Overnatning på 5-stjernet hotel fra DKK 800.
Shopping
Der er masser af muligheder for at shoppe i byen og i denne storbyguide Sofia, giver vi dig vores tips til dette. Der er små hyggelige butikker, markedshaller og især udenfor centrum, ligger de enorme shoppingscentre.
Den centrale markedshal
Et overdækket marked i tre etager som har masser af madboder og butikker med tøj og tilbehør. Et godt sted, at få smagt de lokale råvarer.
Mall of Sofia
Det 4-etagers shoppingcenter ligger i centrum af byen. Det har 130 butikker, supermarked, cafeer og en biograf.
Paradis Center
Bulgariens største shoppingcenter med over 330 butikker, supermarked, restauranter, cafeer og meget mere. Et smukt byggeri som ligger omkring 10 kilometer udenfor centrum.
Vitosha Boulevard
Denne boulevard er næsten 3 kilometer lang og fyldt med butikker, cafeer og restauranter. Den er lidt turistet men stemningen er hyggelig, bygningerne smukke og et must-see i Sofia
Seværdighederne i Sofia
Vi vil fortælle lidt om seværdighederne i denne storbyguide Sofia. En by som har et par imponerende seværdigheder men som ikke ligefrem bugner med dem. Vi vil give dig et par eksempler.
Alexander Nevsky Katedralen
Den imponerende katedral med sine guldkupler som også er byens vartegn. Den er Sofias primære turistattraktion. Den er blandt de 10 største østlige ortodokse kirkebygninger og kan rumme 5.000 mennesker. En smuk kirke både i dagtimerne men bestemt også, når den er oplyst om aften.
Parkerne
Sofia er fyldt med grønne oaser og smukke parker. Her er ofte masser af bænke, springvand – og eller statuer. I en af parkerne City Garden kan Ivan Vazou nationalteater ses som er Bulgariens ældste fra 1906.
St. George Rotunda
Kirken som ligger midt inde i et boligområde og den blev bygget i det tidlige 4. århundrede. Kirken er faktisk på UNESCOs verdensarvslise og den er en del af et større arkæologisk kompleks hvor man bl.a. kan se gamle romerske gader. Et utrolig smukt og fredfyldt sted midt i storbyen.
Det nationale kulturpalads
Endnu en imponerende bygning i Sofia, er det nationale kulturpalads. Det blev åbnet i 1981 i anledningen af Bulgariens 1300-års jubilæum. Især bassinerne, blomsterne og træerne som ligger foran bygningen er smukke.
Statuerne
Der er rigtig mange statuer i byen. Der er f.eks. 7 meter høje kvindestatue Sveta Nedelya som er rejst på samme sted som Lenin statuen tidligere stod. En anden statue, er den af kejser Alexander II som også ligger på en stor plads, hvor den også får et kig til det bevogtede parlament.
Saint Sofia kirken
Denne gamle kirken er blevet bygget flere gange men første gang i år 400. Kirken er i dag blevet restaureret og den er en af de mest værdifulde dele af den tidlige kristne arkitektur i det sydøstlige Europa.
Dette er bare et udpluk af alle de oplevelser du kan få i smukke Sofia.
Overnatning
Selvfølgelig skal der skrives om overnatning i denne storguide Sofia. Der er forskellige muligheder og for en storby at være, har den generelt billige overnatninger. Et hotelværelse kan fås for DKK 150 op til DKK 1200 alt afhængig af perioden.
Vi boede selv på det 5-stjernede hotel InterContinental som lå lige ved og ellers i gåafstand, til alle attraktionerne. Hotellet var lækkert med gode værelser, skøn morgenmad og prisen for et værelse med lounge adgang, var omkring DKK 1000 pr. nat.
Madoplevelser
I Sofia er der masser af muligheder for at finde et godt spisested. Det kan være lokal bulgarsk mad, italiensk, steak houses eller måske en lille hyggelig cafe. Det er billigt at spise ude og servicen er faktisk i orden. Det bedste ved byen er, at de fleste spisesteder ligger i kanten af de mange grønne områder ellers har de ofte hyggelige gårdhave.
Tip til dit besøg i Sofia
Vi giver dig hermed i vores storbyguide Sofia vores tips
- Brug kun de anerkendte taxaer i Sofia. F.eks. er Yellow Taxa anerkendt.
- Undgå pirattaxaer i lufthavnen.
- Det bedste tidspunkt at besøge byen er om for – og eller efteråret. Især sommeren er varm med 30-40 grader.
- Der er velassorterede supermarkeder flere steder i byen.
- Du vil ofte opleve at få et spisekort på bulgarsk. Spørg om de har et engelsk eller (hvis der taler engelsk) så bed dem om at oversætte kortet.
- Det er næsten umuligt, at købe en almindelig kop sort kaffe. Spørg om de har stempelkande kaffe.
- Hvis du vil vandre, er der masser af gode vandrestier oppe i Vitosha bjerget.
- Forlæng dit ophold i Sofia og tag enten et fly, bus eller lej en bil og kør til Sortehavskysten.
- Hav altid lidt kontanter. Taxaer, de små kaffeboder og cafeer tager ikke imod kort.
- Forvent ikke at de lokale kan tale engelsk – få evt. hjælp til at skrive adressen, på det sted du gerne vil besøge.
Andre beskrivelser
Giv os gerne dit bedste tips til Storbyguide Sofia
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com