Gæsteblogger: Spar penge på din kør-selv-ferie

Her i sommermånederne, hvor mange af os tager på kør-selv-ferie, har OnTrip.dk den glæde, at byde velkommen til gæsteblogger fra MONEYBANKER, der har undersøgt benzinpriserne verden over. Undersøgelsen giver et indblik i prisniveauet og giver dig muligheden for, at spare penge på din kør-selv-ferie.

Gæsteblogger. Spar penge på din kør-selv-ferie

Undersøgelse fra MONEYBANKER

Danmark har nogle af verdens højeste benzin- og dieselpriser, hvilket vi løbende vænner os til, i takt med at priserne enten stiger eller falder. Uanset hvor meget priserne går op eller ned, ændrer det typisk ikke den måde vi kører bil på eller hvor ofte vi tanker bilen.

Brændstofpriserne er dog alligevel et element som mange danskere går op i, hvilket man f.eks. kan se ved populariteten af benzinkort. Inden bilen pakkes og familien sidder klar i bilen til at køre på sommerferie, er det en god økonomisk beslutning at planlægge, hvor på vejen det er billigst at tanke bilen op.

Sammenligningsservicen MONEYBANKER (reklamelink) har undersøgt priserne verden over og lavet et kort, som på baggrund af internationale kilder opdateres hver dag kl. 02. Du kan se kortet her.

Før du tager færgen til Norge, gør du f.eks. klogt i at holde ind og tanke bilen op, da priserne i Danmark er 11,96 kr. for en liter benzin, mens en liter diesel koster 10,64 kr. Til sammenligning koster det 12,96 kr. og 12,10 kr. i Norge (priserne er dateret d. 26.6.2018).

Gæsteblogger. Spar penge på din kør-selv-ferie

Diesel er dyrere end benzin

I Danmark er vi vant til at diesel er billigere end benzin, men det er ikke en pristendens der gør sig gældende i alle europæiske lande. I landene Schweiz, Rumænien og Serbien er diesel dyrere end benzin, hvorfor man som forbruger gør klogt i at kigge priserne igennem for at se nærmere på, hvor det er mest økonomisk attraktivt at fylde bilen op med brændstof.

Østrig bør være et foretrukket land at købe brændstof i, da priserne er lavere end i de omkringliggende feriedestinationer som Tyskland og Italien. I Østrig skal du betale 9,61 kr. pr. liter benzin og 9,24 kr. pr. liter diesel. Frankrig skal betale 11,55 kr. for benzin og 10,95 kr. for diesel, mens priserne i Tyskland er henholdsvis 10,95 kr. og 9,69 kr.

Prisforskellen mellem Tyskland og Frankrig giver et fint billede af den forskel, der kan være mellem to lande. Det samme kommer nemlig til udtryk, når man sammenholder priserne i Spanien og Frankrig med hinanden. På benzin er der en prisforskel på 1,71 kr. pr. liter, mens man kan nøjes med at betale 1,86 kr. mindre i Spanien for en liter diesel.

Alt efter størrelsen på din biltank er der altså væsentlige besparelser at hente.

Gæsteblogger. Spar penge på din kør-selv-ferie

Hvordan fastsættes priserne på brændstof?

Prisen for råolie og brændstof er det samme for alle verdens lande, mens det er skatter og forskellige former for statstilskud der efterfølgende får prisen til at stige. En tommelfingerregel er at priserne på diesel og benzin generelt er højere i rige lande, mens fattige lande har lavere priser.

Lande som selv producerer og eksporterer olie har desuden også lavere priser, hvilket forklarer de lave priser i Rusland og USA, hvor du skal betale henholdsvis 4,62 kr. og 5,35 kr. for benzin og 4,47 kr. og 5,35 kr. for diesel.

Hvilken transportform er mest miljøvenligt?

I takt med at vi som forbrugere bliver mere og mere bevidste omkring, hvordan miljøet påvirkes gennem vores adfærd, bliver vi også i stigende grad fokuseret på at ændre adfærden hvor det synes muligt.Ét af disse steder er ferier.

Det er populært at tage på storbyferie i en europæisk storby, hvortil man kan flyve for yderst konkurrencedygtige priser udbudt af lavprisselskaberne. Der er dog ingen tvivl om, at det påvirker miljøet betragteligt at flyve, hvorimod det er bedre for miljøet at fylde bilen op og køre af sted i stedet. Naturligvis udledes der også CO2 ved bilkørsel, men der er måder hvorpå udledningen kan reduceres. Dette kan du læse mere om i denne artikel fra Jyllands-Posten

  • Tekst leveret af MONEYBANKER
  • Billeder OnTrip.dk
  • 2018 (juli)

Gæsteblogger

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Læs Privatlivspolitik

Følg os på de kommende rejser:
– Nytår i Chișinău, Moldova

OnTrip.dk
CVR: 37901598

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Translate »

Privacy Preference Center