Turen går til Kühlungsborn – Tyskland
I morgen starter vi vores bil og nye eventyr kan begynde. Turen går til Kühlungsborn i Tyskland hvor vi skal opleve byen og området, over de næste 5 dage. Vi glæder os meget og ser frem til, at opleve den Tyske Riviera helt tæt på.
Kühlungsborn
I samarbejde med Touristik- Service- Kühlungsborn har OnTrip.dk aftalt, at vi de næste dage vil sætte fokus på den Tyske Riviera og Kühlungsborn. Vi håber meget, at flere danskere får øjnene op for den smukke og hyggelige badeby ved Østersøen.
Med kort afstand fra Danmark, tager vi færgen fra Rødby til Puttgarden og efter et par timers kørsel er vi fremme ved Kühlungsborn, der ligger i regionen Mecklenburg-Vorpommern.
Her skal vi bo
Vi skal opleve, to meget forskellige hoteller under vores ophold i Kühlungsborn.
- Hotel Polar-Stern – Et historisk meget personligt lille hotel, som ligger direkte på Kühlungsborn-stranden ved Østersøkysten.
- Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn – Et stort elegant hotel med lækre spa-faciliteter, som ligger 2 minutters gang fra Østersøen.
Foreløbige planer og ønsker for vores besøg til Kühlungsborn
- Indsnuse den hyggelige bys atmosfære med de mange historiske bygninger.
- En guided byrundtur.
- Nyde synet af havet og en gåtur på Tysklands længste mole.
- Shoppe på den elegante gade Strandstrasse.
- En køretur med det lokale damptog Molli.
- Frokost på Edel Scharf
- Middag på Bülow’s Steak restaurant.
Følg vores oplevelser, når turen går til Kühlungsborn – Tyskland
Selvom vejrudsigten her i slutningen af februar, ikke er den bedste, håber vi på lidt godt vejr, så vi kan tage en masse gode billeder, fornemme byen og få en dejlig oplevelse. Vi vil over de næste dage, fortælle om alle vores oplevelser og inspirere mange flere danskere til, at rejse til Kühlungsborn. Senere vil der også komme anmeldelser og rejseberetninger på OnTrip.dk
Så følg med over de næste dage, hvor vi vil poste billeder, live videoer og lave opslag fra Kühlungsborn.
Vi poster under de to hashtags: #kuhlungsborn og #tyskeriviera
- Du kan her læse om vores andre opleveler i Tyskland.
- Rejsetidspunkt februar.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Det høres herlig ut. God tur 🙂
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Tusind tak,vi glæder os til vi skal afsted og håber på nogenlunde vejr 🙂
Billeder er så meget smukkere hvis der klart vejr 😉
/Annette
Ha den tyske riviera – det skal jeg så meget også opleve..;) Kan ikke engang udtale navnet på stedet I drog hen, men det lyder hyggeligt med de historiske vingesus:)
Kram herfra OUT’N’ABOUT // Katrine
Hej Katrine, tak for dit besøg og din kommentar 🙂
Vi havde aldrig hørt om stedet og kæmper med at udtale navnet – til stor fornøjelse hos tyskerne – tror de har opgivet. Haha
Her er faktisk ret lækkert og hyggeligt, især i dag hvor solen har skinnet.
Kram herfra søde Katrine og hav en skøn weekend /Annette