Anmeldelse af Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn – Tyskland
Anmeldelse af Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn, som er et 4-stjernet hotel i Nordtyskland der ligger ud til Østersøen. Det er et hotel som oser af luksus, har et enormt spaområde, værelser med balkon og som ligger få meter fra havet.
Receptionen og check-in
Allerede da vi tråde indenfor på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn blev vi mødt af en overdådighed. De store lysekroner, den enorme lobby, blomsteropsatsen og et lille bord med drikkelse til de nyankomne – jov der var også bobler.
Marketingschefen Kira Schriewer bød os velkommen og viste os rundt på hotellet. Hun fortalte at der oprindelig lå et hospital på grunden. Efter det var lukket, stod det og forfaldt i over 10 år inden det blev revet ned. Herefter blev Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn med sine 169 værelser, i 5 etager opført.
Kira tog os med op til toppen af hotellet hvor der var bygget en udsigtsplatform og herfra det højeste punkt i Kühlungsborn, fik vi en fantastik udsigt over byen, havet og skoven. Bagefter vores lille rundvisning på hotellet, viste Kira os hen til vores værelse og glade blev vi, det lå på den øverste etage på hotellet – 5 sal.
Værelset på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA
Hold da op – det var jo ikke et værelse med en suite. Der gik lige lidt tid med at finde rundt i den enorme suite, men udsigten trak med det samme. Vi have vores egen lille balkon med stole og direkte havudsigt – hvor vildt!
Suiten var hyggelig, lækker indrettet med masser af detaljer og føltes bestemt mere som en luksuslejlighed end et hotelværelse med sine 55 m2. At vi så kort tid efter vores ankomst, fik serveret en flaske rødvin, lækre store glas og en fad med frugt og chokolade, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere.
Suiten indehold
Stuen – 3 personers sofa med sofabord, en lænestol, skrivebord med stol, enormt fladskærms tv, safe, Wi-Fi, stort klædeskab og en balkon med møbler – havudsigt
Soveværelset – King size seng, natbord, fladskærms tv, enormt klædeskab og en fransk altan. Der tilbydes også en pudemenu på hotellet.
Badeværelset – Badekar, et stort bruseområde med rainshower, et vaskeområde med to vaske, lækre produkter, adskilt rum til toilettet, hårtørrer, tøfler og badekåber.
Spaen på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA
Der var et spaområde på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA på hele 1.300 m3. Her var der mulighed for, at nyde den store swimmingpool, saunaerne eller fitnessrummet.
Restauranterne
Der var to restauranter og en cafe på hotellet.
- Restaurant Fulgen som var en restaurant til dem som havde halvpension – men andre gæster kunne også købe den forud defineret menu. Det var også i Restaurant Fulgen at den inkluderet morgenmad blev serveret.
- Restaurant Brunshaupten som var en ala carte restaurant.
- Wiener Café Arendsee hvor der var mulighed for at få lidt at spise eller lækre kager. Cafeen lukkede kl. 18.
Der var en stort lobbyområde med en bar og et siddeområde med pejs.
Morgenmaden på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA
Morgenmaden var overdådig og der var alt hvad du kunne ønske dig. En æggestation sørgede for, lige præcis det æg som du har lyst til. Der var juicer, kaffe og sågar bobler. Et stort udvalg i brød, pålæg, oste, marmelade osv.
Vi tror ikke at vi overhoved kan komme i tanke om, at vi manglede noget. Morgenmaden indtog vi i restaurant Fulgen som var smukt indrettet og havde en dejlig udsigt til den bagvedliggende skov. Et hotel, der usædvanligt havde morgenmad helt frem til kl. 13 og selvfølgelig trækker denne ekstra service op i vores anmeldelse af Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn.
Anmeldelse af Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn
Vi nød vores luksus ophold i vores suite på Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn. Servicen var i top, beliggenheden ned til havet var perfekt og vi nød vores to overnatninger. Et hotel som var fuldt booket i den weekend hvor vi var der, hvilket mængden af mennesker også bar præg af.
Det var dejlig usædvanlig, med et hotel som tilbød morgenmad helt frem til kl. 13. Et smukt hotel med en masse faciliteter, som vi gerne kommer tilbage til og derfor kan vi kun give, en god anmeldelse af Upstalsboom Hotelresidenz & SPA Kühlungsborn.
Vi giver 4 stjerner ud af 5.
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Info: Det koster EUR 12 i døgnet at parkere.
- Rejsetidspunkt februar.
- Ophold 2 nætter.
- Se her alle vores oplevelser i Tyskland.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Ostseebad Kühlungsborn. Indhold, meninger og billeder er som altid helt vores egne. #kuhlungsborn #tyskeriviera
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com