TV-tårnet i Baku viste os et imponerende smukt tårn, en 360 graderes roterende restaurant og smukke udsigter over byen. Et TV-tårn som lå ret øde og som ikke havde nogle besøgende. Vi fik en ”spisebillet, spiste i en tom restaurant og havde vores jomfrutur med Bolt.

Bestilling af kørsel til TV- tårnet

I Baku bestiller man ikke en Uber, nej man bestiller en Bolt. Vi havde installeret en Bolt-App hjemmefra og nu vi var klar til at bruge den. Vi bestilte en bil og ventede. Vi fik besked om, at bilen var på vej men efter 30. minutter, var der stadig ingen bil og derfor afmeldte vi turen. Vi bestilte en ny bil og han kom efter 5 minutter. Glade og forventningsfulde satte vi os ind i bilen. For os som elsker TV-tårne var det en stor dag.

Trafikken

Trafikken var fuldkommen kaotisk i Baku, der var masser af biler, vi holdt hele tiden i kø og alle mente, det hjalp at dytte. Vores chauffør var sur og sagde en masse vrede ting som vi heldigvis ikke forstod. TV-tårnet i Baku lå lidt uden for centrum og et godt stykke fra vores hotel. Derfor tog det sin tid, at køre derud men endelig var vi fremme, troede vi.

Han havde kørt forkert

Vi stoppede rigtig nok lige foran hovedbygningen til TV-tårnet. Vi steg ud og var lettet over, at slippe for den sure og hidsige chauffør. Men… da vi stod ud, stod der flere mænd i militæruniformer og viftede med armene.

De råbte: VÆK I er på militært område og det er ulovligt!

Puha hvor skulle vi dog vide det fra. Vi kunne forstå på deres kropssprog, at de fortalte vores chauffør, at han skulle tage os med og de viste ham hvor han skulle kører os hen. Hvordan bliver man mere sur når man er edder sur i forvejen – Ja vores chauffør kogte nu af raseri.

Han kørte nu ned af en lang buet vej og som vi forstod det, var vi nu ved indgangen til restauranten som også var den eneste vej op i tårnet. Han råbte en masse efter os, da han havde sat os af og vi forstår egentlig ikke hvorfor han var så sur på os.

Indgangen til TV-Tårnet i Baku

Vi kom ind i en enorm hal hvor der var fire medarbejdere, der bare stod og kiggede.

Vi gik hen til en skranke og sagde: Vi vil gerne op i TV-tårnet.

Det skal siges, at vi godt vidste, at TV-tårnet i Baku, ikke har et observationsdæk som i andre TV-tårne som vi har besøgt. Den eneste adgang til TV-tårnet i Baku, er at tage op i restauranten.

Vi spurgte: Hvad koster det at komme op i TV-tårnet?

Hun svarede: Det koster DKK 120 pr. person men og nu bliver det indviklet. Det i spiser – og eller drikker i restauranten er ”gratis” så længe det er under DKK 120, alt derover skal i så betale ekstra for. Det vil sige, vi havde købt en “spisebillet” til restauranten som dermed gav os adgang til TV-tårnet. Det har vi dog aldrig oplevet for.

Turen op i TV-tårnet

Efter vi havde fået vores spisebillet, gik vi igennem en meget lang gang som var sjovt oplyst, festlig og fyldt med guld. For enden af denne gangen, var vores elevator som førte os op til restauranten.

Fakta om TV-tårnet i Baku

• TV-tårne blev bygget i 1996.
• Det er 310 meter højt.
• Det ligger på en bakke som ligger 170 meter over havet overflade. Dermed når det en højde på 480 meter.
• Det er den højeste bygning i Aserbajdsjan og i hele Kaukasus.
• TV-tårnet blev designet på grundlag af en beslutning fra USSR´s kommunikationsministerium.
• Byggeriet startede i 1979 men gik i stå i mange år. Den blev genoptaget i 1993 og tårnet blev åbnet i 1996.
• Den 360 graderes roterende restaurant ligger på 62 etage (173meter) og blev åbent i 2008.
• Restauranten er åbent hver dag mellem kl. 10.00 – 01.00

Ankomsten til restauranten

Efter vi var kommet op i restauranten med elevatoren henvendte vi os til en skranke.

Hun spurgte: Har i bestilt bord?

Nej svarede vi og beherskede os, for ikke at bryde ud i et stort grin, for der var gabende tomt i restauranten. Vi fik henvist et bord, helt ud til kanten ved vinduet, så vi fik den bedste udsigt og var med det samme, helt betaget over den. Her fik vi for første gang et kig til det enorme Kaspiske Hav, de flammende tårne og de andre imponerende bygningsværker. Vi fik også set hvor stor Baku er, for denne hovedstad har faktisk 2,2 millioner indbyggere.

Ellers lignede indretningen af restauranten noget som der engang havde været. Den var slidt, møblerne var rødlig farvet velour men på bordene var der lagt duge på. Det skulle være fint men det var det ikke og stedet var 70-agtigt og tiden var gået fuldkommen i stå.

Frokost på restauranten

Vi havde jo vores ”spisebillet” og vi gik i gang med at bestille noget at drikke og spise. Så måtte vi jo se, hvor langt vi nåede med vores billet.

Vi bestilte hjemmelavet lemonade som faktisk var ret lækker.

Herefter bestilte vi en aserbajdsjansk ret med grillede grønsager og kylling på fladbrød og dertil fik vi også en brødkurv.

Maden var overraskende god og den blev nydt imens vi roterede rundt og så forskellige dele af byen.

Da vi skulle betalte for vores regning sagde vores tjener:

Det er ok

Det vil sige, at vi ikke engang havde brugt hele vores ”spisebillet”.

Turen fra TV-tårnet i Baku

Vi skulle nu væk fra det øde sted. Vi vidste nu, at en Bolt ikke gad køre ud på det øde sted og hente os, så gode råd var dyre. Heldigvis var der et par besøgende, der havde forvildet sig ud på stedet i en taxa og ham snuppede vi med det samme. De er faktisk ret fine taxaerne i Baku, de ligner London taxaer og er ret behagelige at sidde i.

Hvad mener vi om vores besøg i TV-tårnet i Baku

Vi elsker jo at besøge TV-tårne og har jagtet dem mange steder rundt om i verden. Vi er fascineret af højderne og elsker når vi kan komme op i dem. TV-tårnet i Baku, lå lidt øde og der var ingen andre end os og et par enkelte andre, der syntes det var sjovt at besøge. Det virkede som noget, der engang var en god ide men aldrig er blevet en succes. Det er også det første tårn vi har besøgt som ikke har et observationsdæk men kun en restaurant og for os, gjorde det oplevelsen lidt tam. Udsigten fejlede dog intet men en lidt pudsig oplevelse med en påtvunget ”spisebillet”.

• Rejsetidspunkt april.

Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.