Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Vegas Rocks Awards, Magazine Adwards blev afholdt i Sin City. Den skulle opleves, nu da vi var så heldige at være i byen samtidig. Den blev holdt på det daværende Hilton Hotel og Casino. Vi vidste egentlig ikke rigtig hvad vi gik ind til og havde derfor ingen forventninger, men var overbevist om, at det ville blive en meget anderledes oplevelse.

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Las Vegas Hiltons historie

Las Vegas Hilton er et stort hotel med ca. 3.000 værelser i en 30 etagers høj bygning som åbnede i 1969. Der er et stort kasinoområde, masser af restauranter, cafeer og barer. Hotellet har siden skiftet navn og hedder i dag, Westgate Las Vegas Resort & Casino.

Hotellet har været brugt til en del historiske begivenheder som f.eks. verdensmesterskabet i sværvægt hvor Leon Spinks besejrede Muhammad Ali. Stjerner som Barbra Streisand og Peggy Lee har optrådt på stedet, men den mest legendariske er Elvis Presley som havde 58 koncerter på stedet og den selv samme scene som Elvis havde optrådt på, skulle vi nu opleve Vegas Rocks Awards på. Vildt!

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Vores oplevelse af Vegas Rocks Awards

Vi stod i en lang kø inden vi kunne komme ind i koncertsalen. Det tog lang tid fordi alle dem der var lidt ved musikken, skulle fotograferes på en røde løber og give autografer. Os “almindelige” som ventede i køen, havde til gengæld masser af sjov underholdning, for denne aften var der gjort noget helt særligt ud af påklædningen. Der var masser af look alike som ville hylde lige præcist deres idol.

Maria og Annette prøvede at blende ind denne aften og ligne rock tøser.

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Hyldest til Rocken

Vel ankommet til vores siddepladser i den gamle slidte koncertsal, ventede vi på at festen skulle begynde, men den udeblev dog en anelse. Som de fleste Awards gik tiden mest med snak og at rose den ene eller anden. Arrangementet var lavet fordi man ville hylde rocken, dens historie og dem som havde været med til at skabe den. Dermed var de inviterede personer oppe på scenen, nu kommet godt op i årene.

Tore benyttede lige pausen til at besøge toilettet og fik sin egen helt specielle oplevelse.

Hvem kigger på hvem?

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Vegas Rocks Awards – Las Vegas, USA

Priserne og optræden

Der blev givet priser til ”Det bedste punkband”, ”Det bedste metalband” osv. En anelse kedeligt især for den yngste, der ikke havde den fjerneste anelse om, hvem der blev talt om.

På scenen så vi blandt andre kunstnere som Lisa Ford, Dee Snider, Kevin Dubrow, Lemmy Kilmister og James Kottak. Lidt rock blev det dog til, heldigvis. Der var et par enkelte optræder som kunne nydes i selskabet med en kold øl.

En sjov, underlig men også meget underholdende oplevelse at være til Vegas Rocks Awards. Den yngste i familien oplevede, hvad rock nu er for en størrelse, for fuld udblæsning.

OBS: Hilton hotel og casino har efter vores besøg ændret navn til: Westgate Las Vegas Resort & Casino.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.