24 timer i New Orleans – USA

24 timer i New Orleans, bød på masser af spændende oplevelser. En historisk by med masser af charme, smukke gamle huse og god sydstatsstemning. En by, hvor vi så og fornemmede den franske indflydelse, hvor der blev spillet musik alle steder og en by som vi blev meget betaget af.

24 timer i New Orleans - USA

Vores ankomst til New Orleans og første indtryk

Vi ankom sent om aften, til New Orleans som ligger i delstaten Louisiana. Efter vi lige have tjekket ind på Hotel Provincial, ville vi ud at opleve byen og dermed tage hul på vores 24 timer i New Orleans. Da vores hotel lå i French Quarter, som er smørhullet i New Orleans, skulle vi bare træde lige udenfor vores hotel og vi var med det samme, midt i den livlige by.

Vi satte kurs ned mod hjertet i byen, Jackson Square. Vi nød stemningen, denne lune aften og fik et smukt syn til den oplyste katedral. En tur på Bourbon Street, som strækker sig over 13 blokke og som er kendt for sine barer og stripklubber. Bourbon Street var det mest intakte efter orkanen Katrina i 2005, som ødelagde det meste af byen men gaden oplevede dog, en stor nedgang af besøgende efter orkanen. Man har siden prøvet at tiltrække besøgende igen med kampagner og sloganet:

“Come Fall in love with Louisiana again”

Det må være lykkes, for der var mange mennesker, rigtig mange mennesker og det var ikke engang weekend. Larmen var overdøvende både fra mennesker og musikken i gaden. Vi havde haft en lang dag, så festhumøret var der ikke lige, så vi forsatte mod de mere stille områder i byen.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Cafe Du Monde

Vi endte ved Cafe Du Monde som er åbent 24 timer, alle ugens dage. Stedet blev grundlagt i 1862 og de er berømte for deres beignets, som er en slags donuts overdækket med MEGET florsukker. Vi stod lidt og kiggede, for der var rigtig mange mennesker men vi fandt til sidst et bord ud til gaden. Tjenerene havde travlt og de slæbte på kæmpestore bakker men snart var turen kommet til os. Vi bestilte kaffe og selvfølgelig beignets.

Her på Cafe Du Monde fik vi New Orleans rigtig ind under huden. Vi nød vores kaffe, spiste de lækre beignets som smagte som donuts uden syltetøj indeni. Vi nød gademusikanterne som optrådte lige ved siden af. Vi pustede flormelis af vores beignets og hinanden og mærkede sydstatsstemningen. Lige der blev vi forelsket i New Orleans. Vores 24 timer i New Orleans, havde haft en forrygende start men nu var tiden kommet til at se dyner, så vi kunne være friske til næste dag.

  • Pris 3 stk. beignets DKK 16
  • OBS: Kun kontant betaling.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Morgenmad på Croissant D’Or Patisserie

Efter en lidt dårlig nats søvn, på vores hjemsøgte hotel gik søgningen ind efter noget morgenmad. I kort afstand fra vores hotel, fandt vi Croissant D’Or Patisserie. Der så hyggelig ud udefra, så vi gik indenfor. Vi bestilte en kop kaffe og en sandwich med salat, skinke og ost på flues og en croissant. Så kunne det da ikke blive mere fransk. Stedet var hyggelig, der var en gårdhave og hvis det ikke er morgenmad, er stedet oplagt sted til en kop kaffe og en af deres lækre kager.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

St. Louis Cemetery No. 2

Godt tanket op, var vi klar til at opleve mere på vores 24 timer i New Orleans. Ja, måske ikke det mest opløftende men vi tog traveskoene på og begav os ud til en kirkegård. Ja, kirkegårde i New Orleans er attraktioner, fordi her i byen bliver de døde ikke begravet i jorden men oppe over jorden. Hvorfor? Fordi vandstanden er så høj, at der nogle gange kun er få centimeter ned til grundvandet.

Der er forskellige kirkegårde i New Orleans området som vi kunne besøge, men mange af dem, krævede at vi tog på en guidede tur. Det havde vi ikke lyst til, derfor blev vores valg St. Louis Cemetery No. 2 hvor det ikke kræves.

Kirkegården er fra 1820 og lå dengang 2.400 meter fra bygrænsen. Man ville flyttet de døde langt væk fra byen, fordi man troede at de smitsomme sygdomme kom fra kirkegårdene.

At gå rundt på St. Louis Cemetery, var en underlig oplevelse. Smukt, fredfyldt, anderledes og lidt uhyggeligt selvom det var ved højlys dag. De smukke pompøse gravsteder, imponerende os mens andre som var forfaldne og grimme og dermed blev stedet lidt uhyggeligt. Morbidt og mærkeligt men vi syntes nu, at der var en god oplevelse.

Pudsigt med alle gravstene og det store skilt, der hænger over stedet og lokker med milliongevinsten.

  • Adresse: 300 N Claiborne Ave.
  • Åbningstider: Man-lørdag 9-15 og søndag 9-12

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Jackson Square og Saint Louis Cathedral

Vores 24 timer i New Orleans, tog os tilbage til Jackson Square, som vi gerne ville opleve i dagslys. Den smukke katedral som her i det tidlige forår, var blevet omgivet af blomster og nyudsprungne træer, var bestemt en smuk oplevelse. Et smut indenfor i katedralen hvor vi nød detaljerne, malerierne, søjlerne og buerne.

Bagefter satte vi os på en bænk udenfor katedralen. Vi kiggede på livet der leves, nød musikken fra gademusikanterne, de optrædende og sugede varmen men bestemt også den gode stemning til os.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Gåtur rundt i French Quarter

Vi forsatte nu uden mål og retning. Vi gik bare rundt og lod os imponere af de smukke gamle huse. Huse som var forskellige og farverige, men næsten allesammen med en altan. Altaner som var dekoreret på de smukkeste måder og ofte med metalgitre. Gadebilledet blev da bestemt ikke mindre smukt, med alle blomsterne på altanerne som enten hængte ned eller nogle steder stod udenfor de dekorative hoveddøre. Fik vi ondt i nakken af at kigge op? Ja, det fik vi men vi nød det smukke syn.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Øl på Lafitte’s Blacksmith Shop

Ømme ben, træt i nakken af at kigge op og tørstige, gjorde at vi lavede vi et stop ved et hus. Hvad var det? Huset så meget gammelt og faldefærdigt ud. Det var Lafitte’s Blacksmith Shop, som er et historisk landemærke og en af de ældste bygninger i New Orleans. Huset er er 1770 og er et af de mest hjemsøgte steder i New Orleans sammen med Hotel Provincial som vi boede på.

De solgte øl og havde et par siddepladser udenfor, så vi slog til. Vi nød vores øl og imens lavede vi vores yndlings beskæftigelse. Vi studerede mennesker.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans - USA

Middag på eat New Orleans

Vores 24 timer i New Orleans skulle selvfølgelig også inkludere en god middag. Så efter vi havde drukket vores øl, forsatte vi lidt længere ned ad gaden og stødte på eat New Orleans. Her skulle de servere god Sydstatsmand, så vi var ikke i tvivl. Det ville vi prøve. Vi fik en rigtig lækker 3-retters menu på eat og hvis du besøger byen, kan vi bestemt anbefale dig at spise her.

Vores morgen og farvel til New Orleans

Vi vågnede tidligt, efter vi igen havde haft en dårlig nat på vores hjemsøgte hotel. Vi havde egentlig besluttet, at vi ville være en dag mere i den charmede by men… Det regnede og det var ikke bare regn, det stod ned i stænger, så beslutningen blev, at vi ville forlade New Orleans og dermed var vores 24 timer i New Orleans slut.

24 timer i New Orleans - USA

24 timer i New Orleans

Vi havde nogle dejlige 24 timer i New Orleans. En by, som i mange år har stået på vores ønskeseddel og som vi nu endelig fik oplevet. Den gode stemning og de smukke huse gjorde denne by til noget særligt. En by hvor der festes, var gademusikanter på hvert gadehjørne og en by med masser af sjæl. Vi kommer helt sikkert tilbage til New Orleans en dag, for der er stadig masser af ting som vi gerne vil opleve.

Hvor boede vi

Vi boede på Hotel Provincial som ligger i hjertet af det franske kvarter i New Orleans. Det 3-stjernet hotel er en arkitektonisk perle og listet som historisk sted. De hyggelige værelser, gårdhaven, den centrale beliggenhed og at stedet er hjemsøgt, gjorde opholdet helt unikt.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

24 timer i New Orleans – USA

Lidt praktisk info om New Orleans

  • New Orleans er for det meste meget varm og fugtig.
  • Den nemmeste måde, at komme rundt på er gåben.
  • Du kan tage en færge fra French Quarter over Mississippi floden til Algeris Point USD 2
  • Det er muligt at leje cykler.
  • Der er sporvogne i New Orleans men kom tidligt de et populære.
  • New Orleans er kendt for sine spøgelsesture.

24 timer i New Orleans - USA

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center