24 timer i Swinoujscie – Polen
Vores 24 timer i Swinoujscie, viste os en af Polens bedste badestrande. Vi boede på et lækkert hotel med altan og havudsigt. Vi besøgte en højt beliggende cafe og gik på en skræmmende glasplade. Vi fik shoppet, så et fyrtårn, et vindmøllefyr, en strand, gik en tur på promenaden og spiste lækker is og kage.
Fakta om Swinoujscie
Swinoujscie ligger i Polen ud til Østersøen. Det er en kur – og badeby som er bygget på et stort antal øer. Byens historie som kurby, går helt tilbage til begyndelsen af det 18. århundrede og det første kursted i byen, blev bygget i 1826. En by hvor stranden også er kåret til, at være det bedste i Polen.
Der bor omkring 40.000 mennesker i byen og den er et yndet turistmål med utallige hoteller, restauranter, butikker og cafeer.
I 1945 blev byen sønderbombet af amerikanske fly og man gætter på, at 23.000 indbyggere mistede livet. I dag ligger der en flådestation som er hjemstavn for den polske flåde.
Ud over bil kan byen også tilgås via færger fra Ystad, Trelleborg og København.
Hvordan kommer man til Swinoujscie
Der er forskellige muligheder for at komme til Swinoujscie
- Bil– København til Swinoujscie via færgen Gedser/Rostock 6.13 timer og fra Flensborg til Swinoujscie 4.56 timer.
- Færge – København køre til Trelleborg og derefter færgen 6.22 timer.
- Tog – København – Trelleborg og derefter færgen 9.45 timer.
Vores rejste til Swinoujscie
Vi startede vores rejse syd for København en tidlig morgen. Derefter kørte vi til Gedser. Herfra tog vi en færge, hvor sejltiden var et par timer til byen Rostock i Tyskland. Herefter kørte vi til den tyske by Wolgast.
Frokost på Der Speicher
Her fandt vi et gammelt renoveret pakhus, lige ved floden, med en lækker gårdhave. Her satte vi os ind og nød det lækre vejr. Snart kom der en tjener hen til os som kun kunne tale tysk. Hun hentede en kollega som heldigvis kunne engelsk.
Han spurgte: Hvad ønsker I?
Efter at have gransket det tyske menukort svarede vi:
Vi vil gerne have rabarbersaft og schnitzler.
Vi fik serveret et par kæmpestore schnitzler med tyttebær og opvarmet kartofler fra glas. Dertil en salat.
Vi må indrømme at opvarmet glas kartofler, ikke lige var noget vi gad at sætte tænderne i og salaten knasede, fordi der var jord i den men schnitzlen smagte godt. Et dårligt måltid som var alt for dyrt.
Rejsen forsatte
Vi forsatte vores rejse, kørte over en special bro og kort tid efter, så vi grænseskiltet og var i Polen. Vi kørte lidt længere og snart vi var fremme. Nu så vi frem til vores 24 timer i Swinoujscie.
Radisson Blu Resort, Swinoujscie
Vi havde valgt at bo på det 5-stjernede hotel Radisson Blu Resort i Swinoujscie. Her havde vi superior værelse med altan og havudsigt.
Ankomsten til hotellet
Vi havde lidt problemer med at finde ud af, hvor vi skulle parkere men til sidst, lykkes det med hjælp fra en ansat, at finde en kortvarig plads. Vi gik ind i receptionen og herinde fik herinde en ide om, hvor stor dette hotel var med sine hele 340 værelser og 14 etager. Vi fik vores nøglekort og et nummer til parkeringen i kælderen.
Vores værelse
Vi fik parkeret i garagen og tog elevatoren op til 9 etage og åbnede forventningsfulde døren til vores værelse. Glæden var stor og vi så nu frem til at nyde vores 24 timer i Swinoujscie. Vores værelse var enormt med en stor king size seng, natborde, en lænestol og bord, en lang reol hvor en del af den var skrivebord med en stol, opbevaring, aircon, Wi-Fi som fungerede på hele hotellet, fladskærms-TV, safe, nespresso maskine og gratis vand. Der var et stort badeværelse som havde et rummeligt bruseområde og der var badekåber og tøfler.
Stilen i værelset var lidt business- agtig, der var et par billeder på væggene, en væg som var formet som en bølge og tæppet i værelset, havde også bølgelignende streger.
Det vildeste på vores værelse var vores møbleret altan hvor vi have udsigt til havet.
Faciliteterne på Radisson Blu Resort
Der var på den øverste etage en pool, liggestole og et boblebad. Der var en spa, et par restauranter, en cafe, natklub og en bar. Der er også tilknyttet et vandland til hotellet.
Middag på Radisson Blu Resort
Vi valgte at spise middag på vores hotel og det var buffet. Det var et stort område hvor der var forskellige valgmuligheder. Maden var indrettet i sektioner med f.eks. supper, salater, oste, en masse varme retter, en kok der serverede kartoffelpandekage og selvfølgelig frugt og desserter. Der var i prisen inkluderet vand og kaffe-og eller te ellers kunne andre drikkevarer tilkøbes.
Morgenmaden på Radisson Blu Resort
Der var inkluderet morgenmad i vores ophold som var det samme sted som vi havde spist middag. Der var igen masser af muligheder. F.eks. juicer, brød, pålæg, oste, frugt og grønsager. For os var det bedste nok, de helt frisklavet pandekager. Vi var nu fyldt op og klar til at starte vore 24 timer i Swinoujscie.
Hvad mener vi om Radisson Blu Resort, Swinoujscie
Vi havde et par dejlige nætter på hotellet og vores værelse var simpelthen så lækkert. Vi nød at kunne sidde udenfor, kigge på skibe, havet og nyde de mange smukke solop – og nedgange. Et enormt hotel med en masse faciliteter og med kort afstand til havet. Det lå lige midt i smørhullet, omgivet af utallige restauranter og cafeer.
Hotellet er 5-stjernet og det var svært at holde denne status, på så stort et hotel. Der var rigtig mange gæster, den første nat vi boede der, hvilket også påvirkede den overfyldte buffet som vi oplevede en aften. En hotel som de lokale besøgte primært pga. vandlandet som vi ikke lige havde været opmærksomme på. Så tilfreds med vores lækre værelse, mindre tilfreds med maden og det dyre parkering som var på DKK 210 pr. nat.
- Ophold to nætter
- Du kan her bestille dit ophold på Radisson Blu Resort, Swinoujscie [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
Shopping i Gallery Corso
Vi startede efter morgenmaden med noget meget usædvanlig nemlig shopping. Der var en (Annette) der havde glemt sine sandaler. Shoppingscentret var stort og i flere etager. Det kunne have ligget i hvilken som helt by i Europa. Efter vores shopping, blev en kop kaffe nydt imens vi kiggede på bylivet.
Frokost på Horizon Cafe og en skræmmende oplevelse
Vi valgte at spise frokost på Horizon Cafe på Radisson Blu Resort. En cafe med den vildeste udsigt over området og til havet. Her sad vi og spiste en salat med pocheret æg og brød imens vi nød udsigten. Der var også et stort kageudvalg i cafeen men vi sprang dog over, denne gang.
Heroppe på 13 etage hvor cafeen lå, har de lavet en glasplade ud fra hotellet. Jeg var modig og gik derud og herfra havde jeg en fantastisk udsigt over området og til havet men også de 50 meter som der var ned til jorden.
Swinoujscie fyrtårn
Nu gik jagten ind på at finde fyrtårnet. Vi vidste at det ikke var muligt at komme i nærheden af det men vi ville finde et sted, hvor vi kunne få udsigt til det. Vi kørte lidt rundt i byen, ned til lystbådehavnen og kom forbi det gamle fort Aniola og kort tid efter, fandt vi et sted hvor vi kunne se fyrtårnet. Det er det højeste murstensfyrtårn og det højeste fyrtårn i Polen. Det er 68 meter højt og åbnede i 1828.
Udsigten til dette fine fyrtårn i havneområdet omgivet af kraner, var bestemt et af de bedste øjeblikke i vores 24 timer i Swinoujscie.
Havet og vindmøllen
Vi forsatte med vores oplevelser og tog en tur ned til stranden. Her var vildt fascinerende, af opleve hvor tæt de store skibe kom på strandkanten. Vi så også byens historiske vartegn som er det vindmølleformet fyr fra 1874.
Promenaden
Herefter tog vi tilbage til hotellet og parkerede bilen. Vi gik en tur på den lange promenaden som ligger i i Swinoujscie og som er spækket med restauranter, cafeer og butikker. Her en lun sensommer dag, var der virkelig mange mennesker.
Gelati la Stella
Vi så en iscafe der så hyggelig ud og stoppede. Her kunne vi sidde udenfor og kigge på menneskemængden på promenaden. Vi bestilte et stor isdessert med valnødder og en kage med frugt sammen med kaffe selvfølgelig. Det var utrolig lækkert og den perfekte måde, at afslutte vores 24 timer i Swinoujscie på.
- Adresse: ul. Uzdrowiskowa 16
Hvad mener vi om vores 24 timer i Swinoujscie
Vi nød at opleve stedet som vi over årene, har læst så meget godt om. En by omgivet af havet med masser af muligheder for forskellige aktiviteter, shopping og et vælg af spisesteder. En by som på mange måder mindede os lidt om Las Vegas med det store hoteller og de mange mennesker. En meget turistet by men bestemt også sjov og underholdende by og når vi tog lidt væk fra det hele, var der mange gode oplevelser.
- Rejsetidspunkt august
Rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com