24 timer i Würzburg – Tyskland

Vores 24 timer i Würzburg, bød på mange spændende oplevelser. Vi så den gamle kran, var på flodcruise, drak Frankenvin på stenbroen og nød de smukke historiske bygninger, i den gamle bydel. Vi boede centralt på et charmende hotel og sluttede besøget med et slotsbesøg.  

24 timer i Würzburg – Tyskland

Fakta om Würzburg

Würzburg ligger ved floden Main i Franken i delstaten Bayern. Den ligger mellem Frankfurt am Main og Nürnberg. Byen har omkring 128.000 indbyggere, fejrede i 2004 sit 1300-årsjubilæum og den er sæde for, det romersk-katolske Würzburg bispedømme som blev grundlagt i 742. Byen ligger ved Main-flodens bredder, med omkringliggende vinmarker og den er kendt for den berømte Frankenvin i de karakteristiske bochksbeutel-flasker.

Byen er udgangspunkt, for den berømte romantiske rute eller som den hedder på tysk Romantische Strasse som ender i byen Füssen. En rute som vi efterfølgende kørte.

24 timer i Würzburg – Tyskland

Hvordan kommer du til Würzburg

Bil

Du kan selvfølgelig tage din bil eller leje en og køre til Würzburg.

  • Fra Flensborg til Würzburg – 7.30 timer.
  • Fra København kan du enten køre over Storebæltsbroen eller vælge at tage færgen over Rødby Putgarden til Würzburg – 10 timer.

Tog

  • Tog fra Flensborg til Würzburg – 6.15 timer.
  • Tog fra København til Würzburg -13 timer,

Fly

  • Fly fra København til Frankfurt 1.25 timer.
  • Fly fra Billund til Frankfurt 1.30 timer.

Derefter kan de 125 kilometer enten køres i bil eller med toget.

24 timer i Würzburg – Tyskland

Vores rejse til 24 Würzburg

Vi bevægede os længere sydpå i Tyskland, på vores road trip. Efter vores besøg i smukke Hildesheim, kørte vi til vores endestation som var Würzburg. Det var blevet sent på dagen inden vi var fremme og vi fandt derfor vores overnatningssted.

Overnatning på City Partner Hotel Strauss

Vores valg til overnatning, på vores 24 timer i Würzburg var hotel Strauss. Et hotel med en central beliggenhed, historisk charme og det var vel egentlig mere en kro end et hotel.

Vi havde valgt en suite primært pga. af en ting. Der var en terrasse.

Vores suite

Efter vi havde tjekket ind, var i spændte på at se vores suite. Den lå øverst oppe og var enorm stor. Der var to soveværelser, en stor opholdsstue med sofa, stole og sofabord. Der var et spisebord, stort badeværelse med både jacuzzi og bruseområde og separat wc. Der var Wi-Fi og safe men som oftest på de gamle hoteller i Tyskland, var der ingen aircon.

Indretningen var gammeldags og rummene virkede lidt slidte men der var rent. Det som var det allerbedste, var den forholdsvis store terrasse med møbler og en helt fantastisk udsigt over byens tage.

Her nød vi dagens solnedgang, inden vi fandt et sted at spise middag. Sikke dog en forrygende start, på vores 24 timer i Würzburg.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Middag på Il Felice

Vi gik ad mange snørklede hyggelige gader, bag vores hotel, indtil vi så Il Felice.

Det så hyggeligt ud og da de havde udendørs servering, slog vi til. Menukortet var italiensk, så vi bestilte lidt bruschetta, tomatsuppe og en pizza. Dertil drak vi iskold fadøl og nød det friske brød, fra den serveret brødkurv. En ret lækker middag, i utrolig hyggelige omgivelser.

  • Adresse: Pleicherschulgasse 6-8

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Vores morgen

Vi vågnede, sugede den friske morgenluft ned i lungerne, fra vores lækre terrasse imens vi nød at kigge på byens tage. Herefter gik vi ned i stueetagen og fik vores morgenmad. Det var delvist buffet og udvalget var rimelig godt. Der var masser af siddepladser indenfor, på det gamle hotel med vi valgte at sidde udenfor. Her kiggede vi på gadelivet og talte om, hvad vi gerne ville opleve på vores 24 timer i Würzburg.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Flodcruise på Main

Vejret var ikke det bedste, der var lidt gråt og trist med selvom det var september, var temperaturen stadig 24 grader. Vi sagde til hinanden:

Et flodcruice må være perfekt start, på vores 24 timer i Würzburg.

Vi gik den korte tur fra vores hotel ned til floden, fandt stedet hvor bådene var og efter en halv time var vi ombord. Der var kun et par enkelte andre end os, på den store båd, så vi havde den næsten for os selv.

Vi satte os udenfor, længst fremme, bestilte kaffe og sad nu og nød, at båden cruisede ned ad floden. De smukke landskaber flød lige så stille og roligt forbi og de mange vinmarker, nærmeste væltede ned i floden. Idyllen blev dog til tider brudt, af en mand der i en højtaler på tysk, fortalte om det vi sejlede forbi.

Efter vi havde sejlet i 40 minutter, var der et stop, hvor vi kunne havde stået af. Vi valgte dog at blive siddende og sejlede derefter tilbage.

Turen var hyggelig, havde en tilpas længde og det var en god måde, at starte dagen på.

  • Sejlplan: Hver dag fra april – 15 oktober
  • Pris: Enkel DKK 75 – Retur DKK 100

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Den gamle kran og flodpromenaden

Efter vores sejltur, forsatte vi vores oplevelser i byen og gik langs med flodpromenaden. Der var smukt med udsigter til de omkringliggende vinmarker, stenbroen og fæstningen Marienburg som tronede højt oppe på bakkerne. Der var blomster og masser af bænke, hvor det var muligt at sidde og nyde de smukke omgivelser.

Vi kom også forbi den gamle kran eller som den nu rigtig hedder, Alter Kranen som er fra 1773. Kranen var udstyret med en bymur – og port. Denne kran fra baroktiden, blev kun brugt i 73 år, herefter blev den udskriftet af en jernkran.

Kranen er et landemærke i Würzburg, et populært mødested og den var lige så markant i bybillede som vi oplevede det, da vi så den gamle mastekran i Gdansk i Polen.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Den gamle stenbro

Det centrale og populære sted i Würzburg var helt klart den gamle stenbro: Alte Mainbrücke. Den er et vartegn for byen og den ældste bro over floden Main. Den forbinder den gamle bydel med Marienberg fæstningen.

Fakta om broen

  • Den er lavet af natursten.
  • Den er 185 meter lang.
  • Der er otte åbninger,
  • Byggeriet startede i 1476 og stod færdig i 1703
  • På broen er der tolv hellige staturer
  • Der er sluser for enden af broen som løfter prammene 2.78 meter op.

Vores oplevelse af den gamle bro

Vi gik ud på broen, nød stemningen, udsigterne og det leben som der var på broen, denne efterårsdag. Folk mødtes, hyggede sig og drak Frankenvin. Det var en bro som ikke kun var en attraktion men som over tid, var blevet til en lang historisk bar. Der var sat høje borde op og tjenerne løb i pendulfart med overfyldte tunge bakker og servede den berømte vin.

Vi skulle selvfølgelig gå i et, sammen med de lokale, så derfor bestilte vi selvfølgelig også Frankenvin, kiggede på udsigterne, de lokale og nød den gode stemning. Et sted som helt klart skal besøges, hvis du har 24 timer i Würzburg.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Frankevin hvad er det?

Vi må indrømme at vi aldrig havde hørt om, set eller smagt Frankenvin men blev glædelig overrasket. Vi kunne virkelig godt lide den. Franken er et større vinområde langs med Mainfloden og vinavlen er koncentreret omkring Würzburg hvor produktionen af hvidvin udgør 80%. Vinen er især kendt for sin særpræget buttede Bocksbeutel som er en lav, rundet flaske med flad for- og bagside som er en tradition der mindst går tilbage til 1700-tallet.

Den tyske digter og statsmand Goethe som var fan af hvid Frankenvin og skrev:

Ingen anden vin smager mig.

Vi må give Goethe lidt ret, for vi blev da fan, af den for os, ukendte vin.

24 timer i Würzburg – Tyskland

Den historiske bymidten

Udsigten til den historiske bymidte var imponerende fra den gamle stenbro. Herfra fik vi udsigten til tårnene på domkirken St. Kilians. Vi gik mod domkirken, forbi det lille torv med springvandet og kiggede på de mange smukke bygninger.

Vi kom frem til domkirken som oprindelig blev grundlagt i 1040. Siden er den blevet genopført ad flere omgange. Kirken er sæde for biskoppen i Würzburg, den er 103 meter lang og har 20 klokker. Den blev beskadiget under Anden Verdenskrig men blev efterfølgende genopbygget.

Vi var et hurtigt smut indenfor, kiggede på det imponerende rum og forsatte derefter vores tur gennem det historiske bymidte.

Vi gik ned mod markedspladsen, satte os på en bænk og sugede den gode stemning ind. Vi nød synet af de smukke bygninger og gik hen mod Marienkapelle. Det er en romersk-katolsk kirke som lå på markedspladsen. Det blev bygget i det 14. århundrede i gotisk stil og især den rødlige farve var dragende. Det som var pudsigt og lidt anderledes var, at en del af ydersiden af kirken var inddraget til butikker og madboder.

Efter en god dag i Würzburg, var hoved og benene trætte og vi satte kursen mod vores hotel. Et gals vin blev nydt på terrassen, inden vi besluttede at spise middag på vores hotel.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Middag på hotel Strauss

Vejret var lunt, så vi valgte at sidde udenfor og spise vores middag. Vi bestilte en Hugo som er en drink med hyldeblomst, hvidvin, danskvand, mynte og lime imens vi studerede menukortet.

Vi bestilte vores mad og den der Frankenvin, var vi blevet lidt pjattet med, så vi bestilte også en flaske af denne.

  • Forret – En lokal specialitet som pølser, sauerkraut, garniture og sauce. Det var ok og lokal men det der sauerkraut, bliver vi aldrig fan af.
  • Hovedret- En wienerschnitzel med lidt garniture og pomme frites.

Det var en udmærket middag, lidt kroagtig mad hvor vinen var fantastisk. Stemningen, servicen og det at vi kunne sidde udenfor, løftede middagsoplevelsen.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Würzburger Residenz

Efter endnu en nat i vores dejlige suite, sagde vi farvel til vores hotel. Der var dog en ting til, vi skulle nå at opleve, på vores 24 timer i Würzburg. Det imponerende barokslot Würzburger Residenz som er på UNESCOs verdensarvsliste. Det var residens for fyrstbiskopperne af fyrstbispedømmet Würzburg. Slottet hører til hovedværkerne i den sydtyske barok og er Europas vigtigste residensbygning i senbarok.

Slottet opførelse blev påbegyndt i 1720 og var færdigbygget i 1744. Udover det imponerende bygningsværk, rummer slottet smukke udsmykninger med fresker og stukarbejde samt en spejlkabinet som betegnes som det mest fuldkomne rumkunstværk i rokoko.

Vi kiggede på det enorme slot udefra og gik igennem den smut dekoreret jernlåge. Indefra var slottet bestemt også imponerende men det som vi med det samme blev betaget af, var slotshaven.

WOW hvor var den smuk, nærmest perfekt og her blev kunst virkelig integreret med naturen. De mange blomster, statuerne, træerne og græsset og lige deroppe det gule enorme slot som gav baggrunden til det hele.

Det var en smuk oplevelse og selvom slottet også kan besøge indvendig, sprang vi det over. Vi skulle nemlig forsætte vores road trip herfra og påbegynde at køre, den romantiske rute.

  • Åbningstider: April-oktober 9-18, november-marts 10-16.30
  • Entre: DKK 70
  • Slothaven er åbent dagligt indtil solnedgang, senest kl. 20 og der er gratis adgang.

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

24 timer i Würzburg – Tyskland

Hvad mener vi om vores 24 timer i Würzburg

Vi var rigtig glade for vores besøg i Würzburg. En by hvor vi var et med de lokale, hvor der næsten ingen turister var og som vi følte os godt tilpas i. Byen var overskuelig, der var masser af oplevelser og den var nem at finde rundt i. Vores valg at hotel var perfekt, lige ved floden og den historiske bymidte. Den var lidt kroagtig, hyggelig og vores terrasse, var guld værd.

Vi nød vores 24 timer i Würzburg som var en meget smuk, charmende by med en rigtig god stemning og fantastisk Frankenvin. Vi kommer gerne igen!

24 timer i Würzburg – Tyskland

  • Rejsetidspunkt september.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.