Anmeldelse af Aleenta Hua Hin – Pranburi Resort and Spa – Thailand
Anmeldelse af Aleenta Hua Hin, som er et 5-stjernet luksushotel ved stranden. Her bor du i luxuriøse værelser med udsigt til havet og har din egen private pool. Stranden er øde og det lille boutiquehotel oser af kvalitet. Et godt alternative til Hua Hin og til dig som gerne vil opleve Thailand, uden for mange turister.
Området ved Aleenta Hua Hin
Aleenta Hua Hin ligger ud til kysten, ved en lang palmefyldt strand, med pudder hvidt sand. En strand, som stadig er uberørt og som du har, næsten for dig selv. Området omkring hotellet, er som Hua Hin var for år tilbage. En by, der i dag har vokset sig stor og som kun ligger 30 km. fra Aleenta Hua Hin. Hotellet ligger i et lille samfund, hvor der både er lokale restauranter og i kort afstand derfra, er der også et temmelig stort natmarked.
En beliggenhed som er et godt udgangspunkt, for at se de vilde elefanter i Kui Buri National Park som kun ligger en times kørsel fra hotellet. Eller måske tage på opdagelse, til den ukendte sydligere provins Chumphon.
Faciliteterne på Alteenta Hua Hin
Det lækre boutiquehotel ligger direkte ned til stranden. Der er kun 24 luksusværelser, hvor de fleste har direkte pool adgang fra værelset og alle værelserne er individuelt indrettet. Ellers er der på området, både en lækker infinity pool som er placeret lidt oppe og en stor pool der ligger ned til stranden. De forskellige pools er bestemt med til at trække op i anmeldelsen af Aleenta Hua Hin.
Der er to restauranter, en tagterrasse og parasoller med liggevogne på standen. På hele området virker den gratis Wi-Fi og der er gratis parkering. Området var smukt beplantet, der var hyggekroge, potter og krukker. Her fik jeg helt klart, masser af dejlig thailandsk afslappet stemning og følte mig godt tilpas.
Spa-området
Der er også et spaområde hvor der er mulighed for forskellige slags behandlinger.
Resort manager Bo Johan Wallen fortalte:
Vi har en bevidsthed om bæredygtighed og derfor tager vi vores ansvar. Vi bruger derfor vores egen selvdyrkede økologiske urter til vores behandlinger.
Den økologiske have
Resortmanageren Bo spurgte: Har du lyst til at se vores have? Ja, svarede jeg.
Efter en køretur på nogle minutter, stod jeg udenfor en stor have. Der blev der holdt høns og ellers bugnende haven af grønsager, frugter og urter som blev brugt på hotellets restaurant. En del af urterne som blev dyrket her, blev også brugt til spa-behandlingerne.
Mit værelse – beachfront Pool residence
Jeg boede på et beachfront Pool residence værelse. Det var 75 m2, med en gårdhave og direkte udsigt til havet. Værelset var hyggelig indrettet med masser af små detaljer og stilen var thai inspireret med mørke møbler, nips på væggene og selvom det var stort, var det hyggeligt. Der var en enorm dobbeltseng hvor der var en velkomst hilsen, lavet af palmeblade. Sengetøjet var, egyptisk bomuld og der var mørklægningsgardiner. Der var et stort bord og mulighed for opbevaring.
Badeværelset var stort og lækkert med skønne velduftende produkter. Der var badekåbe og tøfler. Ellers var der iPod-dockingstation, aricon, minibar safe og gratis avis samt vand.
Foran dobbeltsengen, var der en sofa så jeg kunne sidde og nye udsigten. En helt fantastisk udsigt til poolen, stranden og havet. En udsigt som er med til at trække om i anmeldelsen af Aleenta Hua Hin
Udendørsområdet ved mit værelse
Jeg kunne åbne en stor skydedør, ud til min lille have. Derude var min private infinity pool, liggestole og på det lille stykke græs, et par stole og en parasol. En udsigt som var betagende og som jeg kunne nyde både fra min seng, sofaen, poolen, liggestolen og stolen. En udsigt til den kridhvide sandstrand, palmerne og det azurblå hav. Jamen så bliver det da ikke meget bedre.
Morgenmaden
Der var inkluderet morgenmad i mit ophold. Den blev indtaget på førstesalen af hovedbygningen. Herfra var der en smuk udsigt fra den halvåben bygning til havet, palmerne og swimmingpoolen.
Morgenmaden var superlækker og der var mulighed for at bestille forskellige ting fra et menukort som f.eks. forskellige slags æg, brød og nudelsupper. Der blev stillet en opsats på bordet med forskellige slags brød og marmelader. Der var selvfølgelig også forskellige varme drikke og juicer. Et lækkert morgenmåltid, som helt klart når op på 5-stjerner.
Bonus: Det var mulighed for at bestille forskellige former for forplejning på Aleenta Hua Hin.
Anmeldelse af Aleenta Hua Hin
Jeg nød mit ophold på Aleenta Hua Hin og var ked af, at jeg kun var der en nat. Mit værelse, udsigten, poolen og service når bestemt et-5- stjernet niveau. Den lækre uberørte strand, lokalområdet som endnu ikke var turistet og den lækre mad strækker gevaldigt op. Et ophold som var det rene luksus, hvor der var kræset for detaljen og hvor jeg følte mig godt tilpas. Et hotel, hvor jeg kunne være helt privat, fik følelsen af at jeg var den eneste på standen og hvor jeg helt klart gerne vil tilbage til. Jeg kan derfor kun give en god anmeldelse af Aleenta Hua Hin.
Et hotel som er et super godt alternativ til Hua Hui, hvis du vil have fred og ro. Hvor du kan slappe af og nyde lokalmiljøet og den smukke natur. Et værelse med egen pool inklusive morgenmad, koster alt afhængig af sæsonen omkring DKK 1300-1500.
Det bliver 5 stjerner ud af 5.
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold 1 nat
- Rejsetidspunkt maj.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
OnTrip.dk var inviteret som gæst af Amazing Thailand. Indhold, meninger og billeder, er som altid vores helt egne.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
4 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Lækre billeder! Det ser virkelig skønt ud! 😍
Kh Trine
Hej Trine, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Nååå hvor er du sød, tak 🙂 Jeg synes, stadig at det er svært at tage hotelbilleder men øver stadig 😉
Der var virkelig skønt og var lidt ked af, at jeg skulle videre efter en nat men vil rigtig gerne tilbage en dag.
Kh. Annette
Det så virkelig lekkert ut. Flotte inspirerende bilder. Der vil jeg gjerne bo 🙂
Hej Laila, tak for hyggeligt besøg og kommentar 🙂
Der var simpelhen så lækkert, Laila. Ren luxsus i smukke omgivelser.
Tusind tak, hvor er du sød 🙂
Jeg ville også gerne have boet der lidt længere, for der var virklig skønt. Jeg må tilbage en dag 😉
/Annette