Anmeldelse af Chateau d’Urspelt – Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d’Urspelt som var en 5-stjernet slotsoplevelse. Et slot men masser af faciliteter, lækkert værelse og gode madoplevelser. Her blev vores prins – og prinsessedrømme udlevet, vi nød det i fulde drag og det var ikke kun en overnatning men en oplevelse.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Overvejelser omkring vores valg af Chateau d’Urspelt

På en længere road trip rundt i Thüringen i Tyskland hvor hver dag var fyldt med oplevelser, havde vi behov for at slappe lidt af. Vi talte om, hvor vi kunne tilbringe et par dage i lidt luksus, have et skønt værelse og bare lave ingenting. Da vi ikke før havde været i Luxemburg, blev valget, at vi ville køre dertil og prøve at bo et par nætter på et slot.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Check in

Allerede ved ankomsten blev vi betaget. Slottet er smukt renoveret med masser af tårne og spir. Der er små sprossede vinduer og hele gårdhave er hyggeligt indrettet med masser af muligheder for at sidde og slappe af.

Vi henvendte os i receptionen og var spændte på, at få vores nøgle til vores værelse. Da vi bestilte vores værelse på slottet, som kun har 56 værelser, var der nemlig kun suiter tilbage. Vores forventninger var derfor store. Vi gik op til vores værelse som lå øverst oppe og åbnede forventningsfulde døren.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Første værelse på Chateau d’Urspelt

Vi åbnede døren og værelset var enormt med siddeområde, soveafdeling og lækkert badeværelse men… Vi blev også meget skuffede og tænkte begge, at vi ikke ville kunne skrive en god anmeldelse af Chateau d’Urspelt. Værelset var helt mørkt og havde kun et lille tårnvindue. Vi havde ingen udsigt og der var overhoved ingen dagslys i rummet.

Som vi tidligere har skrevet i klummen ”klager du?” Ja, vi handler på ting som vi ikke er tilfredse med. Så tilbage til receptionen.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Andet værelse på Chateau d’Urspelt

Manden i receptionen forstod os simpelthen ikke. Han blev nærmest fornærmet og ret irriteret. Det var vi sådan set ligeglad med for vi ville gerne have et værelse med udsigt og som var lyst. Den megen plads, var vi egentlig lidt ligeglade med. Han gav os en nøgle, til et andet værelse og da vi åbnede døren, fik vi med det samme WOW-følelsen. Nu boede vi på et slot og nu var vi ikke i tvivl – det ville blive en god anmeldelse af Chateau d’Urspelt, vi ville komme til at skrive.

Stilen på værelset

Stilen var gennemført på værelset og vi fik helt klart en følelse af glamour. Den store seng og de hvide møbler indrammede værelset. Det mørke trægulv spillede smukt til de lyse farver, det hvide sengetøj, guldrammen på sengegærdet, rammerne over sengen og den guldfarvede stol.

I badeværelset overtog sølv, for her var der et enormt sølvspejl og marmorklinker i grå og hvid. Et værelse som virkede rent, ordentlig og hvor stilen var gennemført.

Værelset indeholdte

En dobbeltseng, natborde og et skrivebord. Der var en stol, masser af opbevaring, TV, safe, aircon, Wi-Fi som virkede på hele området og et smukt vindue, med udsigt til gårdspladsen.

Det som var meget specielt var, at badeværelset var integreret i rummet. Det betød, at badekarret stod midt i rummet og der var ingen væg til badeværet. Der var et område omkring vasken med stort spejl og lækre produkter. Der var desuden et stort bruseområde med rain-shower. Imellem soveafdelingen og badeværelset, var der et tyndt gardin som kunne trækkes for. Toilettet var i et separat rum.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Faciliteterne på Chateau d’Urspelt

Der var en meget smuk og stor gårdhave med masser af muligheder for at sidde, både i solen og i skyggen. Om aften blev der tændt op i det store bål-sted, der bliver lagt tæpper frem og dermed var der mulighed, for at sidde rundt om bålet og nyde aften.

Der var desuden en restaurant, bar, sauna, gratis parkering og et stort boblebad.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Morgenmaden

Morgenmaden blev serveret i smukke lokaler med lysekroner, guldbelagte stole, levende lys og stofservietter. Det var en buffet med alt hvad du kunne ønske dig, det var lækkert anrettet og vi nød vores morgenmad, i de lækre omgivelser med et glas bobler. Der var bl.a. frisk frugt, masser af lækre flutes, pålæg, utallige oste, pålæg, varme retter som æg, bacon og pølser og et udvalg af kager. Dertil kaffe og forskellige juicer. En morgenmad som denne er medvirkende til en god anmeldelse af Chateau d’Urspelt.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg
Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Middag på slottet

Vi spiste også middag på slottet og lokalet var hyggeligt og indrettet, så vi følte vi sad i en grotte. Der var søjler, hvide hvælvinger og rå vægge. Bordet var smukt dækket med fine glas og lækkert bestik på en hvid dug og der var også levende lys.

Vores tjener, kom med det samme og serverede et glas bobler for os, på huset regning. Senere hen kom han med en lille appetizer. Så er niveauet ligesom lagt. Resten af middagen forgik med samme høje standard og der var ikke en finger at sætte på servicen.

Vi valgte at bestille tre retter.

  • Forretter – 1. Tomatsalat med parmesan. 2. Kalvekød på en bund af salat. Begge meget lækre retter som blev serveret med lækkert friskt, lunt brød til.
  • Hovedretter – 1. Havtaske med et mix af friske grønsager. 2. Oksefilet toppede med salat. Vi var begge meget tilfredse med vores forretter men fisken var en klar vinder.
  • Desserter – 1. Æblekage som var lagdelt af sprød kagedej og nøddecreme. 2. Vaniljeis med nougat og ristede nødder. Begge desserter var meget lækre med isen med nougat var her en klar vinder.
  • Vinmenu – Vi tilkøbte en vinmenu og vi fik vin til alle retterne. Vine som var lækkert afstemt til vores mad og som vi nød.

Det var en rigtig god madoplevelse og den medvirker også til en positiv anmeldelse af Chateau d’Urspelt. Vi sad i smukke slotslige omgivelser, maden og vinen var af høj kvalitet og servicen i top. En lille detalje som vi godt kunne lide, var at brødmaden gik rundt hele tiden og tilbød gæsterne brød. Desuden var denne madoplevelse meget rimelig i pris.

  • Vi betalte for 3 retter med vine til DKK 1050 for 2 personer.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

Anmeldelse af Chateau d’Urspelt

På trods af, den lidt uheldige start og at receptionen ikke lige var så imødekommende, giver vi en god anmeldelse af Chateau d’Urspelt. Stedet var smukt, værelset lækkert og morgenmaden fantastisk. Vi nød vores ophold på slottet omgivet af smuk natur. Vi kunne på 5 minutter, køre ned til den hyggelige by Clervaux og dermed få oplevet en lille landsby i Luxemburg. Vi følte os som en prins og en prinsesse og det var en god luksus oplevelse. Det eneste negative var, at stedet også bruges til konferencer og dermed kunne der til tider være mange mennesker.

Vi giver 4 stjerne ud af 5.

Anmeldelse af Chateau d'Urspelt - Clervaux, Luxembourg

  • Ophold 2 nætter.
  • Rejsetidspunkt september

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 60 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Læs Privatlivspolitik

Følg os på de kommende rejser:
– Nytår i Chișinău, Moldova

OnTrip.dk
CVR: 37901598

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Translate »

Privacy Preference Center