Anmeldelse af Kempinski hotel – Aqaba, Jordan
Anmeldelse af Kempinski hotel som er et 5-stjernet hotel, der ligger direkte ned til det Røde hav. Det er placeret kun er få minutters gang fra Aqaba by. Vi var spændte på om vores forventninger ville blive indfriet, på dette luksushotel og så frem til vores ophold.
Værelset
Vi fik tildelt to værelser på 4. etage. Værelserne var lækre, lyse, store og meget rene. De indehold kingsize senge, sengeborde, skrivebord, en reol, stol med bord og fladskærms-TV. Der var desuden et køleskab med fri minibar, aircon, Wi-Fi, klinker på gulvet og masser af opbevaringsplads. Der var mulighed for at lave kaffe – og eller te og der var gratis vand.
I værelset var der et helt fantastisk badeværelse med både bruser og badekar. Der var et gardin ude i badeværelset og ind til værelset. Det kunne vi hejse op og dermed kunne vi sidde i vores badekar og kigge ud i værelset eller videre ud på havet. Ret lækkert!
Der var en balkon i hele værelset brede med to stole og et bord. Herfra havde vi, den mest fantastisk udsigt til poolområdet samt udover stranden – og eller havet.
Rengøring kom forbi hver aften, rullede gardinerne for og sengen bliver gjort klar til natten. Tøflerne blev sat frem og stillet på et lille håndklæde.
Morgenmaden
opholdet var der inkluderet morgenmand. Den var superlækker og varieret. Morgenmaden blev serveret fra en buffet med et stort udvalg af varme rette, frugt, brød og forskellige former for æg. Der var desuden også mulighed for at spise jordansk mad. Morgenmaden kunne indtages indenfor eller udenfor med smuk udsigt til havet, på den udendørs terrasse.
Faciliteterne
Til hotellet var der privat strand med tilhørende liggestole og parasoller. Der var adskillige swimmingpools, jacuzzi og et fitnessrum. I området omkring poolen var der både solvogne, små hyggelige sofaer med overdækning og vi kunne desuden, finde masser af steder, hvor vi kunne slappe af under en parasol.
Der var flere restauranter på hotellet og en lobbybar. Vi prøvede en af restauranterne, hvor vi ikke var speciel begejstret for maden. Maden var både kønsløs og alt for dyr. Så til aftensmad anbefaler vi, at besøge de mange gode og billige restauranter nede i Aqaba by, der kan nås i gåafstand.
Anmeldelse af Kempinski hotel
Det var dyrt at bo på Kempinski, men som hotel inklusive morgenmad, var det bestemt alle pengene værd, så derfor giver vi også en god anmeldelse af Kempinski hotel. Alt fungerede bare, rent luksus, super service, meget rene værelser og beliggenheden både i forhold til stranden og byen var bare perfekt. Vi kan kun give positive anmelder til Kempinski Hotel, hvor vores forventninger blev fuldt indfriet.
Vi giver 4 stjerner ud af 5.
- Du kan her bestille dit ophold på Kempinski [reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold 7 nætter.
- Læs her om alle vores oplevelser i Jordan.
- Rejsetidspunkt februar.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com