Anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte – Bernshausen, Tyskland
Anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte som er et 3-stjernet familiedrevet hotel. Det er beliggende i den lille by Bernshausen midt i Rhönbjergens lave bjergkæde, lige syd for Thüringer Wald. Her så vi mælkevejen og boede ikke på et værelse men i en stjernevogn.
Ankomsten til Landhotel Zur Grünen Kutte
Efter masser af dejlige oplevelser i Thüringen, kørte vi til vores overnatningssted. Vi nød allerede synet, af den lille hyggelige by med masser af smukke bindingsværkshuse, inden vi gik indenfor til receptionen.
Check-in og lidt tvivl om værelset
Vi blev positivt modtaget, af en af familiemedlemmerne på hotellet. Vi talte om værelser og at hun mente, at vi måske hellere ville bo på et almindeligt værelse end i stjernevognen, hvor der ikke var så meget plads.
Vi gik med hende og efter vi havde gået på de knirkende gulvbrædder, gennem masser af gange, var vi ved et værelse. Værelset var stort, det så indbydende ud og der var udsigt til kirken som lå lige ved siden af. Vi kiggede lidt, tænkte og blev hurtigt enige om, at vi ville da se den stjernevogn.
For hvad er en stjernevogn?
Stjernevognen
En af de ansatte, fulgte os et stykke gennem byen, hvor vi til sidst endte på hotellets ranch med masser af heste. Midt herude i ingenting, på en mark, stod der er en vogn og ja, det var stjernevognen. Det lignede en anhænger til en lastbil, hvad det vel egentligt også var. Vi var blevet nysgerrige og den ville vi da gerne se indenfor.
Indretningen i stjernevognen
Vi gik op ad trappen til stjernevognen, efter vi havde nydt den smukke udsmykning på vognen. Derefter trådte vi indenfor. Da vi kom indenfor, var vi ikke i tvivl.
Her ville vi bo.
Alt i den lille vogn, var kompakt men superhyggeligt. Der var en stor dobbeltseng men vinduer i loftet og dermed fri udsigt til himlen. Et lille velfungerende køkken med alt hvad vi behøvede og en sofa men sofabord. Der var en stor brændeovn, et toilet og en brusekabine som selvfølgelig var dekoreret med stjerner.
Der var desuden Tv, Wi-Fi og udendørs møbler.
Detaljerne
Ud over at der var hyggeligt og at vognene var en lejlighed i miniformat, var der også kælet for detaljerne. Der var masser af nips, puder og hylder. Temaet var stjerner, så dermed var der stjerner på nips tingene, sengetøj, gardiner, porcelæn og håndklæder. Det er bestemt disse detaljer, som også er medvirkende til en positiv anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte
Hvordan var det så at sove i en stjernevogn?
Vi oplevede en smuk solnedgang, om aften og vi var heldige denne nat. Himlen var helt klar himmel og det var svært at løsrive sig, fra den smukke himmel og sove. Området er kendt for, ikke at have særlig meget lysforurening og stjernerne stod helt skarpt på himlen og mælkevejen viste sig også denne nat. At ligge i en seng og se dette, var for os en helt fantastik oplevelse.
Oplevelsen blev da heller ikke ringere af, at vi næste morgen vågende med udsigten til markerne og alle hestene.
Faciliteterne på Landhotel Zur Grünen Kutte
På selve hotellet, var der en restaurant hvor vi også spise middag. Det var muligt at sidde både inde – og udenfor. Det var god tysk mad som vi nød sammen med iskold fadøl. Ellers havde hotellet en sauna og en legeplads.
Selve området var et stort naturområde og hotellet lå lige ved vandrestien “Der Hochrhöner” som er en af Tyskland smukkeste vandrestier.
Der var en ranch som tilbød ridning for både nybegyndere og øvede ryttere. Der var oppe ved ranchen, også sørget for at en helt special parkeringsplads til gæsterne i stjernevognen.
Morgenmaden
Der var inkluderet morgenmad i vores ophold, som vi spiste på hotellet. Morgenmaden var udmærket med et udvalg af oste, pålæg, morgenmadsprodukter, yoghurt, juicer og kaffe samt te. Et måltid der blev nydt i de smukke historiske lokaler.
Historien om hotellet
Det familiedrevet hotel stammer fra 1864. Det er et smukt bindingsværkshus som har overlevet 2 verdenskrige og som løbende er blevet opdateret. Det er 5 generationer som driver stedet og det er i dag, en familievirksomhed som ud over hotellet også har en ferielejlighed, et sommerhus og en stjernevogn. Familien har desuden Stockborn Ranch.
Anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte
Vi følte os velkomne og der var en venlig og hyggelig stemning på stedet. Maden som vi spiste, både aften – og morgenmaden var velsmagende og lækker. Stjernevognen og at sove i den, var fantastisk og vi er vilde med konceptet. At sove midt ude i ingenting og at have en lille lejlighed som både var lækker og hyggelig, er bestemt medvirkende til en positiv anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte. Omgivelserne i den charmerende by og den lækre natur, trækker bestemt også op i vores anmeldelse af Landhotel Zur Grünen Kutte.
- Bestil her dit ophold på Landhotel Zur Grünen Kutte [Reklamelink]
Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.
- Ophold en nat.
- Rejsetidspunkt september.
- Pris for overnatning i en stjernevogn Inkl. morgenmad EUR 150
- Turen er arrangeret i samarbejde med Thüringen Tourismus og rejselandet Tyskland.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
6 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Det er gøy med unike overnattingsopplevelser, og dette må ha vært en sånn opplevelse. Morsomt at de har gjort seg flid med interiøret slik at detaljene gjenspeiler temaet for vognen 😀
Hej Marianne, tak for besøg og kommentar 🙂
Fulkommen enig, vi elsker også unikke overnatningsoplevelser som denne helt klar var. Det var virkelig en fantastisk god oplevelse især når man som os, var heldige og himlen var fyldt med stjerner. Ja det var sjovt at de havde gjort sig umage og havde puttet så meget interiør ind i vognen med stjerner på.
/Annette
Jeg ville elske at overnatte i sådan en stjernevogn. Det er jo stort set ligesom at være i campingvogn. Det må være en dejlig oplevelse at kunne kigge ud i universet, når man ligger og skal falde i søvn. Og så fint der er i denne stjernevogn, de har virkelig kælet for detaljerne.
Jeg har skrevet stedet bag øret, så det eventuelt kunne blive en mulighed på vores kommende roadtrips i Europa.
Men helt generelt virker det som et rigtig dejligt hotel.
Hej Kirsten, tak for besøg og kommentar 🙂
Det tror jeg også at du ville elske. Det er nemlig lidt lige som camping, bare i luksusudgaven. Ja, enig alle de detaljer det var da så fint 🙂
Det var så fantastisk at ligge og kigge på stjernehimlen og sågar mælkevejen. Vi var virkelig heldige.
Det er godt, jeg håber at i kommer til at opleve det en dag og ja, det var et super dejligt hotel med god atmosfære og super god service.
Uhh nu drømmer jeg om, at kunne sove et sted hvor det er muligt at kunne se nordlys fra sin seng 😉
/Annette
Så morsomt å bo i en stjernevogn. Skjønner godt at dere valgte dette alternativet. Artig sted og et godt tips 🙂
Hej Laila, tak for besøg og kommentar 🙂
Det var rigtig sjovt, at prøve at bo i en stjernevogn. Det kan bestemt anbefales 😉
Jeg håber, at du en dag kommer til at prøve det og jeg er glad for at du synes det er et godt tip 😉
/Annette