Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs som ligner Tusind og en Nats eventyr. En Riad som er den ”rigtige” måde at bo på, hvis du besøger Marrakech. I en Riad som Riad Les Lauriers Blancs kan du bo i en hyggelig lille oase, blandt de lokale og midt inde i den pulserende Medianen.

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Ankomsten til Riad Les Lauriers Blancs

Efter en noget turbulent vej gennem masser af gader inde i medinaen, ankom vi om formiddagen til vores Riad. Godt vi havde bestilt kørsel, for vi havde aldrig selv fundet stedet som lå lang inde i virvaret nede i en blindgyde. Det var både meget positivt og overvældende at vi lige med et var landet, et så fredfyldt og smukt sted.

Vi blev strakt modtaget af en ansat, som bad os sidde og bagefter lavede hun myntete til os. Hun fortalte, at vores værelse snart ville være klar og vi følte os straks velkomne.

Marokko

Værelserne

Vi havde bestilt to værelser på denne 3 1/2-stjernet Riad og fik dem lige ved siden af hinanden. Der er kun syv værelser på stedet og vores værelser lå på 1. sal med udsigt ned til gårdhaven. Værelserne var individuelt indrettet og store.

  • Det ene indeholdt: To enkeltsenge, klædeskab med lille safe, skrivebord med stol, en lang hylde ved sengen og puffer for enden af sengene. Badeværelset var stort med separat toilet og stor brusekabine.
  • Det andet værelse indeholdt: En dobbeltseng, skrivebord med stol, klædeskab med safe og et lille tebord med puf. Badeværelset var ikke så stort, men stadig pænt og lækkert.

Derudover var der på stedet, gratis og velfungerende Wi-Fi og aircon. Begge værelser var superhyggelige med masser af pynt, puder, bøger og dekorationer på væggene.

Der var desuden lagt lidt slik til os og noget vi ikke havde oplevet før, en lang hvid bomulds-natkjole. Vi kunne lukke en fløjdør ud til gangen, så vores to værelser dermed kun var forbundet til hinanden. Vi syntes med det samme, at der virkede rart og hyggeligt.

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Faciliteterne i Riad Les Lauriers Blancs

I Riad Les Lauriers Blancs, var der en gårdhave med en lille swimmingpool, hyggelige mosaikborde med stole eller bænke. Taget kunne rulles for om aften, hvor der var køligt og terrassevarmeren blev så tændt. Om dagen blev taget rullet fra igen og vi havde dermed en skøn udsigt, op til den blå himmel.

Det var muligt at benytte den hyggelige dagligstue, hvor der var tv, en lille bar og spil til rådighed. Vi havde muligheden for at kunne købe alkohol fra baren, dog var der et meget begrænset udvalg. På førstesalen var der yderligere et hyggehjørne med en bænk og et bord.

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Tagterrassen

Det vildeste i denne Riad var dog tagterrassen med liggestole, borde og stole. Der var masser af planter og hver dag blev der lagt håndklæder og solhatte frem til gæsterne. Selvom der var fredeligt på tagterrassen, kunne vi stadig fornemme og høre livet i byen som var lige omme på den anden side af muren.

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Morgenmaden

Der var inkluderet morgenmad i vores ophold og hold da op, der manglede intet. Æg, brød, friskpresset juice, frugt, marmelade, kager, pandekager og ost. Dette blev serveret med ubegrænset mængder af kaffe og te. Vi glædede os hver morgen til denne morgenmad og den trækker da også væsentlig op i vores anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs.

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Middag

Vi kunne om formiddagen bestille aftens menu hvis vi ville spise i vores riad. Det var en treretter menu som hovedsagelig var marokkansk. Vi prøvede det et par gange og vi oplevede i Riad Les Lauriers Blancs, at spise noget af den bedste mad, i Marrakech. Prisen var rimelig, omgivelserne hyggelige og vi fik en oplevelsen af, at vi fik hjemmelavet marokkansk mad og ikke restaurantmad. Maden trækker helt klart op i vores anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs.

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs – Marrakech, Marokko

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs

Stedet ejes af et fransk par og det eneste minus var deres begrænset engelskkundskaber, som gjorde kommunikationen lidt udfordrende. De var meget venlige og hjælpsomme så vi overvandt hurtigt sprogproblemerne. Personalet var også utrolig hjælpsomme og holdt stedet nærmest klinisk rent. De havde altid overskud til at tilbyde os kaffe eller te, næsten uanset tidspunktet.

Vi var rigtigt glade for vores ophold og så derfor er vores anmeldelse af Riad Les Lauriers Blancs selvfølgelig god. Riaden ligger i udkanten af Medinaen, men det syntes vi kun var en fordel. At bo blandt de lokale gjorde vores ophold meget autentisk.

Vi giver 4 stjerner ud af 5 mulige.

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Riad Les Lauriers Blancs – Marrakesh, Marokko

Tip: Forudbestilt transport fra lufthavnen til stedet. Dette kan gøres ved at skrive direkte til Riad Les Lauriers Blancs. Stedet var nærmest umuligt at finde, på egen hånd.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og X.

Annette Seier - OnTrip.dk

Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com

Du er altid velkommen til at kontakte os:
– SoMe: Facebook, Twitter, Instagram
– Mail: ontrip (a) outlook.com

Følg os på vores kommende rejser

Copyright OnTrip.dk – All rights reserved
Tekst og billeder må ikke gengives uden tilladelse.

Læs Privatlivspolitik

Translate »

Privacy Preference Center