Anmeldelse af SAHARA Las Vegas – USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas som ligger på The Strip. Det 4-stjernet hotel var en god blanding af pris, komfort og trendy værelser. Hoteller havde en bred vifte af faciliteter, adskillige restauranter, barer og en natklub. Et billigere og godt alternativ til et ophold på The Strip. 

Check-in

Vi kørte op foran hotellet og parkerede. Vi tog vores bagage ud og herefter blev vores bil, kørt væk og vi fik en kvittering fra valet-manden. Der var nemlig gratis parkering på SAHARA Las Vegas, hvilet efterhånden er usædvanlig. I receptionen fik vi vores værelses nøgle og en undskyldning om, at der i øjeblikket var lidt byggerod.

Værelset

Vi gik, ad lange gange, som man ofte gør på de store hoteller i Las Vegas, hen til vores værelse. Hvordan så det ud? Ville vi kunne skrive en god anmeldelse af SAHARA Las VEGAS? Spørgsmål var der mange af, imens døren blev åbnet og spændingen udløst.

Stilen på værelset

Stilen var anderledes, trendy, moderne og den var gennemført. Værelset var i sort og hvidt, stål med enorme spejle og virkede køligt og rent. Det tangerede til nærmest at virke lidt klinisk.

Værelset indehold

Værelset var 30 kvadratmeter, havde to senge med sengeforlæggere, et skrivebord med stol, en lænestol, stort garderobeskab og et 55 tommer tv. Der var køleskab, safe, aircon, Wi-Fi og gratis vand, hver dag.

Badeværelset var holdt i hvidt og sort med et lækkert stort bruseområde og et fint vaskeområde.

For enden af værelset, var der et vindue som gav os en god udsigt over byen.

Faciliteterne på SAHARA Las Vegas

Hotellet var stort og havde 1615 værelser. Det var forholdsvis nyt og der var hele 3 udendørs swimmingpools med 3 tilhørende poolbars. Der var et kasino, et spa-område, fitnessfaciliteter en natklub og 5 restauranter.

Morgenmad på Northside Cafe

Vi spiste kun på en af restauranterne – Northside Cafe. Servicen var kun nogenlunde, men til gengæld var maden fantastisk.

  • Den ene af os fik Eggs Benedickte som er pocheret æg med bacon, serveret på en engelsk muffin med hollandaise.
  • Den anden fik avokado-sandwich med pocheret æg.

Begge retter var velsmagende med især avokado-sandwichen var superlækker.

Stedet var ok, maden var rimelig men prisen var 30% højere end andre morgenmadscafeer i Las Vegas

Alexandria tower

Vi genbeøgte SAHARA i 2021. Her havde vi et værelse i Alexandria tower som er stedet exclusive tårn.

Værelset

Værelset som vi fik tildelt lå på 18 etage, hvilet gav os en skøn udsigt over byen.

Indretningen af værelset

Indretningen af værelset er lidt svært at beskrive. Det 46 kvadratmeter værelse, var ligesom pakket ind i en vægdekoration fra svundne tider. Hvis det ikke lige var Vegas, kunne vi da et øjeblik føle os lidt kongelige. Der var masser af spejle, et par queen size senge, en enorm hvid lædersofa med sofabord, skrivebord, stol. Badeværelset var topmoderne med stort bruseområde, 2 håndvaske og lige inden indgangen til det, var der et stort åbent klædeskab.

Der var WI-FI. stort TV, aricon, espressomaskine, safe og aircon

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas - USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas - USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas - USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas - USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas - USA

Anmeldelse af SAHARA Las Vegas

Det forholdsvis nye hotel, har allerede været igennem en omtumlet tilværelse og hed først SLS for nu at hedde SAHARA Las Vegas. Placeringen på The Strip var nogenlunde men ikke ideel. Da vi besøgte stedet, var det under ombygning i noget af casino området, hvilet ikke var optimalt.

Vi kunne godt lide at der var gratis parkering, så vi bare kunne aflevere vores bil, til valet-manden. Pool-området var også lækkert med de forskellige muligheder og værelset var ok, selvom det ikke lige levede op til 4-stjernet standard.

Vores anmeldelse af SAHARA Las Vegas, er derfor middel. Ombygningen var irriterende men til gengæld, var prisen meget rimelig. Derfor er SAHARA et godt alternativ til et billigere Strip hotel.

Bemærk: Der skal betales USD 45 i resort fee pr. nat udover hotelprisen.

Opdatering november 2021

Vi genbesøgte hotellet i 2021. Ombygningen var færdig og hotellet fremstod nu moderne, rent og virkede meget ordentlig. Vores værelse som havde en lidt sjov indretning, fungerede for os og vi nød den megen plads og den store sofa. Vi kommer gerne igen, selvom placeringen ikke var perfekt, har vi ændre de tidligere 3 stjerner ud af fem til 4 stjerner i vores anmeldelse af SAHARA Las Vegas.

Vi giver 3 stjerner ud af 5

Bonusinfo: Link markeret med reklame, betyder at bloggen tjener lidt penge, hvis du booker gennem linket. Det bliver ikke dyrere for dig.

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.