Annettes Rejseklumme: Hotellerne og den grønne profil
Hotellerne og den grønne profil, har jeg oplevet på mange hoteller rundt om i verden. Skønt at hotellerne tager et ansvar for vores miljø eller gør de nu også det. Er den grønne profil ikke bare smart, oppe i tiden og en måde for dem, at spare penge på?
Den grønne profil er ikke helhjertet
De forskellige hoteller med den grønne profil, går mere eller mindre helhjertet ind for sagen. Nogle har en seddel eller lignende, som du skal ligge på sengen, hvis sengetøjet skal skiftes. Nogle har sæber i badeværelset, der er produceret ud fra den grønne tankegang. Mens andre hoteller praktiserer anordninger, som indikerer genbrug eller opfordrer dig til, ikke at får skiftet håndklæder dagligt.
Overordnet er disse tiltag positive, for behøver du virkelig at få skiftet håndklæder og sengetøj hver dag?
Manglede eksekvering
Men det som så undre mig, er hotellernes manglende eksekvering i deres grønne profil.
- På de fleste hoteller, oplever jeg, at der ikke er en mulighed for at hænge mit brugte håndklæde til tørre. Hvorfor er der ikke det? Jeg vil rigtig gerne genbruge mit håndklæde som mange hoteller opfordrer til men så sørg dog for en anordning, så det er muligt for mig at tørre det.
- De fleste steder bruges der små plastikflasker, som indeholder sæber, cremer og lignende. Jeg kan altså ikke tømme disse små flaskerne ordentligt. Kan du? Jeg smider i hvert fald masse af indholdet ud, hvilket irriterer mig. Dette for slet ikke at tale om den plastikbeholderen som jeg så også skal smide ud. Sørgelig, det er ikke en grøn profil og det ærgrer mig hver gang. Hvorfor er der ikke en dispenser som de kan opfylde?
- På de fleste hoteller, oplever jeg også at de kun har en papirkurv. Det er kun en til alt affald. Jeg har aldrig set en opdelt papirkurv hvor jeg kunne sortere. Hvor jeg har kunne vælge papir – og eller glas for slet ikke at tale om de plastikvandflasker som hotellet selv leverer til mig. Ingen genbrug her – lidt underligt med en grøn profil.
Dette får mig til at tænke: Har hotellerne kun en grøn profil, fordi det er oppe i tiden og ikke fordi de egentlig ønsker noget godt for miljøet?
Det sidste tiltag
Det sidste tiltag, jeg oplevede i forhold til hotellerne og den grønne profil, var muligheden for at framelde mig rengøring af mit værelse. Super godt tiltag, for hvem behøver at få gjort rent HVER dag på sit hotelværelse.
Du hænger simpelthen en markering udenfor på døren, som fortæller at du framelder dig, dagens rengøring. I kompensation for dette, kan du vælge at få tildelt en pengesum til brug på hotellet eller måske nogle bonuspoint. Det med bonuspint, gælder kun hvis du er tilmeldt hotelkædens bonusprogram.
Ideen er god. Alle parter, både hotellet og dig som gæst, får en andel i det økonomiske og du sparer på miljøet, så som udgangspunkt et godt tiltag i forhold til hotellerne og den grønne profil men..
I et eksempel fra det 5-stjernet hotel Westin i Warszawa, kunne jeg “tjene” DKK 36 på at framelde mig rengøring af værelset? Men da jeg betalte omkring DKK 1.000 for en overnatning, var DKK 36 i det perspektiv, ikke en besparelse som hang sammen med virkeligheden.
Besparelsen var simpelthen for lille, til at jeg vil opgive den luksus. En luksus hvor jeg fik ville skiftet håndklæder, få vand, redt min seng og gjort rent.
Så igen en rigtig god ide, som jeg kun kan være tilhænger af, men med den lille besparelse for gæsten kan jeg kun tænke: Ordet grøn profil, har hotellet opfundet det for at kunne minimere deres udgifter.
Hotellerne og den grønne profil
Vi har jo alle et ansvar for miljøet og som udgangspunkt, kan jeg kun støtte udviklingen. Hotellerne siger de er grønne, men som rejsende ser jeg det ikke eksekveret, desværre.
Hvad synes du? Oplever du, at hotellerne eksekvere deres grønne profil?
- Indlægget fra 2014 er opdateret marts 2018.
- Du kan her læse mine andre klummer.
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
8 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Jeg synes du har helt ret i at mange hoteller skriver et om hvad de gør for miljøet, men alligevel gør de det ikke i praksis. Specielt den med håndklæderne. Mange steder skal man ligge håndklæderne på gulvet hvis man vil have dem skiftet og behøves de ikke at blive skiftet skal man bare hænge dem. Mig og min mand hænger dem altid op fordi vi ikke behøves at de bliver skiftet, men når vi så kommer tilbage til hotellet om aften er de alligevel blevet skiftet. Jeg synes mange hoteller har meget svært ved at leve op til den grønne politik de skriver de har.
Hej Inger-Marie.
Tak for dit besøg på vores site og for din kommentar.
Vi er desværre helt enige. Mange hoteller forsøger, at vise en grøn profil, men i praktis er den grønne profil ikke en del af deres daglige arbejde. Den med håndklæderne oplever vi også ofte. Eller hvor der findes mulighed for genbrug af papir i en særlig papirkruv, men hvor rengøringen så alligevel smider papiret ud sammen med det almindelige affald.
Annette, det er et vigtigt emne du tager op. Dejligt!
Desværre halter det voldsomt de fleste steder. Eller måske skulle man sige generelt, for jeg har heller aldrig set opdeling af affald, og store sæbedispensere, som du skriver er et sjældent syn. Personligt bruger jeg aldrig de små fjollede sæber mm. af samme årsag. Jeg medbringer mine egne produkter, som er produceret med hensyn til miljøet.
At få gjort rent, og skiftet håndklæder hver dag, er ganske simpelt hul i hovedet. Det er der jo ingen, som gør i praksis hjemme.
Lad os håber der kan komme mere fokus på om de såkaldte miljøhensyn virkeligt er så hensynsfulde.
Hej Kirsten, tusind tak for kommentar og dit besøg 🙂
Ja alt er jo ikke glamour og glitter i forhold til rejser, Kirsten. Der er også en virkelighed som ikke altid er så køn. Fuldkommen enig, det halter meget på de fleste hoteller selv de elsker at slå sig op med en grøn profil. Det er jo bare ord uden handling bagved. Næææ tror jeg har set en tredelt papirkurv en gang og det var ikke engang på et hotel som påstod de havde en grøn profil.
De er afsindig flottet de små sæber, som er total uanvendelige og jeg bliver så irriteret over dem. De kan ikke bruges til noget, andet end at belaste vores miljø og enig løsningen er selv at medbringe sine produkter men det er jo ikke rimeligt når du har betalt for et hotelværelse der påstår de har en grøn profil.
Enig, det er hul i hoved og totalt unødvendigt for som du skriver det er der jo ingen som gør i praktisk derhjemme.
Det ville da være dejligt, hvis der kom fokus på vores miljø, så vi alle kunne tage hensyn også hotellerne.
Knus Annette
Hej Annette – Jeg kan ikke lade være med at drille dig lidt.
Handler det ikke også om, at vi som rejsende skal tænke på miljøet? Og ikke på økonomi?
Jeg tænker lidt på det, når du skriver
“Et eksempel fra det 5-stjernet hotel Westin i Warszawa, kunne jeg “tjene” DKK 36 på at framelde mig rengøring af værelset? Men da jeg betalte omkring DKK 1.000 for en overnatning, var DKK 36 i det perspektiv, ikke en besparelse som hang sammen med virkeligheden. Besparelsen var simpelthen for lille, til at jeg vil opgive den luksus. En luksus hvor jeg fik ville skiftet håndklæder, få vand, redt min seng og gjort rent.”
Hej Kenneth, tak for dit besøg og din kommentar 😊
Haha du må da gerne drille mig 😊
Jov selvfølgelig handler det om, at vi som rejsende skal tænke på vores miljø. Vi skal og bør vel alle tage vores del i at løfte den store opgave. Det som jeg egentligt mente men nok ikke fik formuleret er, at hvis alle skal være med på ideen skal der rystes op med en lidt større besparelse end 36 kr. Jeg tror simpelthen ikke, at folk generelt vil undvære den luksus for at spare så lidt.
Det med økonomien, bliver hurtigt meget langhåret at skrive om men som rejsende tænker du da på kroner og øre, ligesom hotellerne gør det. På mig virker det bare som om det mere er en smart ide med den grønne profil, for at kunne appellere til os kunder som gør det og noget som ikke bliver eksekveret.
Penge har jo en stor magt og hvis vi allesammen skal motiveres, fastholdes, og have en bevidsthed om vores miljø kunne jeg godt ønske mig, at det ikke kun er de rejsende der har det men bestemt også hotellerne.
/Annette
Hei, Annette
Du har helt sikkert rett i at det er litt «både og». Selv ser jeg gjerne etter hotell som bidrar på en ansvarlig måte på flere vis. Men opplevde nå nylig, i Cape Town, der det er vannmangel, og man oppfordres til å spare hver dråpe:
Hotellet vi bodde på ba oss henge opp håndkleet om det ikke skulle vaskes (for å bidra til mindre vannforbruk). Det gjorde vi. Likevel fikk vi nye håndklær.
Nå tror ikke jeg dette var et forsøk på å utnytte den grønne linjen kommersielt, snarere en «forglemmelse», eller rett og slett gammel vane. Men må si jeg ble litt oppgitt over at de ikke holdt seg til egne regler, når vi som besøkende gjorde så godt vi kunne.
Ellers en interessant vinkling på er viktig tema.
/Mette
Hej Mette, tak for besøg og kommentar 🙂
Du har ret at det er både og.
Dejligt at nogle tager ansvar og prøver. Vi hænger også gerne vores håndklæder op til tørre, hvis der er mulighed for det. For hvem har brug for et rent håndklæde hver dag. Vi oplever desværre ofte, at der ikke er en mulighed for at hænge det til tørre ellers sker der et som du beskriver. De giver nye håndklæder alligevel.
Jeg håber du har ret, Mette at det er en forglemmelse og dårlig vane. Men jeg kan godt irriterer mig, for der skulle ikke ret mange ændrede vaner til, for at det kunne blive så meget bedre for vores miljø.
Tusind tak Mette:-)
/Annette