Annettes Rejseklumme: Rejsehistorien der forsvandt
Rejsehistorien der forsvandt, er denne gang emnet i min klumme. Jeg elsker nemlig en god historie. Allerede fra jeg var 9- 10 år gammel, tyggede jeg mig igennem diverse lange rejsefortællinger og drømte mig langt væk, til fjerne egen. At kunne indleve mig i en god fortælling, selv sætter mine egne indre billeder og drømme mig væk, er for mig en af livets gaver.
Rejsehistorien der forsvandt
Jeg har over årene, kunne finde mange gode rejsebøger og aviserne og bladene har bestemt også kunne levere masser af gode artikler men rejsehistorien er forsvundet. Jeg har i hvert fald meget svært ved at finde dem. De rejsehistorier, som kan tage mig med på en kanotur i regnskoven, få mig til at overveje at cykle jorden rundt eller måske tager mig på mit livs vandretur i Nepal.
Jeg søger og søger men der er blevet langt mellem snapsene. Historierne er forsvundet og jeg mener ikke nødvendigvis de lange historier nej – bestemt ikke kun dem. Det er også de små historier som f.eks. morgenmødet med en storby i Asien, eller tilsvarende små rejsehistorier eller oplevelser. Nogle som er skrevet med indlevelse og oplevelser, der er prøvet på egen krop.
Hvor blev rejsehistorierne af?
Artiklerne i aviserne er ikke længere en historie – og eller en fortælling men er mere blevet fakta oplysninger. Jeg giver jeg et par eksempler:
- Hvilket land er billigst at rejse til?
- Hvordan finder du billige flybilletter?
- Hvor lejer du den billigste bil?
- Hvad er den mest populære charterdestination?
Udover de i min verden, er superkedelige at læse, er der ofte også indblandet masser af reklamer – ikke fordi jeg lige i første omgang lige kan gennemskue det, men jeg opdager det ret hurtigt. Rejseartikler som ikke nødvendigvis og ofte ikke er skrevet af en journalist, der selv har oplevet det. Derfor bliver det simpelthen, alt for Wikipedia – agtig efter min smag.
Rejsebloggerne og deres rejsehistorier
Det er kun 5 år siden, jeg begyndte at læse rejseblogs og de mange gode historier. Dengang var det mest amerikanske bloggere, for der var dengang ikke særlig mange danske. Jeg nød deres fortællinger, oplevelser og deres måde at skrive på.
Det var en dejlig direkte, her og nu, i en upoleret skriveform som jeg satte pris på at læse. Jeg var med på deres rejser, kunne leve mig ind i dem og fik maser af inspiration. Det var dengang, sådan skriver ingen af dem mere, desværre.
Der er de sidste år kommet en del danske bloggere til og ja, i starten var det fleste af dem i dagbogs form. Som regel havde de startet en blog når de havde, solgt alle sine ting for at rejse ud i verden eller skulle på en længere rejse. Egentligt spændende læsning og meget inspirerende med alle de mange små historier, direkte derude fra verden.
Men hvor er rejsehistorien blevet af hos rejsebloggerne?
Nu har jeg desværre også de sidste par år, oplevet at historien er forsvundet hos rejsebloggerne og dem som egentlig har pulsen på rejser. Dem som elsker at rejse, en del som lever af at skrive om dem og de bloggere som kalder sig for historiefortællere. Det med historiefortæller er desværre ikke det, som jeg ret ofte oplever.
Listerne
Rejsehistorien er nu blevet afløst, af fakta og kedelige lister, ofte med 10 punkter. Det er f.eks.:
- 10 ting du skal se i xxx
- 5 byer jeg drømmer om
- 10 grunde til at besøge
- 10 naturoplevelser i
Altså en masser lister og kedelige opremsninger. Lister som ikke har indlevelse, er lidt for Wikipedia og turen går til, agtig. Der bliver desværre også ofte skrevet tips eller anbefalinger, som rejsebloggeren ikke engang selv har oplevet.
Jeg synes det er kedeligt – ensformigt og meget upersonligt. Mange af disse informationer, kan jeg da selv finde på Wikipedia eller læse i en rejseguide. Det er i min verden, bare ligegyldig læsning og overhoved ikke nogen god rejsehistorie, som jeg holder så meget af at læse.
Jeg vil læse om oplevelser, som bloggerne selv har oplevet, deres meninger og holdninger. Historier som har personlighed og oplevet af en som har mærket det, set det, duftet til det og mødt det ude i verden. Historien der er skrevet med masser af passion, ærlighed og indlevelse.
Rejsehistorien der forsvandt – lad os finde den igen
Lad os få de gode rejsehistorier tilbage og smidt de kedelige lister ud. Historier som gør, at vi bliver lokket til at rejse derud i verden. Dem som er skrevet med passion og indlevelse, hvor vi kan drømme os til næste rejsemål.
Det skal bestemt ikke forstås, som om jeg er hellig og ikke laver lister, skriver om fakta og tips. Jeg vil bare i fremtiden, gøre mit til at bliver bedre til at skrive mange flere rejsehistorier. Så denne klumme er en observation og bestemt også en påmindelse til mig om, at finde rejsehistorien der forsvandt.
Hvad mener du? Savner du ligesom mig, de gode rejsehistorier?
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
34 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Annette jeg er SÅ enig!
Jeg savner også eventyrene og de gode historier.
Det er nemlig som du siger, blogs er blevet mere en Turen går til.. agtige, og det er nemlig ikke særlig inspirerende eller spændende. De kommer desværre alle til, at ligne hinanden.
// Kirsten
Hej Kirsten, tak for dit besøg og din kommentar:-)
Glæder mig at du er enig, Kirsten. Ja, lad os få de gode historier tilbage, eventyrer og drømmene.
De gode historier, der hvor det er sjovt, spændende, personligt og gør at vi med det samme køber en flybillet.
Ja, snart ligner alle rejseblogs hinanden men de samme lister og fakta oplysninger. Det kunne være skønt, hvis der var lidt personlighed.
Det er nu ikke kun rejseblogs, der er bestemt også alle de andre medier, som skriver om rejser som jeg synes er blevet forfakta kedelige.
/Annette
Åhh, jeg er bare så enig.
Jeg har jo ikke vidst at der fandtes så mange rejseblogs derude før indtil… Ja du ved.
Og det har også slået mig at mange skriver lister.
At de ikke er særlig interessante at læse i længden. Kun hvis man lige falder over en liste fra en destination man skal til og lige hurtigt kan få et overblik.
men man kommer ikke rigtig tilbage til den blog igen bagefter, fordi den var bare fyldt med lister.
Jeg kan dog godt lide en portion fakta i et indlæg.
fordi hvis jeg læser en god historie som vækker min interesse, vil jeg også være taknemlig for information om f.eks. hvilken bus man kommer derhen med osv. Så behøver den dybe tallerken ikke at opfindes 2 gange.
Fakta såsom historien bagved en seværdighed eller en by eller et land synes jeg også er interessant.
Men jo. lad os få de gode historier tilbage!!! 🙂
Jeg er helt enig med dig Annette, men bestemt også med dig Linda. Jeg elsker en god rejse historie, der gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at tage dertil.
Men jeg vil også gerne have de fakta og hjælpende tips, som fortælleren kan komme med. Og de tips kan jo sagtens krydres med små historier.
Men enig, jeg er heller ikke så vild med at læse om et sted i form af “de 5 bedste…”
Hej Henriette, tak for dit besøg og kommentar til debatten 🙂
Enig, det ene skal nødvendigvis ikke udelukke det andet. En kombination af historier og fakta er bestemt at fortrække. Enig, du kan sagtens kombinere de to ting i en god fortælling så det bliver mere personligt og din mening skinner igennem.
Men listerne som bare en opremsning som jeg kan slå op på Google, det er i min verden kedeligt.
Det er også en opsang til mig selv. Jeg skal huske, at skrive rejse historierne og ikke bare fakta, for jeg elsker selv at læse dem og tror at det er dem, som giver de fleste lysten til at rejse ud i verden.
De bedste hilsner Annette
Enig, det er nemt at blive grebet af fakta fortælling. Men det er helt sikkert historierne, der skal være det bærende element.
Mange hilsner
Henriette
Ja, det mener jeg helt klart Henriette. Det er også det, som adskiller os fra hinanden 🙂
Hav en skøn dag, Henriette
Hej Linda, tak for dit besøg og din kommentar til debatten:-)
Jeg ved det Linda 🙂 Men der findes efterhånden rigtig mange rejseblogs og jeg synes bare, at der kommer flere og flere lister.
Du har ret, en liste kan give en et hurtigt overblik over en destination som man evt. skal besøge men hvis det kun er lister, bliver det efter min mening for upersonligt.
Det bedste ved at følge en blog er jo netop en vinkel af det personlige og meningerne, der er spændende at læse om.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at det kun skal være historie fortællinger men bestemt også fakta.
Men rent fakta baseret beskrivelser uden indlevelse, er kedelige og jeg gider i hvert fald ikke læse de blogge i længden. Jeg har desværre ofte oplevet, at personer der skrive om det slet ikke har været på stedet. Så forsvinder troværdigheden for mig.
Jeg mener bestemt godt at man kan kombinere fakta med en historie, som du bestemt er rigtig god til. Så jeg håber, du forsætter med det og ikke begynder at lave en masse lister 😉
Ja, det er også en opsang til mig selv så jeg vil også prøve at lave flere historier 😉
De bedste hilsner Annette
Hahaha…. Neeeeej ville aldrig begynde at lave lister eller kun fakta baserede indlæg. Historien skal med.
Og 1000 tak for rosen.
Men jeg skal da indrømme at efter jeg er begyndt at læse med på flere rejseblogs, så har tanken slået mig, ligesom Anne Marie, om jeg skriver forkert. Skal man skrive en masse top 10er for at være med sammen med de seje.
Nu er jeg dog helt sikker på at jeg skal holde fast i min egen skrivestil.
Og det er meget takke være dig og dit vigtige indlæg.
Jeg er så heldig at jeg ikke ved hvad SEO er, så det bekymrer jeg mig ikke om 😀
Den sidste her kom lige med fordi jeg læste om det i nogle af de andre kommentarer. 🙂
Haha Linda, det glæder mig at du ikke vil begynde at lave fakta baserede indlæg uden en historie. Velbekomme det er så fortjent.
Ved nu ikke, om man ligefrem er sej hvis man laver en masser lister men må indrømme at mange gør det. Tror mange laver dem i forhold til SEO – ikke fordi jeg ved så meget om det – men de sidste års tid er listerne blevet mere udbredt. Det bliver meget hurtigt de sammen lister som jeg mener kan være meget upersonlige og vi som blogger bliver alle ens.
Jeg har dog oplevet nogle som skriver lister, som er anvendelige, personlige og noget de selv har prøvet. De kan godt bruges hvis man vil have et hurtigt overblik over en destination. Det som jeg mener gør os utroværdige og kedelige som bloggere er lister som enhver kan skrive, uden at have været på en destination – uden personlighed.
De glæder mig meget at du vil fastholde din nuværende skrivestil, Linda 🙂
/Annette
Vi er helt enige!!!
Vi skriver ALDRIG lister -for vi gider ikke læse dem selv. Ja, faktisk skriver vi ikke noget, som vi ikke selv ville læse. Det tror vi, at er vigtigt at man hele tiden spørger sig selv om: Ville du selv gide læse dette indlæg? Har det noget, som du ikke i forvejen kan slå op ved hjælp af Google?
Vi har flere gange spurgt os selv, om vi greb det helt forkert an. Vi følte, at vi snart var nogle af de eneste som skrev, hvad vi oplevede og ikke, hvad SEO ville have os til at skrive eller lister, anmeldelser og facts. Så det er så dejligt, at du bringer det op. Men vi har holdt fast og det vil vi blive ved med.
For et stykke tid siden blev vi spurgt af et firma om vi ville skrive en artikel om en bestem rejseform, men da vi aldrig har rejst sådan (de har åbenbart ikke gjort deres hjemmearbejde særlig godt) skrev vi med det samme blankt nej. Vores blog ville jo miste troværdigheden og autensiteteen, hvis vi begyndte at skrive om noget, som vi ikke selv har oplevet. Det er jo ligesom hele kernen. Ellers kunne vi jo bare sidde i sofaen og google destinationer og oplevelser og skrive om det.
Så den gode rejsehistorie tilbage!
Vi elsker også en rigtig god rejsehistorie, hvor man føler, at man selv er med på turen. Det er jo det, der får en til selv at rejse derhen, møde den befolkning, se den samme udsigt, høre abernes brøl om morgenen, eller hvad det nu kan være.
Glade rejsehilsner
Rasmus og Anne Marie
Hej Anne-Marie og Rasmus, tak for besøg og kommentar til debatten 🙂
Fuldkommen enig, og i er rigtig gode til at fortælle en god rejse historie. Jeg er ret vild med jeres historier derude fra verden. De er både underholdende, har humor og er skrevet med en masse indlevelse, meninger og holdninger. Så det glæder mig at i forsætter med det. Jeg hader virkelige også Google lister og gider ikke læse dem 😉
Jeg tror, at i er dem som er allermest tro mod den gode rejse historie og nej, jeg mener bestemt ikke at i har grebet det forkert an.
HAHAH rigtigt. Vi bliver også nogle gange spurt om en rejseartikel til et sted vi aldrig har været. Hvordan skulle vi lige kunne skrive om den og bevare vores troværdighed. Og som i også skriver – de har nok ikke lige lavet deres hjemmearbejde godt nok.
Ja, lad os få de rigtig gode rejse historier tilbage – det er bestemt også en opsang til mig selv. Nogle gange falder jeg i fælden omkring fakta, selvom jeg prøver at gøre det personligt. Men de historier som giver mig lyst til at rejse er beskrivelser om befolkningen, meninger, holdninger, pudsige oplevelser osv.
De bedste rejsehilsner fra
Annette
Jamen du har fuldstændig ret… Der er ikke mange rigtige historier. Et er at skrive, hvor man har været, noget andet er at skrive, hvor man drømmer om at tage hen og noget helt tredje er at skrive til SEO.
JA SEO er en nødvendighed og ikke til at komme uden om. Men den intelligente fortæller kan forhåbentlig flette det sammen med historien…
Jeg falder selv i… Big time… Vil dog håbe, at jeg også formår at få fortællingen og historien bag med.
Men godt med en opsang og endnu mere fokus….
Måske skulle man til at læse flere rejseblog og studere skrivestil. Man kan vel altid blive inspireret og lære noget….
Så tak
Camilla
Hej Camilla, tak for dit besøg og din kommentar til debatten 🙂
Ja, enig der er mange historier og ja, SEO helved som jeg snart synes det er blevet, kommer vi ikke uden om. Men hvis du kun skriver til din “SCO ven”, synes jeg at det bliver kedeligt og upersonligt. Tror ikke at man får så mange læsere på den lange bane.
Det er bestemt også en opsang til mig selv, Camilla. Ikke fordi jeg skriver lister men mere fordi, det nogle gange kan blive lidt for meget fakta. Den gode historie er den der giver mig rejselysten.
Jeg kan faktisk god lide at skrive mine historier og selvom vi bliver dikteret af SCO, er nogle af vores mest læste indlæg ikke fakta indlæg men vores rejsetanker, rejseklummer, 24 timer i ….osv. Tror at efter jeg dykkede lidt ned i, hvad var mest populært, at jeg kom i tanke om, at jeg skulle skrive flere historier.
Altid god inspiration at læse andres rejseblogge – man kan altid lære noget 😉
De bedste hilsner Annette
Heisann! Bra skrevet, og jeg er veldig enig! Dette til tross for at jeg av og til skriver lister selv. Selv liker jeg å skrive reisehistorier, men merker at de som leser bloggen ofte setter pris på listene også. Selv synes jeg det er bra å kunne kombinere begge, men skulle jeg måtte velge ville reisehistoriene – både å skrive om og å lese om 🙂
Hej Renate, tak for besøg og din kommentar til debatten 🙂
Tusind tak, Renate 🙂
Ja jeg mener jo ikke nødvendigvis, at der skal være enten eller men mere både og. En kombination af de gode historier og fakta oplysninger, som jeg synes du er god til 😉 Ja, tror da du har ret i af mange læsere gerne vil have lister eller det vil Google i hvert fald gerne. Men hvem skriver vi til?
Jeg synes bare at listerne er ved at tage TOTALT overhånd. Synes snart at der er lister allevegne og mange af dem er ligegyldige uden personlighed, noget bloggeren aldrig selv har oplevet, så er det jo bare en liste skrevet fra Wikipedia. En liste jeg kan læse i en guidebog eller slå op på Google.
Mener at den gode historie er ved at forsvinde pga. af alle listerne. Den historie som gør at vi får lysten til at rejse og tror at vi som rejse bloggere, skal passe på at vi ikke alle bliver ens med vores lister og dermed “dræber” os selv, fordi personligheden er forsvundet.
Uhh Renate, jeg elsker den gode rejse historie som får mig til at drømme væk og dette indlæg er lige så meget et spark til mig selv, om at skrive flere af dem.
Nyd nu alle dine oplevelser derovre i Mellemamerika 😉
/Annette
Du deler da mavepustere ud, der vil noget 😀 Er det ikke enhver bloggers mareridt? – at blive fanget i fakta-verdenen, og faktisk glemme sig selv og det, man egentlig ønsker ens blog skal vise ? 🙂
Du har HELT ret – og dine tanker, eksempler og “lister” kan desværre trækkes hele vejen igennem blog land – mode, kæledyr, børn, mommyblogs, rejseblogs og for den salgsskyld hverdagsblogs.. desværre
Jeg vil uden tvivl også helst opleve OPLEVELSEN – jeg er da “ligeglad” med “…10 ting du ikke ved om mig” , især når det er indlæg nr. 8 af dem fra samme blogger 🙁
Det giver stof til eftertanke, og jeg vil uden tvivl tage dine tanker med mig videre til min egen blog, jeg tror på, man let kan lade sig inspirere af hinanden – blive klogere på andres fejl og ikke mindst, være sig selv (og sin blog) tro.
Men mon ikke en del af grunden er, at blogging er blevet så kommersielt? – for at være en “god” blogger (du kan HELT sikkert finde en liste eller 10 om emnet) så skal man jo gerne udgive 3-5 indlæg på en uge.. mindst, og hvis man blogger fordi man skal, ikke fordi man nødvendigvis har noget på hjertet, så er fakta og lister nok et nemmere emne at tage op.
Personligt elsker jeg den gode historie – den, hvor man næsten kan dufte morgenkaffen mens man læser artiklen <3 DET er en oplevelse!
Tak for øjenåbneren!
/Annette
Hej Annette, tak for dit besøg og din kommentar til debatten 🙂
Hahaha håber da ikke du fik din kaffe galt i halsen 🙂 Jov, jeg tro (håber) at det er enhver bloggers mareridt at blive fanget i fakta skriveriet og glemme sig selv. Glemme, hvorfor du ville starte din blog og dit budskab.
Jeg synes lister er dræbende, ikke dermed sagt at de ikke kan være anvendelige men synes oftere og oftere at jeg oplever, at liste bliver skrevet bare for at skrive noget. Lister med ligegyldig information som næsten ser ud som om det er tager fra Wikipedia og uden personlighed.
Det glæder mig, at jeg har kunne inspirere dig til lidt eftertanke. Dette indlæg, er lige så meget en husker til mig selv. Det er nemt og kræver ikke så meget at skrive fakta ting som den gode historie. Den som bliver skrevet med masser af indlevelse, passion og som er personlig. Det som gør en blog anderledes er jo det personlige, de gode historier og dem som giver læseren eventyrlysten eller hvad det nu er, dit budskab på bloggen er.
Jeg tro du har ret, desværre. Bloggere er blevet meget kommercielle efterhånden og ja, fakta, lister og lignende elsker Google, så derfor bliver de ofte skrevet. Jeg tror bare, at vi dræber os selv i dette spil. For efterhånden er alle blogge ens med deres lange lister og uden personlighed. Hvem gider så længere læse blogge? De bliver jo lige så upersonlige som en avisartikel eller en bog om emnet. Det at blogge er jo personlighed og den enkleste bloggers formidling, hvor holdninger og meninger gerne skulle skinne igennem
Uhh Annette, jeg elsker også den gode historie. Den hvor jeg kan mærke, at den er skrevet med personlighed, passion og hvis det er en rejsebeskrivelse, den som tager mig med på et eventyr og som efterfølgende kan drømme mig derhen.
Velbekomme Annette, det var også en øjenåbner for mig selv 😉
De bedste hilsner
Annette
Spennende innlegg! Jeg elsker å skrive reisehistorier/reiseskildringer, og skulle virkelig ønske at jeg kunne drevet med det hver dag 🙂 Jeg begynte egentlig å skrive reiseskildringer for min egen del, fordi det hjelper meg til å huske tilbake på alle inntrykkene og detaljene og på en måte få opplevelsen på nytt når jeg leser det jeg har skrevet. Senere delte jeg historiene med farmor, som synes det er fint å “få bli med meg ut i verden”. Til slutt bestemte jeg meg for å opprette reisebloggen for å se om flere var interessert i det jeg skriver.
Jeg har valgt å skrive litt forskjellige typer blogginnlegg, fordi jeg selv liker variasjonen. De siste tre innleggene mine er for eksempel veldig ulike – ett innlegg der jeg forteller om reiseplaner, ett der jeg forteller om ni templer jeg mener er verdt et besøk i Kyoto, og ett med en reiseskildring fra Vik på Island, der jeg har prøvd å sette ord på hvordan jeg opplevde det da jeg var der.
Jeg skriver bare om steder jeg har besøkt. Hvor godt jeg lykkes med å fange andres interesse eller la mine personlige synspunkter skinne igjennom vet jeg ikke alltid helt, men jeg vil i hvert fall fortsette med å skrive det jeg selv liker å skrive – både reiseskildringer, innlegg med praktisk informasjon som jeg selv ville synes var nyttig hvis jeg lette etter opplysninger om et reisemål, og innlegg som jeg håper kan inspirere andre til å velge et reisemål de kanskje ikke hadde valgt uten å lese om det eller se bilder derfra. Noen faktainnlegg og andre typer innlegg med ulike tips vil det også bli innimellom. Men historiefortellingen kommer jeg definitivt ikke til å droppe på bloggen. Jeg er jo altfor glad i å skrive de små reiseskildringene mine 🙂
Hej Marianne, tak for dit besøg og din kommentar til debatten 🙂
Tusinde tak 🙂
Spændende at læse hvorfor og hvordan, du begyndte at blogge. En spændende indgang til det. Ja, når man som os er bloggere er det jo fordi man har en historie som man brænder for at skrive/dele. Håbet er så , at andre også synes det er spændende at læse om.
Som du ved, læser jeg næsten alle dine indlæg og jeg synes du er super dygtig – og rigtig god til at variere dem. Vi er enige om at variationen er det optimale og jeg mener heller ikke at det skal være enten fakta eller fortællinger men mere begge dele. Fakta, info, tip og historien.
Jeg synes, bare at tendensen det sidste års tid er at historien er ved at forsvinde fordi bloggerne kun tænker på google ranking og SCO. Derfor er der efterhånden, kommet mange lister til fordi bloggeren jagter flere læsere. Lister som jeg ofte synes er meget upersonlige og rigtig kedelige at læse.
Jeg ved godt, at du aldrig kunne drømme om at skrive noget du ikke selv har oplevet. Jeg kan da ikke forestille mig at du ikke kan fange andres interesse fordi du er en rigtig god historie fortæller og jeg elsker at læse dem. Det er da dig som er årsagen til at jeg hele tiden taler om at jeg vil til Namibia 😉 og ja dine indlæg er meget personlige, Marianne.
Jeg håber, da aldrig at du kommer til at droppe historie fortællingen 😉
/Annette
Tusen takk for de fine ord, jeg setter virkelig stor pris på at du følger med på det jeg skriver og stadig legger igjen riktig hyggelige kommentarer!
Jeg synes forresten også at det er veldig god variasjon i innleggene her på OnTrip.dk.
Så morsomt at du nevner Namibia akkurat nå – jeg har faktisk gjort klar en ny reisehistorie fra den namibiske ørkenen som skal publiseres før jeg ganske snart reiser til Oman for å oppleve ørkenen der.
Hej igen Marianne 🙂
Det er da så fortjent og velbekomme.
Jeg nyder at læse på din blog, dine gode fortællinger, dine lækre billeder og en god variation. Så tak fordi du deler ud af dem.
Tak Marianne, det betyder meget. Vi prøver også at variere det og din support og gode kommentarer betyder meget og er en stor motivation for at have energi – og lysten til at skrive.
Jubii den glæder jeg mig til at læse og jeg vil bare til Namibia en da 😉
Super med en tur til Oman, det glæder jeg mig til at følge og jeg elsker bare ørkner.
Hav en skøn tur til Oman, når den tid kommer.
/Annette
Verkligen så sant, kan bara hålla med.
Hej Christine, tak for dit besøg og din kommentar til debatten 🙂
Dejligt du er enig med mig 😉 Vi må kæmpe for at skrive flere gode rejsehistorier;-)
Jeg har lige læst om dit fantastiske bryllup på Thailand – WOW – sikke et romantisk bryllup. Jeg ville gerne, kommentere på indlægget men kunne ikke se, at der var et sted jeg kunne gøre det, desværre.
De bedste hilsner Annette
Faldt lige over dit interessante indlæg – og jeg kan da kun tilslutte mig koret af enige! Rejsehistorier er meget mere interessante end lister. Men det er sikkert, fordi jeg er en hund efter gode (rejse)historier 😉
Dog vil jeg komme med den påstand, at det godt kan lade sig gøre at kombinere rejsehistorier og -lister. Nemlig hvis listerne bygger på egne oplevelser og ikke blot er copy+paste fra rejsebøger og faktasites. Sådan skriver jeg i nogle af mine indlæg (og jeg har set andre rejsebloggere, der med godt resultat gør det samme), og jeg synes egentlig, det fungerer okay. For jo, det allervigtigste er, at vi gør os umage og skriver blogindlæg, som vi også selv ville gide at læse, hvis vi mødte dem på en andens blog!
Hej Bente, tak for dit hyggelige besøg og kommentar:-)
Glad for at du fandt mit indlæg interessant og jeg elsker også den gode rejsehistorie.
Jeg er da fuldkommen enig, en liste som er tilsat personlige oplevelser, kan være god læsning. Det jeg rejser et flag for, er at jeg synes listerne har overtaget de gode rejse historier og at ligegyldige lister, hvor folk ikke selv har oplevet halvdelen er i min bog rimelig kedelige. Det virker bare som fyld – uden personlighed.
God pointe – det skal være indlæg som vi selv gider læse hvis vi mødte dem på en anden blog. Vi må i gang med at skrive flere gode indlæg 😉
De bedste hilsner Annette
Godt innlegg. Jeg liker egentlig godt å skrive historier eller skildringer men har forsøkt å ha en litt annen stil i bloggen. Har et par historier på lur. Kanskje jeg skal vurdere å legge de ut. Tankevekkende innlegg i vertfall. Det er veldig hyggelig å lese reisehistorier 🙂
Hej Laila, tak for hyggeligt besøg og din kommentar 🙂
Tusinde mange tak for rosen, den er jeg meget glad for.
Ja, jeg elsker også at læse en god historie Laila men masser af personlighed. Selvfølgelig skal du lægge dine gode historier på bloggen – tror dine læsere vil elske dem 😉
Ja, indlægget var bestemt også skrevet til mig selv. Jeg synes, det er vigtigt at jeg prøver at fastholde den gode historier og ikke blive for fakta baseret 😉
/Annette
Kære Annette
Tak for et interessant indlæg, som jeg et stykke hen ad vejen er helt enig med dig i.
Som journalist, der har skrevet et væld af rejseartikler og forfatter til to bøger i serien Turen går til … er jeg dog rigtig ked af at læse din kritik, som jeg egentlig synes er lidt uberettiget. Bøgerne er i høj grad oplevelsesbaserede, og stort set hver eneste emne i hvert eneste afsnit har et oplevelsesbaseret anslag, der kan være på flere linjer. For at sætte stemningen på den seværdighed eller det hotel eller hvad det nu er, som folk skal læse om. Desuden er forfatterne mennesker, der har indgående kendskab til destinationen og har oplevet tingene de skriver om selv.
Og da det jo er en rejseguide, der gerne skulle kunne lede læseren hen til seværdigheden, restauranten osv., ja så er der naturligvis også nogle praktiske oplysninger samt en fortælling om, “at slottet er bygget i 1800-hvidkål og er i nyklassicistisk stil”. Det kan ikke være anderledes i en rejseguide.
Det er selvfølgelig helt fint, hvis man ikke bryder sig om den stil. Men jeg er søreme ked af at det skal hedde sig, at vi skriver af fra Wikipedia. Det er en trist beskyldning, der ikke har noget på sig.
Det samme gør sig gældende for langt de fleste artikler, jeg selv har skrevet til aviser mm. Nogle af dem er guides, og får dermed et listepræg, og ja, det gør sig ikke altid lige godt, men det er da selvoplevet det hele.
Som sagt, det er helt ok, hvis man ikke bryder sig om de journalistiske stilarter, men jeg kan ikke på stående fod komme på hverken reklamer eller Wikipedia-viden på de rejseredaktioner, jeg kender til. Tværtimod. Jeg dyrker ikke selv rejseessayet, da det er en svær genre at ramme 100%, så jeg er nødt til at lægge faktabokse ind,så avisens læsere kan orientere sig om, hvordan de kommer til destinationen og hvad det cirka koster. Et essay og i vel i virkeligheden også en personlig blog har nogle friere rammer.
Tak i øvrigt for en glimrende blog med mange gode indlæg. Jeg nyder at læse med.
Mange hilsner
Louise
Hej Louise, tak for dit besøg og dine kommentar til debatten 🙂
Jeg vil starte med at skrive, at jer er rigtig glad for en mening fra en journalist. Den vinkel har ikke været belyst fra nogle i denne klumme. Det andet jeg vil skrive til dig er, at en klumme skrevet af mig, er lidt provokerende men håbet om at skabe en debat. Alt er jo ikke sort/hvidt men ideen med min klumme ville forsvinde lidt, hvis jeg blødte den for meget op.
Jeg har på ingen måde, haft en intention om at gøre nogle kede af det. Så det beklager jeg, Louise. Jeg ved jo slet ikke, om jeg har læst noget af det som du har skrevet 😉 Tror nu at jeg skriver, at det bliver for Wikipedia agtigt og ikke nødvendigvis at nogle har skrevet af. Det jeg mener, er at det bliver for fakta baseret.
I forhold til Turen går til…. så har jeg gennem årene læst rigtig mange af dem. Jeg synes, der er meget stor forskel på de bøger jeg har læst, alt afhængig af hvem der har skrevet dem. Jeg er helt med på, at de selvfølgelig skal være mere fakta baseret men…. Jeg har gennem årene oplevet, at nogle af dem er meget fejlbefængt og hvis den pågældende selv havde været på stedet, ville de oplysninger slet ikke været skrevet i bogen. Ellers sagt på en anden måde. Nogle er virkelig velskrevet, levende og kvalitets fakta og andre er det modsatte.
I forhold til reklame. Jeg har da ofte oplevet, at en journalist har skrevet en artikel, hvor det helt klart skinner igennem at vedkommende har været på en pressetur. Men vi bloggere skal jo skrive det øverste i et indlæg, der ser jeg sjældent at rejsejournalister gør. Så dermed er det for mig som læser, skjult reklame.
I forhold til lister og reklamer tænker jeg mest på formiddagsbladene som lige skrive en artikel med 5 ting du skal ….. hvor det er meget tydeligt, at vedkommende ikke har været der. Jeg/ vi er desværre også selv blevet interviewet til formiddagsbladene, hvor den efterfølgende artikler var fyldt med fejl.
Som blogger har jeg meget friere tøjler i forhold til hvad jeg skriver. En ting jeg er rigtig glad for.
Nå for at vendt tilbage til rejse historien. Jeg savner dem, fra alle os som skriver om rejser. Synes det er dem som får mig til at drømme et sted hen, jeg kan forstille mig hvordan der er og ønske at komme dertil.
Tusind tak, Louise. Jeg er rigtig glad for at du læser med.
De bedste hilsner og god weekend
Annette
Hej Annette
Tak for dit gode svar på mit indlæg. Debat er altid godt, især når den holdes i sober tone (og det gør den jo her) uden forstyrrende mudderkastning mm.
Jeg kender selvfølgelig ikke samtlige bøger i Turen går til-serien, men ser jeg nogle af mine egne igennem, kan jeg finde utallige fejl 🙂 Det sker som regel minuttet efter, at bogen er udkommet, at et hotel bliver nedlagt, en vej bliver omlagt, en biludlejer drejer nøglen om eller at en restaurant får ny ejer, som kommer til at påvirke servicen, der så falder og så er det ikke det samme som det var, da jeg spiste der. Det har du med garanti som blogger også oplevet. Så ja, vores lod er – og især med de trykte bøger – at de ofte er fejlbehæftede (naturligvis i mindre grad) den dag, de udkommer. Sådan er vilkårene.
Dertil kommer, at nogle desværre læser rejsebøger, der måske har 10 år på bagen, og det går altså ikke 😉 Jovel, Peterkirken står der da endnu og Louvre udstiller stadig Mona Lisa, så på den måde, kan man selvfølgelig godt bruge bøgernes mere historiemæssige artikler (“Wikipedia-teksterne”), mens meget af det, der har med hoteller, restauranter, service, politik m.v. at gøre ofte er komplet bedaget. Så dermed en opfordring til at købe de nyeste guidebøger – altid. Den, man brugte sidst, den dur ofte slet ikke mere. Der går omkring tre år mellem nye udgaver af hver bog, men de opdateres mindst én gang undervejs, hvor man kan rette de mest graverende faktuelle fejl.
Dette bestemt ikke for at undskylde, at nogen forfattere eller journalister måske springer over, hvor gærdet er lavest, men skal blot tjene som en forklaring på, at ja, da: Der er tonsvis af fejl i en trykt guidebog, jeg har selv lavet utallige. Men det oplevelsesbaserede, det er jo netop personligt og kan i princippet ikke sådan umiddelbart “fakes”. Og det er egentlig mit argument for, at guidebøger (I hvert fald dem, jeg selv har skrevet) rummer mange rejsehistorier, der ikke er blevet væk 😉
I dag vil du i langt de fleste tilfælde kunne se, om et medie er inviteret af xx-rejsebureau, turistorganisation, hotel eller lignende også i de trykte artikler. Ligesom det skal fremgå af en blog, hvis man har fået sponsoreret et eller andet. Men journalisten bør stadig anmelde/beskrive uden at være farvet af, at man er inviteret. Jeg tror godt, at du kan gå ud fra, at hvis der i en rejseartikel IKKE står noget om, at journalisten/mediet var inviteret af den eller den, så har mediet selv sendt journalisten af sted. En del rejseartikler i aviserne skrives jo bl.a. også af korrespondenter ude i verden, som mediet alligevel har placeret i Kina, Washington, DC, Berlin og Cairo osv. Det er sådan, det foregår. Men ja, der kommer også rigtig mange invitationer til alverdens ting, det skal der slet ikke være tvivl om. Men så fremgår det som regel også.
Igen, det virker måske som en pjevsende undskyldning, men det skal altså blot tjene som en relativt neutral forklaring.
Jeg er helt enig med dig i, at der skrives mange artikler med “fem ting du skal opleve på Gran Canaria”. Uden at skulle være helt kategorisk, så kan du i vidt omfang godt regne med, at denne type artikler er lavet af mediebureauer “ude i byen” og ikke af en journalist/rejsejournalist på en redaktion/freelance med rejser som speciale. Og det er tit til netop formiddagsbladene. Formiddagsbladenes læsere kræver artikler, der er hurtige at overse, især hvis det er til nettet. Samtidig skal de kunne skrives hurtigt ude på mediebureauerne, hvor der ikke sidder rejsespecialister. Og sådan en liste er hurtig at både skrive og læse. Det skaber klik og klik skaber annoncekroner. Hvis du har fået drejet et citat, så det passer ind i et eller andet, journalisten ville have frem, så er det med garanti med samme baggrundstanke: Vi skal lige have Annette til at sige, at Rom er helvede på jord, for så kommer der klik. Nå, hmmm. Det vil hun IKKE sige… hvad så? Jo! Vi vinkler den sådan her i rubrikken: “Annette og familien: Vi var nær døde i Rom” (ja, af varme, har du fortalt, men ikke sådan bogstaveligt. det kommer bare ikke med før længere nede i artiklen, at I nær var døde af varme). Er det fed journalistik? Ikke hvis du spørger mig, men det er jo en helt anden debat.
Jeg kan godt se, at du ikke har skrevet noget om at skrive af fra Wikipedia, så det var mig, der læste for hurtigt. Det beklager jeg. Men jeg giver dig heller ikke 100% ret i, at det er Wikipedia-agtigt -ikke det hele i hvert fald 🙂
Mange hilsner og en god weekend til dig også,
Louise
Hej igen Louise,
Velbekomme og selvfølgelig er toner sober. Enighed er dejligt men det er jo uenighed og debat som kan flytte noget 😊
Louise som jeg skrev tidligere har jeg, så vidt jeg ved, ikke læst dine artikler og du skal selvfølgelig ikke se det som et angreb, hvor du skal forsvarer alle. Turen til… skal selvfølgelig læses i den sidste udgave og ja, ting i vores verden bliver hurtigt forældet og en udgivelse af en bog er en lang proces. Der vil være fejl i en sådan guide, ligesom der kan være i andre ting som beskriver en destination. Jeg har desværre bare oplevet i helt nye turen går til.., at der har været mange fejl og at det som der bliver beskrevet, slet ikke har eller eksisterer. Derfor min påstand om at personen ikke har været der. Når det så er sagt, har jeg i mange år været glad for de bøger som jeg anser som et godt opslagsværk.
Jeg er da ikke i tvivl om, at du kan skrive de gode rejse historier Louise 😉
I forhold til sponseret og ikke sponseret har jeg selv været på en del presse rejser og efterfølgende læst artikler fra en journalist. Skal sige at de har været freelance. Sjovt nok, har jeg aldrig kunne se i de artikler, de har solgt til en avis efterfølgende, at de har skrevet noget sted at de var inviteret. Må indrømme at jeg som blogger bliver rimelig irriteret. Det gør konkurrencen meget ulig. Jeg skal skrive det alle vegne og gør det gladelig selvom jeg ikke lige tjener penge på det. Efterfølgende kan jeg så se at en journalist har solgt en artikel til en avis – dermed tjent penge på den – uden at skrive at rejsen var sponseret af X.
Nu når du skriver det har du ret. Det er faktisk tit mediebureauer der skriver det, i min verden, dårlige usaglige og kedelige rejseartikler. Ja, måske skaber det læsere – det ved jeg ikke men de er så ringe at det er pinligt. Og, ja det bliver fordrejet det man siger til en journalist som arbejder for formiddagsbladene. Jeg er ikke så klog på det men køber dine argumenter men surt at blive citeret for en mening eller udtalelse som man aldrig har utalt.
Der er mange sjove, spændende og lærerige diskussioner som vi to sikkert kunne have over en kop kaffe. Det er lærerigt for mig, at få meninger fra din side af bordet. Det vil jeg sige dig tak for.
Tak og forsat god weekend til dig, Louise.
Hej Annette
Endnu engang tak for dit velovervejede svar.
Et lille råd: Hvis du bliver interviewet til citat til et medie (formiddagsavis, blog, morgenavis, ugeblad, whatever), så bed om at få artiklen – eller i det mindste dine egne citater – til gennemsyn/citattjek. Journalisten er selvfølgelig i sin gode ret til at sige nej, da det er journalisten der har ansvaret for at den interviewede er citeret korrekt, men … det kan jo glippe 🙂
En anden ting: Som forfatter til en række Turen går til … kan jeg ikke anbefale nok, at du med det samme kontakter redaktionen og gør dem opmærksomme på, hvilke passager i hvilke bøger, den er gal med. Måske er der en naturlig forklaring, måske er der tale om sjuskeri. Jeg vil gerne sende dig navn og mailadresse på dem, du skal kontakte, men vil helst gøre det “bagom” og ikke lægge andres navne og mailadresser ud her 🙂
Der er – eller skal være i hvert fald – forskel på blogindlæg og redaktionelt indhold i for eksempel en avis, da sponsorerede blogindlæg anses for markedsføring og reklame (og derfor kommer under Markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens retningslinjer) og ikke journalistik. Uretfærdigt? Måske, ja. Men ikke desto mindre: Sådan er loven/reglerne.
Jeg så en overskrift i fagbladet Journalisten vedr. markedsføringsartikler kontra redaktionelt indhold: “Same-same but different”, var overskriften, så selv inden for journalistikkens verden er man i tvivl om, hvor grænserne skal trækkes. Så det er ikke noget, der ikke bliver diskuteret. Men indtil videre skal blogindlæg, der er sponsorerede altså markeres som sådan, mens redaktionel journalistik ikke skal (at der så er mange, herunder mig selv, der altid nævner, hvis jeg er inviteret, er en anden sag, for jeg ved godt, at alle andre ikke nødvendigvis gør det). Der er i hvert fald masser af meninger om sagen. Jeg tror dog ikke, at det kommer til at bløde op for bloggere. Tværtimod tror jeg, der kommer mere fokus på, at betalt blogging overholder markedsføringsloven.
Nå, jeg må hellere standse snakkeriet nu, ellers tager det helt overhånd. Kaffe lyder da som en god ide!
Mange hilsner
Louise
Hej igen Louise og tak for hyggeligt besøg. Velbekomme fornøjelsen er da helt på min side. Synes at det er en spændende dialog vi har 😉
Tak for dit råd, det tager jeg til mig med kyshånd. Jeg er pt. ved at blive interviewet til en avisartikel og den vil jeg da bede om, at få til gennemlæsning inden den udgives. Hvis han giver mig lov 😊
Tak Louise, det vil jeg gøre næste gang jeg støder på det. De ting jeg har oplevet, der var med fejl, kan jeg huske hvilken bøger det var men ikke hvilken side. Mener at jeg ville skulle være konkret, hvis jeg skulle skrive til dem. Enig, ofte er der vel en naturlig forklaring på fejlene eller det kan være en misforståelse.
Diskussionen omkring sponseret, markeringer og ikke sponserede indlæg, tror jeg vi kunne tale længe om. For som du selv er inde på – så ja, jeg synes at reglerne er dybt uretfærdige. Reglerne som endnu engang her 1-7 er blevet strammet for bloggerne. Før 1 -7 skulle en rejse kun markeres med sponseret indhold hvis der var lavet en aftale imellem en blogger og xxx. Sådan er det ikke længere, nu skal selv rejser hvor der ikke er indgået aftaler om noget, også markeres.
Dvs. du og jeg kunne tage på den samme inviteret pressetur. Efterfølgende kunne du skrive en artikel, sælge den (tænker hvis du er/var freelance) og dermed tjene penge på den, uden at markere den som sponseret. Jeg kunne skive en tilsvarende artikel, lægge den på min blog og skulle markere den med sponseret – det er da overhoved ikke rimeligt. Hvorfor er min mere skjulte reklame end din i en artikel i en avis?
Jeg er glad for, at du skrive at det er sponseret, Louise men som i min blogger verden og din journalist verden er der bare RIGTIG mange der intet skriver noget. Så som rejseblogger føler jeg en dobbelt uretfærdighed når jeg ud over at være på en pressetur med en journalist – og en blogger kan opleve at ingen af dem har skrevet sponseret. Nå det var lige et surt opstød.
Nå det så er sagt, bliver jeg ikke selv særlig påvirket af, at der står sponseret på en rejseartikel. Hvis det er en god rejse historie med fede inspirerende billeder, er jeg da ligeglad. Synes faktisk, det er godt at de forskellige destinationer inviterer forskellige aktører ud for at promoverede et sted.
HAHAHA ja Louise tror ikke engang en kop kaffe ville kunne klare det.
De bedste hilsner
Annette