Annettes rejseklumme: Skal jeg være ærlig?
Skal jeg være ærlig og kan jeg være ærlig? Fortrækker du at læse glansbillede fortællinger om hotellerne, maden eller seværdighederne fra derude i verden og i Danmark, skal det kun være faktuelt eller skal jeg skrive min ærlige mening? Det spørgsmål sætter jeg fokus på i denne klumme.
Glansbillede fortællinger
At rejse og opleve forbindes ofte med noget eksotisk, spændende og positivt. Det er det også tit og at lave en glansbillede fortælling af det, er derfor ofte let. At beskrive en seværdighed eller andet med masser af rosende kommentarer, forekommer derfor også ofte her på bloggen, især når man som jeg, elsker at rejse ud i verden eller rundt i Danmark. Jeg elsker at kunne være medvirkede til, at inspirere andre, til at få eller drømme om, alle de positive oplevelser jeg selv har haft, men kan og skal jeg være ærlig?
Fortællinger uden mening
En anden måde at beskrive oplevelser på, er en uden meninger og holdninger.
- Den ultimative guide til
- Tips til
- De 10 bedste
- Sådan gør du
- Mine råd til
De skrives ofte som lister og er meget faktuelle. De er helt upersonlige uden meninger og holdninger. De kan dog være meget brugbare, hvis du f.eks. skal til San Francisco og gerne vil vide, hvor du skal spise, sove eller se de mest spændende seværdigheden i byen. De giver dig dog ingen indblik i, hvilken seværdighed der var de sjoveste, mest spændende eller dårligste oplevelser.
Er det den form for læsning du ønsker eller kan jeg – og eller skal jeg have en mening?
Skal jeg være ærlig?
Jeg har altid en mening om en oplevelse og den skriver jeg men skal jeg være ærlig? At rejse og opleve er ikke altid positivt. Det er som resten af livet op og nedture.
- Jeg kan f.eks. bo på et fedt hotel men værelset var så småt, at det var ubrugelig. Skal jeg skrive det?
- Jeg kan besøge Knuthenborg og blive skuffet over oplevelsen, fordi der efter min mening, ikke var særlig mange dyr og den smukke natur var overdænget med telte til de overnattende gæster. Kan og skal jeg være ærlig omkring det eller?
- Jeg kan besøge Rom, en by som de fleste elsker, men som jeg ikke begejstret for. Der var selvfølgelig en masser historiske ting, som fascinerende mig, men jeg syntes den var alt for turistet. Der var alt for mange mennesker og stemningen var slet ikke rar. Det er grænseoverskridende at skrive noget negativt, om en by de fleste danskere elsker, bare ikke mig. Skal jeg være ærlig?
Hvad fortrækker du?
Jeg vil gerne spørge dig.
Vil du have at jeg skriver indlæg og kun skriver om det positive eller skal jeg være ærlig? Skal jeg kun være faktuel i mine beskrivelser og historie fortællinger eller kan – og eller skal jeg, have en mening om det? Skal det være personligt og skal jeg også fortælle dig, om de dårlig oplevelse som f.eks. da min datter og jeg, havde en gyser oplevede, da vi skulle benytte det marokkanske hospitalsvæsen.
Hvad mener du? Hvad fortrækker du at læse?
Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.
Annette Seier - OnTrip.dk
Min store passion er at opleve verdens mangfoldighed, suge lærdom til mig, for bagefter at fortælle mine historier. Selvom min alder er 50+, har jeg masser af eventyrlyst og elsker at rejse ud i verden med min mand. Jeg har til dato besøgt 6 kontinenter og 79 lande. Du kan kontakte mig på OnTrip (a) outlook.com
28 Comments
Add comment Annuller svar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Jeg foretrækker ærlighed. Ved godt at vi alle er forskellige – og dét du måske ser som noget negativt, måske i mine øjne ikke er “noget at tale om”. Og det kan jeg sagtens sortere fra og til. Men jeg følger bloggere, netop for at få deres ærlige mening og ikke for at få glansbilleder – hvis du forstår. Derfor følger jeg heller ikke særlig mange 😆
Hej Charlotte,
Tak for dit besøg og din mening 🙂
Det glæder mig at du foretrækker ærlighed. Det er nemlig en svær øvelse at skrive noget der ikke er positivt, for som du skriver er det jo individuelt og kan hurtigt lyde meget negativt.
Jeg forstår udmærket hvad du mener. Jeg følger også kun blogs der er ærlige, for glansbillederne kan jeg læse så mange andre steder.
Haha jeg må desværre give dig ret. Der kan være langt imellem ærlige blogs, desværre.
/Annette
Jeg foretrækker helt klart ‘ærlig’, Annette – både når jeg læser hos dig (og andre), og når jeg selv blogger. For med ‘ærlig’ følger oftest også ‘personlig’ og dermed (i mine øjne) mere interessante beretninger. Og så er jeg også glad for det nuancerede, hvor der både bliver plads til det positive og det negative i blogindlægget – for sådan er det jo tit, at der er både godt og skidt i en oplevelse 😉
Hej Bente,
Tak for dit besøg og din mening 🙂
Det glæder mig at du fortrækker ærlighed.
Enig, det er med ærlighed at det personlige og interessante kommer frem i fortællingerne.
Jeg fortrækker også, at der er plads til både det positive og negative i blogindlæg. Oplevelser er jo som livet, der er op og ned ture men pudsigt nok, kan en dårlig oplevelse bagefter vise sig at det gjorde størst indtryk.
/Annette
Du skal så absolut være ærlig Annette. Glansbilleder kan man altid få i rejsearrangørernes beskrivelse af destinationerne. Naturligvis, ellers sælger de jo ikke varen. Men der er næsten altid en bagside af medaljen, uanset hvortil du rejser.
Tak for dit besøg og din kommentar:-)
Jeg er rigtig glad for, at du synes jeg skal være ærlig. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan finde ud af andet.
Du har ret i, at rejsearrangørerne er dygtige til at tegne glansbilleder for os og virkeligheden ser desværre sjældent sådan ud.
Enhver rejse har sine udfordringer på godt og ondt og enig der er næsten altid en bagside af medaljen. Den synes jeg også er vigtig at beskrive.
Heldigvis ender det ofte med, at en umiddelbar negativ oplevelse, ofte bliver den stærkeste og den man senere kan grine af.
Hav en dejlig sommer Kirsten 😊
/Annette
Helt klart gode tips om pros og cons. I helt ærlig stil.
Men jeg vil gerne når det er godt kunne se det ud af måden teksten er skrevet.
I og andre er med til at give inspiration til nye ture. For eksempel i dag, hvor jeg læste om jeres dejlige tur oppe i Oxford-området.
Hej Carsten,
Tak for dit besøg og din mening 🙂
Tak or ros og det glæder mig hvis du kan få inspiration af os bloggere. Det er det som er vores vigtigste formål.
De bedste hilsner
Annette
Selvfølgelig skal du være ærlig tænk, hvis jeg fik den samme dårlige oplevelse !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Hej Gitte,
Tak for dit besøg og din mening.
Det glæder mig at du selvfølgelig vil have ærlige blogs. Jeg ville da være utrolig ked af, at du fik samme dårlige oplevelse som mig, fordi jeg ikke havde været ærlig.
/Annette
Jeg foretrækker helt klart ærlige og personlige indlæg. Helt generelt synes jeg, at der i nogle rejseindlæg er smurt for tykt på hvad angår det positive. Det er slet ikke ment sådan, at et indlæg ikke må være positivt, jeg synes bare, at det nogle gange er rimelig nemt at gennemskue, at forfatteren har bestemt sig for at være positiv, hvis du forstår. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor det er reklame.
Jeg synes et godt eksempel på et virkelig godt indlæg er dit indlæg, hvor din datter kommer galt afsted med benet. Det var så synd for jer, at det gik som det gik, men det indlæg er så fint, fordi det er så objektivt. Jeg elsker den slags indlæg som fortæller hudløst ærligt, hvad der skete uden der er pyntet på noget.
Hej Kirsten,
Tak for besøg og din mening 🙂
Det glæder mig, at du foretrækker ærlighed.
Jeg må desværre give dig ret. Jeg har ofte oplevet, at læse indlæg som er meget positive og der var smurt tykt på. Jeg har sågar læst indlæg om det samme sted, hvor jeg selv har været og har slet ikke kunne genkende det i en glansbillede fortælling. Det er også min oplevelse at det ofte har været reklame.
Det glæder mig, at du synes om indlægget med min datters og min hospitalsoplevelse. Jeg var faktisk lidt i tvivl om jeg skulle skrive det fordi det var en meget negativ og personlig oplevelse.
Jeg elsker selv hudløse ærlige fortællinger, Kirsten som du mestrer så godt i dine indlæg.
/Annette
Det er altså helt generelt og ikke møntet på dig, når jeg skriver at der er smurt for tykt på hvad det positive angår, i en del rejseindlæg rundt omkring. – Bare lige for at præcisere det.
Hej igen Kirsten,
Jeg tog det slet ikke personligt, Kirsten 🙂
PS: Jeg har skrevet kommentarer på din nye blog, en del gange men har set er de ikke er kommet ind på dit site, desværre.
/Annette
Kom med det…. råt og usødet 😊 det er det bedste.
Hej Marianne,
Tak for dit besøg og din mening 🙂
Tak det har jeg det også bedst med, så det forsætter jeg med.
/Annette
Jeg foretrekker definitivt ærlig! Gjerne også litt personlig. Hvorfor skal jeg lese noens blogg og ikke bare guideboka fra Lonely Planet, liksom? 😉 dessuten synes hvertfall jeg det hadde vært kjipt hvis jeg var et sted på tur jeg egentlig ikke likte, men anbefalte, også så jeg at andre dro dit fordi jeg anbefalte det.
Hej Desiree,
Tak for dit besøg og din mening:-)
Det glæder mig, at du fortrækker ærlighed.
Enig blogs kan være personlig og jeg synes også den skal være ærlig. Som du skriver, ellers kunne man lige så godt læse en guide bog.
Det ville være meget sørgeligt hvis man skrev positivt om et sted og var uærlig så andre evt. tog derhen og havde samme dårlige oplevelse som en selv.
/Annette
Fordelen med å skrive blogg er jo at man nettopp kan skrive personlig, og da være ærlig om sine meninger når det gjelder steder man besøker og opplevelser man får. Så du må absolutt være ærlig når du skriver. Selv om man selvfølgelig kan ha forskjellige meninger, får man da mer nyanserte inntrykk av stedene man leser om og kanskje ønsker å reise til. 🙂
Hej Renate, tak for dit besøg og din mening 🙂
Du har helt ret, det er den store fordel ved at skrive blog og jeg er enig i at man skal være ærlig ellers giver det ikke mening.
Personlighed og ærlighed giver en lysten til at læse og som du skriver, selvom man har forskellige meninger, så får man en ide om stedet og kan dermed blive inspireret.
/Annette
Jeg hepper også på ærlighed – som naturligvis er en selvfølge i anmeldelser og rejseguides. Men jeg kan også godt lide at læse lister – tjeklister, pakkeliste, værd-at-se-lister m.m. De er gode til at skabe overblik. Og så er jeg tilhænger af ladne ord i reportager, fordi de er med til at sætte stemningen.
Hej Marlene, tak for besøg og din mening 🙂
Det glæder mig, at du hepper på ærlighed 🙂
Lister kan være udmærket som du skriver, til at skabe et overblik. Jeg kan selv godt lide, hvis det er en over seværdigheder i en storby.
Det ladne ord, ja det sætter nemlig stemning :-
/Annette
Jeg kan så godt lide din eftertænksomme rejseklumme 🙂
Jeg er så enig med alle de andre.
Det skal være ærligt. Det er det, der gør historien interessant!
Men man har jo lov til at filosofere over, hvorfor man synes, at en oplevelse er god eller dårlig. F.eks. da I var i Knuthenborg – du havde en dårlig oplevelse. Og det skulle du da selvfølgelig give udtryk for.
Men du var også eftertænksom over, at det jo er et populært sted, som mange er vilde med. Så måske Knuthenborg simpelthen prøver at tiltrække folk, der kan lide andre oplevelser end dig.
Det håber jeg i øvrigt, for vi skal sove i en af de mange “irriterende” telte i morgen :0)
Hej Henriette,
Tak for besøg og din mening 🙂 Jeg er glad for at du kan lide min klumme.
Jeg er enig med dig. Hvis historien ikke er ærlig, giver den ingen mening og er ikke interessant for nogle.
Ja da man skal da altid tænke over, hvorfor en oplevelse er god eller dårlig. Både ens egne men bestemt og dem man læser.
Ja det er populært og jeg kan især godt forstå, at børnefamilier er ret vilde med parken, så derfor tror jeg du har ret. Den tiltrækker simpelthen en anden målgruppe end mig. Det handlede sikkert også om, at jeg havde en barndomserindring som var meget anderledes end det jeg faktisk oplevede denne gang.
Hahaha ja nu griner jeg, Henriette. Jeg er overbevist om, at I får en skøn oplevelse selvom I sover i et af de “irriterende” telte. Jeg er slet ikke i tvivl om, at børene vil elske det. Jeg håber at I får en fantastisk tur.
/Annette
Hi hi, og tak, det satser jeg bestemt på at vi gør 🙂
Men ak, kender vi ikke alle det, at tingene ikke lever op til barndomsminderne…Men det er jo også en del af det at være ærlig.
Mange hilsner
Henriette
Selvfølgelig gør i det 🙂
Ja de gamle barndomsminder ak – de skal nok bare være minder. Enig, det er nemlig en del af at være ærlig 🙂
De bedste hilsner Annette
Vilken bra diskussion! Håller med om att det kan vara en svår balansgång ibland! Jag gillar absolut ärlighet (både som läsare och bloggare) men jag gillar OCKSÅ inlägg av typen “15 saker att se” osv. Faktum är att jag tycker att de är väldigt användbara! Men kan man inte kombinera? Dvs både tips och ärlighet på samma gång? Vi försöker göra det, men jag gillar dessa diskussioner, de hjälper en att hamna på rätt spår!!
Hej FREEDOMtravel, tak for besøg og jeres mening 🙂
Tusind tak, jeg er glad for at I kan lide min klumme.
Det kan være en svær balancegang fordi man som blogger, har lyst til at være positiv og inspirerende. Når man så er meget ærlig om en negativ ting, kan man derfor fremstår meget negativt og det har man jo egentlig ikke lyst til at være.
Jeg læser også nogle gange lister og det kan bestemt være anvendelige, til at få et hurtigt overblik. Selvfølgelig kan man godt lave kombinationen af en liste og meninger men jeg har bare sjældent læst dem andet end hos jer. I er gode til dem.
Dejligt at i kan lide den 🙂 det glæder mig.
/Annette