Aqaba byen ved havet – Jordan

Aqaba byen ved havet er hyggelig med masser af cafeer, restauranter, basaren og moskeer. Byen er toldfrit område, så kig på udvalget, hvis du vil spare penge. I modsætning til andre større turistområder virker Aqaba som en rigtig by, med det liv der hører sig til i Mellemøsten.

Aqaba byen ved havet - Jordan

Fakta om Aqaba

Aqaba byen ved havet, har omkring 85.000 indbyggere. Byen ligger kulturelt, religiøst og politisk meget spændende placeret, helt oppe i bunden af Det Røde Hav. Med den israelske by Eilat nogle få kilometer væk og med Egypten, lige syd for Israel. Samtidig er der kun 22 km. ned til Saudi-Arabien. Den ligger lidt midt i et politisk brændpunkt og der er også kontroller overalt i byen,

Basaren

Et af de mest livlige steder du kan besøge i en arabisk by, er basaren og her er Aqaba ikke nogen undtagelse. Det var for os, speciel sjovt at besøge basaren om aften eller om søndagen, hvor rigtig mange af de lokale også er til stede. Her så vi hvordan livet leves, hvad de lokale købte og det var en god gratis oplevelse.

Basaren strækker sig over et stort område og kunne vi købe næsten alt hvad vi havde lyst til lige fra tøj, vandpiber til levende dyr og fødevarer. Et sted med masser af liv og puls og knudepunktet i Aqaba by.

Du skal huske at prutte om prisen i basaren, de lokale er venlige og du får hurtig en god snak med dem. De prøver på alle måder at charme dig, til at købe noget fra lige præcis deres lille bod eller butik. Vi hopper ofte med på legen og det har givet os mange grin, samtaler med de lokale og nogle gange har vi da også købt noget.

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Spisesteder

Udvalget af spisesteder er stort i den lille by. Her er der rig mulighed for at smage det Mellemøstens køkken. Næsten på hvert gadehjørne, vil oplevelse vi at se enten en cafe eller en restaurant. Vores helt klare favorit er Ali Baba som serverede lækkert lokalt mad for os til meget rimelige priser.

Aqaba byen ved havet - Jordan

Al-Shafir Al Hussein Bin Ali moskéen

Moskeen blev bygget i 1975 under regeringstiden af den nu afdøde kong Hussein. Al-Shafir Al Hussein Bin Ali moskéen er en helt hvid og en meget smuk moske og den kan besøges af ikke muslimer. Hvis du gør det, så husk passende påklædning. Bygningerne står smukt om dagen, men den fremtræder næsten endnu smukkere om aften, hvor den er flot oplyst.

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet - Jordan

Aqaba byen ved havet

En af de ting de lokale gør mest i Aqaba, er at gå tur langs med havet. Her i byen er der en meget lang promenade, hvor vi ofte gik og kiggede på de lokale, som badede, ellers nød vi bare udsigten til havet. Et livligt sted at opholde sig og især om fredagen og søndagen, var der mange lokale på promenaden.

Aqaba byen ved havet - Jordan

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.