Chiang Kai-shek Memorial Hall – Taipei, Taiwan

Ved ankomsten til Chiang Kai-shek Memorial Hall området, blev vi først mødt af en kæmpe mur. En mur som omringede området, men dejligt der var masser af grønt indenfor muren. Vi nød at gå rundt i stilheden, se på planterne og blomsterne i denne velholdte oase, inden vi gik hen til Chiang Kai-shek Memorial Hall.

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Mødet med Chiang Kai-shek Memorial Hall

Vi gik lidt rundt i parken og kiggede på de lokale, som hyggede sig og benyttede området. De slappede af, sad på bænkene, snakkede, drak te eller ordnede hele verdenssituationen, imens de bare nød omgivelserne.

Herefter blev vi mødt af den kæmpestore hvide mastodont på 76 meter, bestående af beton og marmor med det specielle ottekantede tag. Tallet otte forbindes nemlig i Asien med overflod og lykke. Dette nationale mindemonoment er rejst til ære for den tidligere præsident for Taiwan Chiang Kai-shek.

I stueetagen var der et bibliotek og et museum, som dokumenterer Chaings liv og karriere. Ellers var Chiang Kai-shek Memorial Hall præget af to sæt hvide trapper, hver med 89 trin. De 89 trin repræsenterer Chaing alder på hans dødstidspunkt og førte op til hovedindgangen.

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Vagtskiftet ved Chiang Kai-shek Memorial Hall

Oppe ved hovedindgangen, hvor selve indgangen var enorm stor, blev vi mødt af en kæmpe statue af Chaing som blev bevogtet af to soldater. Disse to soldater, bevæger sig overhovedet ikke i en hel time. Efter en time er der så vagtskifte.

Selve vagtskiftet som var meget omfattende, var desuden enormt underholdende. Det forgik med stive ansigter, hæle der bliver slået sammen, geværløft på alle tænkelige måder og sjove benløft. Det var bestemt en meget underholdende oplevelse, som vi er glade for at vi fik oplevet.

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Liberty Square

Heroppe fra toppen af bygningen, fik vi desuden et rigtig smukt udsyn til de to bygninger National Concert Hall og National Theater, der ligger overfor hinanden på hver sin side, af den brede plads, som førte op til monumentet. De to bygninger var smukt udført. De var en dejlig kontrast til den store, men bestemt også kønsløse betonbygning, som mere var imponerende end smukt.

Pladsen mellem de to bygninger hedder Liberty Square og den har spillet en central rolle i Taiwans historie. Det var på Liberty Square befolkningen samles i 1990’erne og krævede mere demokrati. I forlængelse af protesterne, satte magthaverne gang i overgangen fra et-parti-styre til et mere moderne demokrati.

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Chiang Kai-shek Memorial Hall var en god oplevelse

Besøget var bestemt en god oplevelse. Selve bygningen var speciel og det smukke parklignende området, omkring bygningen var en dejlig bonusoplevelse. Stedet var en dejlig grøn oase i Taipei, lang væk fra byens støj.

Chiang Kai-shek Memorial Hall - Taipei, Taiwan

Følg rejsebloggen OnTrip.dk på FACEBOOK, INSTAGRAM og TWITTER.